Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Sjælland 04 Sorgenfri Slot NV 1865.jpg|thumb|right|Sorgenfri slot set fra nordvest i 1865. Tegning fra [[Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker]].]]

=== Fjernt slægtsskabslægtskab ===

Opførelsen af det lille lystslot blev indledt af hofbygmester [[Nicolai Eigtved]] i [[1742]]. Efter et par år havde man en mindre bygning klar, 34 m lang og kun i en etage, men den blev straks både udvidet og forhøjet, så først i 1746 var det endeligt færdigt. Bygningen fremstod da som et enlænget hus i to etager, 24 fag langt. Central var et fremspringende midtpartimidterparti dækket med en knækket [[kobber]]kuppel. Herfra gik to lave forbindelsesfløjene med lav taghældning. Endelig sluttede bygningen i enderne af med fremspringende [[pavillon]]er med høje [[mansard]]tage.<ref>Nørregård-Nielsen, s. 61</ref>

[[Frederik 5.|Frederik V]] havde allerede ved tronbestigelsen udviklet et betydeligt alkoholproblem, som enkedronningen næppe kan have været blind for. Det betød, at den nye konge var påvirkelig, og der var folk i kongens omgangskreds, som var rede til at udnytte de muligheder, som kongens tilstand bevirkede. Under Frederik V.'s styre førte Sophie Magdalene et stille liv som enkedronning. Modsætningen imellem sønnens og hendes personligheder og temperamenter var for stor til, at der kunne være nogen ret sympati imellem dem, og desuden kunne hun ikke udstå hans yndling [[A.G. Moltke]], som hun - næppe uden grund - mente skilte ham fra hende.<ref name="Holm 178"/> Moltke havde være page hos kronprins Christian inden, han var blevet konge. Da han som Christian VI havde besteget tronen, blev Moltke kronprinsens kammerpage. Det religiøse kongepar havde stolet på hans evner til at lære den nye kronprins at styre sig, og da kronprinsen havde ægtet den senere dronning Louise i 1743, var Moltke blevet leder for kronprinseparretskronprinsparrets hofstat.<ref name="Feldbæk 217"/> Moltke gjorde imidlertid intet for at styre hverken Frederiks seksuelle appetit eller hans alkoholforbrug, og som konge stolede Frederik V på, og var reelt helt afhængig af Moltke, som både blev hovedrig og protegerede sine egne børn.<ref>Feldbæk, s. 216f</ref> Sophie Magdalene må have forstået dette men var ikke længere i stand til at rette sin søns skæve levevis op. I stedet satsede hun sin energi på den næste generation.