Wikipedia

Heksehammeren: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m (GR) File:Malleus 1669.jpg → File:Malleus maleficarum, Lyon 1669, Titelseite.jpg File renaming criterion #2: to change from a meaningless or ambiguous name to a name that describes what the image particularly displays.
Sprogret, wiki
Linje 1:
{{Kursiveret titel}}
[[fil:Malleus maleficarum, Köln 1520, Titelseite.jpg|thumb|270px|right|Titelblad i den syvende [[CologneKöln]] udgave af ''Malleus Maleficarum'', 1520 (fra [[University of Sydney Library]]). Den latinske titel er "''MALLEUS MALEFICARUM, Maleficas, & earum hæresim, ut phramea potentissima conterens.''" (Engelsk: ''The Hammer of Witches which destroyeth Witches and their heresy as with a two-edged sword'').<ref>Den engelske oversættelse er fra [http://www.malleusmaleficarum.org/notes/n192863.html denne note] til [http://www.malleusmaleficarum.org/mm00c7.html Summers' 1928 introduction].</ref>]]
'''''Malleus Maleficarum'''''<ref>Oversætter til engelsk, [[Montague Summers],] bruger konsekvent "the Malleus Maleficarum" (eller blot "the Malleus") i sinsine introduktioner fra 1928 og 1948 introduktioner. [http://www.malleusmaleficarum.org/mm00c.html www.malleusmaleficarum.org] {{dødt link}} [http://www.malleusmaleficarum.org/mm00b.html www.malleusmaleficarum.org] {{dødt link}}</ref> , eller '''''Heksehammeren''','' var den mest kendte «"instruktionsbog»" i hekserisagerheksesager fra [[middelalderen]]. Bogen giver retningslinjer for, hvordan myndighederne skulle opspore, afsløre, efterforske og retsforfølge [[trolddom]] og heksekriminalitet, noget som blev betragtet som en særdeles alvorlig forbrydelse i [[1400-tallet|1400]] – -[[1600-tallet]]. Bogen blev trykt i flere oplag, og for hverhvert oplag blev bogen anerkendt i flere kredse, og hekseprocesserne blusede op igen efter en noget mere stille periode.
Under den foregående stille periode havde en række af domstole ikke været i kontakt medbehandlet hekseprocesser i lang tid. Man havde altså ingen stærk levende institutionelle hukommelse i retssystemet, og fandt behov for at orientere sig blandt andet, igennem hvad der måtte komme af udgivelser om emnet.
''Heksehammeren'' blev derefter i en periode brugt i udstrakt grad, rigtignok fortrinsvis af den verdslige magt, menmens bogen blev fordømt af den katolske kirke i [[1490]] og blev ignoreret af [[inkvisitionen]].
 
I et par årtier havde bogen en meget stor indvirkning på de civile domstole, der på grund af manglende erfaring med sådanne processer i den senesteen tidperiode begyndte at forholde sig til dens anvisninger.
Men ikke langt tid inde i [[1500-tallet]], var ''Heksehammeren'' forældede,forældet; nye håndbøger for hekseprocesser kom til og togfik større overbetydning, ogmen overordnet desudenset spillede sådanne bøger ikke længere en ledendeså fremtrædende rolle i retssager mod hekserianklagede.
 
Bogen havde stadig en vis indflydelse efter [[reformationen]], og blev anvendt af myndighederne i både den protestantiske og katolske områder .
[[Fil:Malleus maleficarum, Lyon 1669, Titelseite.jpg|thumb|TittelbladetTitelbladet til en af den seneste udgave af ''Malleus Maleficarum'': (''Heksehammeren'').]]
 
==Indhold==
''Heksehammeren'' består af tre dele.
 
''Den første del'' skal bevise, at [[heks]]e findes. Den ''anden'' del beskriver, hvordan hekseri bekæmpes, og den ''tredje'' del hvordan hekse opspores, hvordan rettergang og forhør skal drives, samt hvordan heksene uskadeliggøres. Indholdet er i sig selv ikke nyt eller unikt, det består mest af sammenfatninger og gentagelser af udbredte forestillinger og til en vis grad allerede publiceret materiale.
 
