Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Ægteskab: Wikilinks
Rodejong (diskussion | bidrag)
Småret
Linje 64:
 
To af dronningens brødre blev danske [[admiral (søofficer)|admiraler]], og Sophie Magdalenes moder, markgrevinde [[Sophie Christiane af Wolfstein|Sophie Christiane af Kulmbach]], som meldte sin ankomst under dronningen første graviditet i [[1723]], blev indlogeret på [[Sorgenfri Slot]] i [[Kongens Lyngby]], hvor hun blev resten af sit liv.<ref name=prytz />
[[Fil:Sjælland 04 Sorgenfri Slot NV 1865.jpg|thumb|right|Sorgenfri slot set fra nordvest i 1865. Tegning fra [[Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker]].]]
 
=== Forholdet til børnene ===
Linje 72:
Prinsesse [[Louise af Danmark (1726-1756)|Louise]] var en livlig og frisk natur, som udviste lede ved den stive hoftone ved hendes forældres hof, hvilket gjorde, at hun ikke stod dem meget nær. Under Frederik V.'s regering ser det stærkt ud til, at der var ved at udvikle sig en gensidig kærlighed imellem hende og en kammerjunker Ahlefeldt, men det var upassende, og Ahlefeldt måtte bøde for sin dristighed med nogle års fængsel på [[Munkholm]], mens prinsessen snart efter blev gift med hertug [[Ernst Frederik 3. af Sachsen-Hildburghausen|Ernst Frederik Carl af Sachsen-Hildburghausen]].<ref>[http://runeberg.org/dbl/10/0405.html E. Holm: "Louise" (''Dansk biografisk Lexikon''; X. Bind. Laale - Løvenørn; Kjøbenhavn 1896; s. 403]</ref>
 
=== Fjernt slægtsskabslægtskab ===
 
Dronningen var meget langt ude i familie med Christian 7.'s elskerinde, Anne Cathrine Benthagen, den berygtede [[Støvlet-Cathrine]]. Cathrine var uægte datter af prins [[Georg af Braunschweig-Bevern]], hvis søster var gift med en af dronningens brødre.<ref>Ulrik Langen – Den Afmægtige, 2008, s. 210 f.</ref>
 
Line 140 ⟶ 139:
Også [[Sophienberg]] havde dronningen hovedansvaret for. Sophie Magdalene lod [[Nicolai Eigtved]] tegne og opføre lystslottet i 1742-1746 på en grund ud mod og med udsigt over [[Øresund]].
 
Opførelsen af det lille lystslot blev indledt af hofbygmester [[Nicolai Eigtved]] i [[1742]]. Efter et par år havde man en mindre bygning klar, 34 m lang og kun i en etage, men den blev straks både udvidet og forhøjet, så først i 1746 var det endeligt færdigt. Bygningen fremstod da som et enlænget hus i to etager, 24 fag langt. Central var et fremspringende midtpartimidterparti dækket med en knækket [[kobber]]kuppel. Herfra gik to lave forbindelsesfløjene med lav taghældning. Endelig sluttede bygningen i enderne af med fremspringende [[pavillon]]er med høje [[mansard]]tage.<ref>Nørregård-Nielsen, s. 61</ref>
 
== Enkedronningen ==
Line 158 ⟶ 157:
=== Forholdet til Frederik V ===
 
[[Frederik 5.|Frederik V]] havde allerede ved tronbestigelsen udviklet et betydeligt alkoholproblem, som enkedronningen næppe kan have været blind for. Det betød, at den nye konge var påvirkelig, og der var folk i kongens omgangskreds, som var rede til at udnytte de muligheder, som kongens tilstand bevirkede. Under Frederik V.'s styre førte Sophie Magdalene et stille liv som enkedronning. Modsætningen imellem sønnens og hendes personligheder og temperamenter var for stor til, at der kunne være nogen ret sympati imellem dem, og desuden kunne hun ikke udstå hans yndling [[A.G. Moltke]], som hun - næppe uden grund - mente skilte ham fra hende.<ref name="Holm 178"/> Moltke havde være page hos kronprins Christian inden, han var blevet konge. Da han som Christian VI havde besteget tronen, blev Moltke kronprinsens kammerpage. Det religiøse kongepar havde stolet på hans evner til at lære den nye kronprins at styre sig, og da kronprinsen havde ægtet den senere dronning Louise i 1743, var Moltke blevet leder for kronprinseparretskronprinsparrets hofstat.<ref name="Feldbæk 217"/> Moltke gjorde imidlertid intet for at styre hverken Frederiks seksuelle appetit eller hans alkoholforbrug, og som konge stolede Frederik V på, og var reelt helt afhængig af Moltke, som både blev hovedrig og protegerede sine egne børn.<ref>Feldbæk, s. 216f</ref> Sophie Magdalene må have forstået dette men var ikke længere i stand til at rette sin søns skæve levevis op. I stedet satsede hun sin energi på den næste generation.
 
=== Forholdet til Christian VII og de hessiske prinser ===
Line 231 ⟶ 230:
{{commons category|Sophia Magdalene of Brandenburg-Kulmbach}}
 
{{FD|1700|1770}}
{{Arvefølge|Dronning af Danmark|[[Anna Sophie Reventlow]]|[[Louise af Storbritannien]]}}
{{autoritetsdata}}
{{lovende}}
 
{{FD|1700|1770}}
[[Kategori:Ikke-regerende dronninger af Danmark]]
[[Kategori:Huset Hohenzollern]]