Bøde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
billede
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 1:
It-jurist: Advokater skræmmer folk med tynde bøder for ulovlig download af film
[[File:Bundesarchiv Bild 183-2004-0512-502, Berlin, Verkehrskontrolle.jpg|thumb|En tysk politibetjent udskriver en bøde til en cyklist, der har overtrådt den [[preussen|prøjsiske]] færdselslov.]]
Over 1.000 har fået anklage-breve med krav om 1.500-2.200 kroner i erstatning.
En '''bøde''' er en økonomisk [[straf]], der pålægges som retsfølge af en strafbar lovovertrædelse. Bøde er en af de almindelige straffe, der anvendes i dansk strafferet.
DIGITALT 16. FEB. 2016 KL. 21.12 popcorn time er grunde til bøderne det kan være fra et år siden du har set filme på popcorn time eller to år måske og nej det er ikke pga. En online hjemmeside En It-jurist: Advokater skræmmer folk med tynde bøder for ulovlig download af film
Over 1.000 har fået anklage-breve med krav om 1.500-2.200 kroner i erstatning.
DIGITALT 16. FEB. 2016 KL. 21.12
 
EMIL STENZ
[[Straffeloven]] fastsætter ikke noget maksimum eller minimum for bøder. Udmålingen følger de almindelige regler for strafudmåling, og kan eventuelt pålægges som tillæg til anden straf. Bøder for overtrædelse af ''straffeloven'' fastsættes altid som et antal dagbøder. Dagbødens størrelse beregnes efter gerningsmandens indtægt.
Journalist
Har du set den spansk-bulgarske science fiction film Autómata?
 
Det har du formentlig ikke. Filmen ramte aldrig danske biografer og kæmpede i øvrigt med halvdårlige anmeldelser efter sin udgivelse i 2014.
En bøde tilfalder altid statskassen.
 
Alligevel er den blandt de film, som mere end tusind forbrugere i disse dage bliver skudt i skoene ikke bare at have set, men også downloadet ulovligt. Vel at mærke sammen med et erstatningskrav på mellem 1.500 og 2.200 kroner.
I ældre dansk lovsprog brugt er også ordet '''mulkt''' (fra [[Latin|lat.]] ''mulcta'') blevet brugt som benævnelse for en bøde. Begrebet blev eksempelvis brugt omkring processuelle forseelser (rettergangsbøder), unødig trætte eller pådømte tvangsmulkter (mulktere) i forbindelse med [[tvist]]er ved indgåede handler.
 
 
Bøde kan føres tilbage til den kristne forståelse af [[Bod (teologi)|bod]].
LÆS OGSÅ:
Læs også: Flere streamer ulovligt tv og film
Anklagerne er blevet sendt ud som breve af advokatfirmaerne Opus Law og Njord, der i brevene oplyser, at forbrugernes IP-adresse er blevet brugt til ulovligt at downloade en bestemt film på nettet.
 
Problemet er imidlertid, at flere af forbrugerne efter eget udsagn aldrig har downloadet de film, de bliver anklaget for.
 
Fire har indtil videre klaget
 
Forbrugerombudsmandens specialkonsulent Ulrika Calmar Folkmann-Schjerbeck fortæller, at brevene allerede har ført til klager fra flere forbrugere.
 
"Vi har indtil videre modtaget fire klager, som vi behandler. Men vi har også undersøgt sociale medier og blogs og er blevet opmærksomme på, at der formentlig er tale om flere tilfælde end blot de fire klager. Derfor har vi valgt at sende en advarsel ud til forbrugerne," siger hun.
 
Hvis jeg ville true folk, så ville jeg ikke skrive tre sider plus en FAQ. Så kunne jeg gøre det på en halv side og spare min klient en hel masse portoudgifter.
Opus-advokat Niels Dahl-Nielsen
Rådet fra Forbrugerombudsmanden lyder, at man straks skal oplyse det til advokatfirmaet, hvis man ikke mener, man har downloadet det materiale, man bliver anklaget for. Er det ikke muligt at løse sagen ved at kontakte advokatfirmaet, bør forbrugeren kontakte retshjælp eller egen advokat.
 
»Det er selvfølgelig ubehageligt at blive anklaget for noget, man ikke mener at have gjort. Jeg vil råde de forbrugere, der ikke mener, de har downloadet filmen, til straks at oplyse advokatfirmaet om det«, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
 
IP-adresse er ikke nok til at fælde dig
 
Det er langt fra første gang, at danskere har fået breve fra advokatfirmaer, der udsteder bøder på grund af overtrådte filmrettigheder.
 
Senest fik en række brugere af blandt andet den afdøde pirat-streamingtjeneste Popcorn Time i efteråret udstukket bøder for deres illegale filmforbrug. Et træk, der blev modtaget med skepsis fra eksperter, der sammenlignede det med at tisse i bukserne for at holde varmen.
 
