Heliogabalus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.
oversat
Linje 1:
[[Fil:The Roses of Heliogabalus.jpg|right|thumbnail|300px|Et af Heliogabalus' drikkegilder, hvor nogle gæster endtedøde i faldende roseblade.<br />Malet i 1888 af Sir Lawrence Alma-Tadema, som tilhørte [[Det Prærafaelitiske Broderskab]].]]
'''Marcus Aurelius Antoninus''' ('''Elagabalus''' eller '''Heliogabalus''' ca. [[203]] – [[11. marts]] [[222]]), kendtvar som '''Elagabalus''' eller '''Heliogabalus'''. varen romersk kejser af det [[severiske dynasti]],. og hanHan regerede i årene [[218]] – 222 e.kr.
 
Heliogabalus var søn af Sextus Varius Marcellus og Julia Soaemias Bassiana, niece af Julia Domna (kone til den romerske kejser [[Septimius Severus]]' kejserinde). Hans moder sagde, at Heliogabalus' biologiske far var hendes fætter Caracalla (Marcus Aurelius Antoninus), og han tog navnet Caracalla i sin korte regeringstid. Navnet, som han populært blev kaldt af romernefolket, Heliogabalus, var navnet på den syrisk by Emesa (nutids: Homs eller Hims). Heliogabalus var en tjeneste præst for byens guddom, indtiltil at hans mor og bedstemor brugte ham som [[galionsfigur]] mod Macrinus, der havde overtaget tronen efter Caracalla. I 220 e.krKr. efterprøvede at han havde slået sig nedHeliogabalus i Rom, prøvede Heliogabalus at gøre sin guddom til øverste gud i hele det romerske imperiumriget under navnet Deus Sol Invictus ("Gud Den uovervindelige Sol").
 
Heliogabalus er bedst kendt for udsvævelser og drikkegilder, som skulle karakterisere hans styre. Efter hans død var der mange historier i omløb om, at han skullle have fået lavet en vagina i sin krop. Han skulle også have røget gæster til døde ved en middag af sødt lugtendeduftende roser, som faldt ned frai ovenspisesalen. EnHan andenskulle var,også athave han tvangtvunget sine gæster til at sluge sten til middag og kørtehave kørt i vogn trukket af et dusin12 jomfruer. Mange af disse beretninger er formentlig sladder og skandaleskriveri, men understreger klart romernes modvilje mod de orientalske religioner og hans fyrstelige livsstil.
 
Heliogabalus' liv endte med, at hans egen bedstemor fik hans vagter til at drukne ham og smide ham i floden [[Tiberen]] under en soldateropstand.
 
{{Arvefølge|[[Romerske kejsere]]|[[Macrinus]] <br />[[217]] - [[218]]|[[Alexander Severus]] <br />[[222]]-[[235]]}}