Hercegovina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
sproglig modernisering, det duer ikke med muhammedanere m.m.
Linje 19:
Ved [[Berlintraktaten]] 1878 overdroges forvaltningen af Bosnien og Hercegovina til [[Østrig-Ungarn]] efter, at de to sydøstlige områder [[Niksic]] og [[Piva]] var blevet udskilte fra Hercegovina og lagt til Montenegro. Den 31. juli 1878 rykkede østrig-ungarske tropper over grænsen, men blev mødte af en fanatisk modstand fra den muslimske befolknings side. Efter, at de havde intaget [[Mostar]] den 4. august og bjergfæstningen Klobuk den 25. september, var annekteringen fuldført. Provinsens styrelse lød senere under en militærguvernør i Sarajevo. Da den almindelige [[værnepligt]] blev indført i Hercegovina i 1881, udbrød et oprør, som i 1882 blev undertvunget med våbenmagt.<ref name="NF 492"/>
 
Ved en traktat af [[21. april]] [[1879]] mellem Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige blev sultanens nominelle suverænitet over Bosnien og Hercegovina opretholdt, og hans navn skulle nævnes i bønnerne ved den muhammedanskemuslimske gudstjeneste,. iI [[sandjak]]et Novi Pazar skulle østrigerne placere en garnison i [[Priboj]], [[Priepolje]] og [[Plevlje]], af hvilke der efterfølgende oprettedes et særligt sandjak.<ref>[http://runeberg.org/nfcj/0240.html ''Nordisk Familjebok'', bind 30 (1920); sp. 419]</ref>
 
Hercegovina varhavde i datidendet et spejl af landets historie: landet havdetidspunkt et areal på 9.119 km<sup>2</sup> og 219.511 indbyggere i 1895. Af indbyggerne var i 1895 56.135 muhammedaneremuslimer (25,5 %), fortrinsvist boende i byerne, 74.889 græske katolikker (34,1 %, hovedsageligt boende øst for øvre Narenta) og 88.188 romerske katolikker (40,2 %, vest for Narenta). 90 % af indbyggerne var analfabeter. IDen etniskaltovervejende henseendedel varaf denindbyggerne altovervejende delvar [[slavereserbo-kroatisk]] (serbo-kroater)talende og[[Slaviske også muhammedanerne var slaverefolkeslag|slaver]], derherunder varogså blevetde omvendtemuslimske till islam[[bosniakker]].<ref name="NF 492"/>
 
Landet havde kun een jernbane: [[Sarajevo]]–[[Mostar]]–[[Metkovic]]–[[Trebinje]].<ref name="NF 492"/>
 
Ved proklamation af [[5. oktober]] [[1908]] ophævede kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|Franz Josef]] Berlintraktatens bestemmelser og erklærede sig Bosniens og Hercegovinas suveræne overhoved og indførte den østrigske [[arvefølge]]ordning, idet indbyggerne i begge lande ved samme lejlighed fik tilkendt medborgerligefuldt rettighederstatsborgerskab imed fuldalle omfatningtilhørende rettigheder.<ref name="NF 492"/>
 
[[File:Hussein_Hilmi_Pacha.JPG|thumb|Hussein Hilmi Pascha.]]