EKSPERTER:
 
Læs også: Eksperter: Opkrævninger til Popcorn Time-brugere er »som at tisse i bukserne«
Tidligere domme har desuden vist, at bevisbyrden mod forbrugerne kan være svær at løfte for advokatfirmaerne. At en persons IP-adresse er blevet brugt til at se film ulovligt, er nemlig ikke i sig selv nok til at få personen dømt.
 
»Den som anklager dig for at have foretaget ulovligheder skal kunne bevise, at du har foretaget det download. Ikke bare, at det er foretaget på din IP-adresse«, forklarer it-advokat Martin von Haller Grønbæk.
 
Ekspert: På grænsen til dårlig advokatskik
 
Han er ikke umiddelbart begejstret for advokatfirmaernes anklagebreve, som han mener skræmmer forbrugerne unødigt på et tyndt grundlag.
 
DET BEDSTE TIL WEEKENDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
Samler weekendens store interviews og fede læsehistorier i et nyhedsbrev, hvor du altid kan finde dem. Udsendes hver søndag. Kommer snart.
Tilmeld
 
Ja tak. Politiken må lejlighedsvis gerne kontakte mig med nyheder, tilbud om gratis e-bøger og andre gode tilbud, på mail, sms og telefon. Jeg kan, til en hver tid, framelde mig. Læs mere her.
MEST LÆSTE
Kristina gik den lige vej: »Jeg overvejede hverken højskole eller rejser«
Tidligere minister: Pia Kjærsgaard er ikke værdig til at være Folketingets formand
Sommerserie: Vi indbetaler alt til den fælles kasse. 20 procent får vi udbetalt som lommepenge
Artiklen fortsætter efter annoncen
 
Annonce
»Min erfaring er, at i langt de fleste tilfælde viser de her advokatbreve at være tæt på grænsen for, hvad der er god advokatskik. De kommer ud på et meget tyndt grundlag og spiller på, at folk bliver bange for at der står et advokatnavn på brevet«, forklarer han.
 
Læs også: Ny EU-lov kan ødelægge det frie Internet
»Det er ikke nødvendigvis i strid med god skik ud fra hvad reglerne siger på nuværende tidspunkt, men ud fra mit moralske kompas synes jeg ikke, det er i orden at gøre. Det er tydeligt, at der ligger en økonomisk kalkule bag, der siger, at hvis vi skriver ud på den her måde, kan vi nok få folk til at acceptere ting, de ellers ikke ville acceptere, fordi de føler sig intimideret«.
 
Men det er vigtigt ikke at lade sig skræmme blot fordi, der står et advokatnavn på brevet, forklarer han. Men det gælder selvsagt kun, hvis man rent faktisk er uskyldig.
 
»Det er klart, at hvis man har gjort noget ulovligt, så er det jo kun rimeligt, at advokaten har fat i dig, og så skal man ikke gemme sig bag formaliteter«, påpeger han.
 
Advokatfirma holder fast i, at de gør det rigtige
 
Selv om det populære Popcorn Time siden efterårets retslige tumult er lukket ned, downloades der stadig masser af film og tv via ulovlige tjenester - primært de såkaldte torrent-sites, der gør så godt som alle populære titler tilgængelige Nemt, gratis - og i alt andet end tråd med loven.
 
Min erfaring er, at i langt de fleste tilfælde viser de her advokatbreve at være tæt på grænsen for, hvad der er god advokatskik. De kommer ud på et meget tyndt grundlag og spiller på, at folk bliver bange for at der står et advokatnavn på brevet.
It-advokat Martin von Haller Grønbæk
Og Opus' advokat Niels Dahl-Nielsen holder fast i, at det er helt på sin plads at sende breve ud til forbrugerne, hvis der foregår ulovligheder på deres IP-adresse.
 
»Hvis politiet skal finde en bil, der har været skyld i et trafikuheld, vil de også starte med at finde frem til nummerpladen, så de kan henvende sig til ejeren af bilen. Hvis vedkommende så har lånt sin bil ud, må man tage den derfra, men det ændrer ikke på, at det rigtige er at henvende sig til ejeren. På samme måde har vi heller ikke andre steder at starte end ved ejeren af IP-adressen«, forklarer han.
 
LÆS OGSÅ:
 
Læs også: Det er blevet farligere at være piratkopist i Danmark
LÆS MERE
Sådan bliver din iPad bedre til efteråret
I går
Digitale børn: Hvor længe må dine børn stirre på en skærm i ferien?
Søndag 16. juli 2017
Ugen på nettet: Nej, Jayden K. Smith har ikke hacket din Facebook-profil
Fredag 14. juli 2017
Artiklen fortsætter efter annoncen
 
Annonce
»Vi ved, at IP adresserne har været brugt til ulovligheder. Retten har pålagt internetudbyderne at oplyse ejernes navn og adresse på baggrund af vores data. Det gør retten ikke, medmindre de finder det sandsynligt, at der har fundet en krænkelse sted. Så jeg synes ikke, vores grundlag er tyndt«.
 