* Den første del behandler hekseriets form. I den beskrives, hvordan kvinder pga. deres svage natur og intellekt er mere modtagelige for Satans påvirkning end mænd. Selve titlen på bogen er skrevet i hunkønsform, ''maleficarum''.
* Skriftet erklærer videre, at nogle af tingene, som blev tilstået af de hekserianklagede, bare var illusioner skabt af Satan for at forlede dem. Men andre ting, for eksempel at forudsige storme, var derimod virkelige, fremholdt ''Heksehammeren''. ▼
 
Heksenes usselige vaner har fået stor plads i bogen, og spørgsmålet om, hvorvidthvor vidt dæmoner kan give ophav til afkom med en heks, drøftes indgående. Den litterære stil er seriøs og fuldstændig humorløs – for eksempel citeres der et sted en folkelig, satirisk, antikirkelig historie/vits, som om den var en virkelig hændelse.▼
▲* Skriftet erklærer videre, at nogle af tingene, som blev tilstået af de hekserianklagede, bare var illusioner skabt af Satan for at forlede dem. Men andre ting, for eksempel at forudsige storme, var derimod virkelige, fremholdt Heksehammeren.
 
''Den sidste del'' af bogen behandler praktiske detaljer i hekseriprocessen;hekseprocessen: hvordan hekse kan opspores, forhøres og uskadeliggøres. Bogen kommer med anbefalinger om, hvor meget tiltro man kan have til vidneudsagn og om behovet for at undgå ondsindede anklager. Den slår også fast, at rygter er tilstrækkelig grund til anklage, og at et alt for energisk forsvar til og med beviser gør, at forsvareren kan være skyldig i hekseri. Der gives regler for, hvordan den verdslige magt skal undgå at blive forhekset, og forfatteren forsikrer, at anklagerne som Guds repræsentanter er beskyttet mod heksenes kræfter. I detaljer beskrives, hvordan tilståelse skal fremtvinges, og også hvordan brug af [[tortur]] under forhørene kan udføres. Rødglødende jern anbefales i tillæg til at barbere alt hår af den anklagedes krop, så man kan finde Satans tegn. ▼
▲Heksenes usselige vaner har fået stor plads i bogen, og spørgsmålet om, hvorvidt dæmoner kan give ophav til afkom med en heks, drøftes indgående. Den litterære stil er seriøs og fuldstændig humorløs – for eksempel citeres der et sted en folkelig, satirisk, antikirkelig historie/vits, som om den var en virkelig hændelse.
 
''Heksehammeren'' blev desuden brugt som reference i retssager, en stor inspiration til fordømmende taler og skrækindgydende historier i folkemunde. ▼
▲''Den sidste del'' af bogen behandler praktiske detaljer i hekseriprocessen; hvordan hekse kan opspores, forhøres og uskadeliggøres. Bogen kommer med anbefalinger om, hvor meget tiltro man kan have til vidneudsagn og om behovet for at undgå ondsindede anklager. Den slår også fast, at rygter er tilstrækkelig grund til anklage, og at et alt for energisk forsvar til og med beviser, at forsvareren kan være skyldig i hekseri. Der gives regler for, hvordan den verdslige magt skal undgå at blive forhekset, og forfatteren forsikrer, at anklagerne som Guds repræsentanter er beskyttet mod heksenes kræfter. I detaljer beskrives, hvordan tilståelse skal fremtvinges, og også hvordan brug af [[tortur]] under forhørene kan udføres. Rødglødende jern anbefales i tillæg til at barbere alt hår af den anklagedes krop, så man kan finde Satans tegn.
 
▲Heksehammeren blev desuden brugt som reference i retssager, en stor inspiration til fordømmende taler og skrækindgydende historier i folkemunde.
 
Bogen er kvindefjendtlig. Forfatteren påstod, at kvinder lettere lod sig forføre af djævelen end mænd, og bogen er vældig fokuseret på seksualitet. I første række var det nok bogens hensigt at bevise djævelens eksistens, og til dette behøvede man hekse. De mentes at have førstehåndskendskab til djævelen, og denne kundskab var det vigtigt at få frem for at finde videnskabelige beviser på hans eksistens.
 
 
 
 
== Noter og citater ==
{{reflist|2}}
 
 
== Eksterne henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Heksehammeren"