Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 95:
For Bornholm gives ingen tal for bebyggelsens størrelse, men som fiskerlejer nævnes: [[Vang (Bornholm)|Vang]] og [[Teglkås|Kaas]] i Ruthsker-Sogn, [[Tein]] i Olsker-Sogn<ref>Jonge, s. 233</ref>, [[Rø|Røestad]] i Røe-Sogn<ref>Jonge, s. 234</ref>, [[Gudhjem|Gudhiem]] og [[Melsted|Meelstad]] i Øster Larsker-Sogn<ref>Jonge, s. 227</ref>, [[Bølshavn|Bødelshavn]] og [[Ypnasted|Ypnesstad]] i Øster-Mariæsogn, [[Listed|Listad]] og [[Aarsdale]] i Ibsker-Sogn<ref>Jonge, s. 228</ref>, [[Snogebæk|Snogebek]] i Poulsker-Sogn<ref>Jonge, s. 229</ref>, [[Arnager|Arnage]] i Nye Larsker-Sogn<ref>Jonge, s. 231</ref>, i alt 12 fiskerlejer.
I Vendsyssel var fiskeriet ofte forbundet med skibsfart: "Fladstrandsogn bestaaer af den Bye [[Fladstrand]], som var tilforn ikkun en Bondebye og Fiskerleie tæt ved Havet; men da Fiskeriet lykkedes overmaade vel, saa begyndte Beboerne at fare med deres Brikker eller Flyndreskuder paa Kiøbenhavn og Norge, og have nu allerede en temmelig Handel, saa at Byen seer ud som en Kiøbstæd, hvis Huse ere bygte af Muur og Bindingsværk, og ere inddeelte i Gader og smaa Stræder eller Gyder, hvis Indvaanere ere handlende Kiøbmænd, Skippere, Lootser, Matroser og Fiskere, saa og Haandværksmænd, foruden dem af Militairetaten og de kongelige Toldbetientere. Uagtet Fladstrand er ingen Kiøbstæd og har ingen Kiøbstæds Privilegier, saa svarer dog Byen Indqvartering og Konsumtion, ligesom andre Kiøbstæder."<ref>Jonge, s. 423</ref> "Ved Fladstrand falder skiønt Fiskerie af Stranden, om Sommeren Flyndre, Pigvare, Tunger, Hummere, Krabber; men om Vinteren fra Mikelsdag til Juul falder Koller, Torsk, Langer."<ref>Jonge, s. 424</ref> "[[Løkken]], et Fiskerleie og tillige en Handelsplads, hvis Beboere ere velhavende Folk; thi de bruge ingen Avling, men derimod have de nogle Sandskuder eller Fartøier, med hvilke de fare bestandig paa Norge med alle Slags af Landets Produkter, og hiembringe tilbage med sig Tømmerlast, Bræder, Jern, Kakkelovne, Tiære, hvad Bønderne behøve, saa at de have her temmelig Kiøbmandshandel. Disse Sandskuder her i Løkken høre under Tolderens Tolddistrikt i Kiøbstæden Hiørring."<ref>Jonge, s. 426</ref> "[[Blokhus]]ene, hvilke ligge paa Strandkanten ud til Vesterhavet, og ere 6 Selveierbøndergaarde, der bruge Avling og Fiskerie; men især føre de Handel med deres 4 Sandskuder, hvormed de seile paa Norge, hvorhen de føre Kornvahre og Fedevahre, samt Lerreder, og hiemmegiort Tøi, og føre tilbage igien adskillig Slags Tømmerlast, og saaledes drive en temmelig Handel; ved disse Blokhuse er en god Havn for deres Sandskuder. For deres Fartøiers indehavende Ladning maae de klarere og erlegge Told hos den kongelige Tolder i Kiøbstæden Hiørring"<ref>Jonge, s. 444</ref> Om [[Nørresundby]]: "Byen har stor Næring baade som Færgested og som Fiskerleie. Her er got Fiskerie baade om Høst og Vaar. Her holdes ogsaa fire aarlige Markeder med Bønderredskaber og Trævahre."<ref>Jonge, s. 449</ref> "Strandmændene paa [[Hanstholm]] ved Vesterhav fik af Kong Friderik den Tredie Aar 1666 Bevilgning, at de med deres Sandskuder maae ubehindret seile til Norge og søge Fiskerie i Havet, mod Tolds Erlæggelse."<ref>Jonge, s. 462</ref> Om Agger: "Sognets Beboere have nu slet intet Pløieland, da de dog tilforn have havt Ejendomsjord til 28 Plove; men ere Landets allerelændigste Fattige, hvis eneste Næring til Livs Ophold er lidt Fiskerie i Ørumsøe, Liimfiorden og Vesterhavet".<ref>Jonge, s. 473</ref>
=== Fiskerlejerne i 1800-tallet (1800-1870) ===
| |||