Men synes du, det er i orden at vække frygt i forbrugere på den måde, når nu flere mener, at de ikke har gjort noget forkert?
 
Verden står ved et historisk vendepunkt.
Men vi står der sammen.
Bliv velorienteret i en kaotisk verden for 1 kr.
»Det må jeg afvise fuldstændig. I vores breve anerkender vi, at der er tale om teknisk vanskeligt stof både i forhold til, hvad der er sket og juraen bag. Derfor er brevene også lange, fordi vi forklarer situationen grundigt, lige som vi vedlægger et FAQ-ark. Vi opfordrer også modtagerne til at søge juridisk bistand«, forklarer han.
 
 
 
EMIL STENZ
Journalist
Har du set den spansk-bulgarske science fiction film Autómata?
 
Det har du formentlig ikke. Filmen ramte aldrig danske biografer og kæmpede i øvrigt med halvdårlige anmeldelser efter sin udgivelse i 2014.
 
Alligevel er den blandt de film, som mere end tusind forbrugere i disse dage bliver skudt i skoene ikke bare at have set, men også downloadet ulovligt. Vel at mærke sammen med et erstatningskrav på mellem 1.500 og 2.200 kroner.
 
 
LÆS OGSÅ:
Læs også: Flere streamer ulovligt tv og film
Anklagerne er blevet sendt ud som breve af advokatfirmaerne Opus Law og Njord, der i brevene oplyser, at forbrugernes IP-adresse er blevet brugt til ulovligt at downloade en bestemt film på nettet.
 
Problemet er imidlertid, at flere af forbrugerne efter eget udsagn aldrig har downloadet de film, de bliver anklaget for.
 
Fire har indtil videre klaget
 
Forbrugerombudsmandens specialkonsulent Ulrika Calmar Folkmann-Schjerbeck fortæller, at brevene allerede har ført til klager fra flere forbrugere.
 
"Vi har indtil videre modtaget fire klager, som vi behandler. Men vi har også undersøgt sociale medier og blogs og er blevet opmærksomme på, at der formentlig er tale om flere tilfælde end blot de fire klager. Derfor har vi valgt at sende en advarsel ud til forbrugerne," siger hun.
 
Hvis jeg ville true folk, så ville jeg ikke skrive tre sider plus en FAQ. Så kunne jeg gøre det på en halv side og spare min klient en hel masse portoudgifter.
Opus-advokat Niels Dahl-Nielsen
Rådet fra Forbrugerombudsmanden lyder, at man straks skal oplyse det til advokatfirmaet, hvis man ikke mener, man har downloadet det materiale, man bliver anklaget for. Er det ikke muligt at løse sagen ved at kontakte advokatfirmaet, bør forbrugeren kontakte retshjælp eller egen advokat.
 
»Det er selvfølgelig ubehageligt at blive anklaget for noget, man ikke mener at have gjort. Jeg vil råde de forbrugere, der ikke mener, de har downloadet filmen, til straks at oplyse advokatfirmaet om det«, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
 
IP-adresse er ikke nok til at fælde dig
 
Det er langt fra første gang, at danskere har fået breve fra advokatfirmaer, der udsteder bøder på grund af overtrådte filmrettigheder.
 
Senest fik en række brugere af blandt andet den afdøde pirat-streamingtjeneste Popcorn Time i efteråret udstukket bøder for deres illegale filmforbrug. Et træk, der blev modtaget med skepsis fra eksperter, der sammenlignede det med at tisse i bukserne for at holde varmen.
 
EKSPERTER:
 
Læs også: Eksperter: Opkrævninger til Popcorn Time-brugere er »som at tisse i bukserne«
Tidligere domme har desuden vist, at bevisbyrden mod forbrugerne kan være svær at løfte for advokatfirmaerne. At en persons IP-adresse er blevet brugt til at se film ulovligt, er nemlig ikke i sig selv nok til at få personen dømt.
 
»Den som anklager dig for at have foretaget ulovligheder skal kunne bevise, at du har foretaget det download. Ikke bare, at det er foretaget på din IP-adresse«, forklarer it-advokat Martin von Haller Grønbæk.
 
Ekspert: På grænsen til dårlig advokatskik
 
Han er ikke umiddelbart begejstret for advokatfirmaernes anklagebreve, som han mener skræmmer forbrugerne unødigt på et tyndt grundlag.
 
