Færgegårde i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet intro |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 2:
Beliggenheden af færgesteder og færgegårde afspejler færdslen dels mellem landsdele og større øer indbyrdes, dels over større fjorde. Færgegårdene og de tilhørende steder udgjorde således en supplement til vejnettet på land. Indretningen var længe den enkleste mulige, med en bro eller mole foruden færgegården.
== Baggrund ==
Lige siden middelalderen har der været et behov for [[alfarvej]]e, hvor rejsende kunne færdes for at komme fra et sted til et andet. Nogle af disse veje tjente stedlige formål, andre betjente også fjernrejser. De vigtigste landskabelige hindringer ved indretningen af et fjernvejnet var de talrige farvande, [[sund]]e, [[bælt]]er og [[fjord]]e, der adskilte de forskellige dele af landet. I disse tilfælde var det afgørende, hvor man kunne sejle over. Havneforhold, [[strøm]]forhold og andre overfartsvilkår kom derfor til at spille en afgørende rolle for hvor, det vejnet, som skulle forene landet, kunne begynde eller ende. Overfartssteder blev derfor knudepunkter i vejnettet. Den betydning, man tillagde dem, viser sig ved, at der - især i ældre tid - ofte blev anlagt [[befæstning]]er og kongelige [[borg]]e i tilknytning til dem. Eksempler herpå er [[Kronborg]], [[Kalundborg]], [[Korsør]], [[Vordingborg]], [[Nyborg]], [[Svendborg]], [[Ålborg]] og [[Sønderborg]].<ref>Böcher (1966), s. 129</ref>
I nyere tid klarede man sig med mindre. Afgørende var fortsat sejl- og strømforhold. Kun få steder var disse gunstige. For at rette op på vilkårene måtte man anlægge en anløbsbro eller -mole. Da ikke alle vejrforhold tillod en umiddelbar overfart, opstod der tillige behov for steder, hvor den rejsende kunne overnatte i venten på overfart. Færgegårde blev derfor et supplement til de [[Landevejskroer i Danmark|landevejskroer]], som fandtes rundt om ved hovedlandevejene og udgjorde i virkeligheden kun en særlig gruppe i kraft af deres beliggenhed. Overfart og drift af færgegård var normalt to sider af samme sag. For at sikre tilfredsstillende forhold blev overfart og retten til at drive færgegård og -kro længe reguleret ved statslige privilegier, der skulle sikre den ansvarlige en tilfredsstillende økonomi.
== Beskrivelse ==
De førindustrielle færgesteder stillede ikke store anlægskrav. I almindelighed klarede man sig med en træbro<ref name="Mo 253">Mortensøn, s. 253</ref> samt en færgegård, hvor de rejsende kunne overnatte, hvis det var nødvendigt. Færgegården lå som regel ikke umiddelbart ved anløbsbroen men 100-300 m fra denne, hvor forholdene var trygge. Fra baglandet førte en enkelt vej til færgestedet, men undertiden kunne flere adgangsveje forenes inden dette.
=== Fartøjer ===
Line 83 ⟶ 88:
== Litteratur ==
* ''Ordbog over det danske sprog'' (internetudgave)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0065-PDF/gto_0065_71587.pdf Steen B. Böcher: "Træk af vejudviklingen i Danmark belyst gennem beliggenheden af vigtige vadesteder og broer" (''Geografisk Tidsskrift'' 65; 1966, s. 129-176)].
* Johan Hvidtfeldt: "Færgevæsenet ved Vejle Fjord" (''Vejle Amts Aarbog'' 1932; s. 113-134)
* [http://www.arkivthy.dk/images/Aarbog/1957/Elle F. Elle Jensen: "Kroforhold ved Vilsund og Sallingsund i 1840’erne" (''Historisk Årbog for Thisted amt 1957'', side 175-184)]
| |||