DET BEDSTE TIL WEEKENDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
Samler weekendens store interviews og fede læsehistorier i et nyhedsbrev, hvor du altid kan finde dem. Udsendes hver søndag. Kommer snart.
Tilmeld
 
Ja tak. Politiken må lejlighedsvis gerne kontakte mig med nyheder, tilbud om gratis e-bøger og andre gode tilbud, på mail, sms og telefon. Jeg kan, til en hver tid, framelde mig. Læs mere her.
MEST LÆSTE
Kristina gik den lige vej: »Jeg overvejede hverken højskole eller rejser«
Tidligere minister: Pia Kjærsgaard er ikke værdig til at være Folketingets formand
Sommerserie: Vi indbetaler alt til den fælles kasse. 20 procent får vi udbetalt som lommepenge
Artiklen fortsætter efter annoncen
 
Annonce
»Min erfaring er, at i langt de fleste tilfælde viser de her advokatbreve at være tæt på grænsen for, hvad der er god advokatskik. De kommer ud på et meget tyndt grundlag og spiller på, at folk bliver bange for at der står et advokatnavn på brevet«, forklarer han.
 
Læs også: Ny EU-lov kan ødelægge det frie Internet
»Det er ikke nødvendigvis i strid med god skik ud fra hvad reglerne siger på nuværende tidspunkt, men ud fra mit moralske kompas synes jeg ikke, det er i orden at gøre. Det er tydeligt, at der ligger en økonomisk kalkule bag, der siger, at hvis vi skriver ud på den her måde, kan vi nok få folk til at acceptere ting, de ellers ikke ville acceptere, fordi de føler sig intimideret«.
 
Men det er vigtigt ikke at lade sig skræmme blot fordi, der står et advokatnavn på brevet, forklarer han. Men det gælder selvsagt kun, hvis man rent faktisk er uskyldig.
 
»Det er klart, at hvis man har gjort noget ulovligt, så er det jo kun rimeligt, at advokaten har fat i dig, og så skal man ikke gemme sig bag formaliteter«, påpeger han.
 
Advokatfirma holder fast i, at de gør det rigtige
 
Selv om det populære Popcorn Time siden efterårets retslige tumult er lukket ned, downloades der stadig masser af film og tv via ulovlige tjenester - primært de såkaldte torrent-sites, der gør så godt som alle populære titler tilgængelige Nemt, gratis - og i alt andet end tråd med loven.
 
Min erfaring er, at i langt de fleste tilfælde viser de her advokatbreve at være tæt på grænsen for, hvad der er god advokatskik. De kommer ud på et meget tyndt grundlag og spiller på, at folk bliver bange for at der står et advokatnavn på brevet.
It-advokat Martin von Haller Grønbæk
Og Opus' advokat Niels Dahl-Nielsen holder fast i, at det er helt på sin plads at sende breve ud til forbrugerne, hvis der foregår ulovligheder på deres IP-adresse.
 
»Hvis politiet skal finde en bil, der har været skyld i et trafikuheld, vil de også starte med at finde frem til nummerpladen, så de kan henvende sig til ejeren af bilen. Hvis vedkommende så har lånt sin bil ud, må man tage den derfra, men det ændrer ikke på, at det rigtige er at henvende sig til ejeren. På samme måde har vi heller ikke andre steder at starte end ved ejeren af IP-adressen«, forklarer han.
 
LÆS OGSÅ:
 
Læs også: Det er blevet farligere at være piratkopist i Danmark
LÆS MERE
Sådan bliver din iPad bedre til efteråret
I går
Digitale børn: Hvor længe må dine børn stirre på en skærm i ferien?
Søndag 16. juli 2017
Ugen på nettet: Nej, Jayden K. Smith har ikke hacket din Facebook-profil
Fredag 14. juli 2017
Artiklen fortsætter efter annoncen
 
Annonce
»Vi ved, at IP adresserne har været brugt til ulovligheder. Retten har pålagt internetudbyderne at oplyse ejernes navn og adresse på baggrund af vores data. Det gør retten ikke, medmindre de finder det sandsynligt, at der har fundet en krænkelse sted. Så jeg synes ikke, vores grundlag er tyndt«.
 
Men synes du, det er i orden at vække frygt i forbrugere på den måde, når nu flere mener, at de ikke har gjort noget forkert?
 
Verden står ved et historisk vendepunkt.
Men vi står der sammen.
Bliv velorienteret i en kaotisk verden for 1 kr.
»Det må jeg afvise fuldstændig. I vores breve anerkender vi, at der er tale om teknisk vanskeligt stof både i forhold til, hvad der er sket og juraen bag. Derfor er brevene også lange, fordi vi forklarer situationen grundigt, lige som vi vedlægger et FAQ-ark. Vi opfordrer også modtagerne til at søge juridisk bistand«, forklarer han.
 
== Se også ==