Der er mange eksempler på direkte brug af olden som føde for mennesker, men i nyere tid mest i krisetider.<ref>s. 111 i {{Citation|contribution=Agern og korn fra Gilmosevej - nyt om udnyttelse af planter i tidlig bronzealder|last1=Jensen|first1=Peter Mose|last2=Pedersen|first2=Vibeke Juul|year=2008|title=Midtjyske fortællinger 2008|publisher=Herning Museum|issn=1901-2144|url=http://alfeltsmuseum.ziteman.com/archive/Herning/Billeder/Herning%20Museum/Herning%20Museum%20aarbog%202008.pdf}}</ref>. Bog har en fin nøddeagtig smag og egner sig som menneskeføde. Agern er også spiselig, men har et højt indhold af [[garvesyre]], som giver dem en besk og snerpende smag<ref>{{Citation|last=Rina|first=Kjeldgaard|title=En knasen i skovbunden|url=http://www.sns.dk/planteavl/Artikler/en%20knasen%20i%20skovbunden.pdf|archiveurl=http://web.archive.org/web/20050518013344/http://sns.dk/planteavl/Artikler/en+knasen+i+skovbunden.pdf|archivedate=2005-05-18|date=2002-11-16}}</ref>. Den giftige og dårligt smagende garvesyre kan fjernes, da den er vandopløselig. Spor helt tilbage fra [[jægerstenalder]]bopladser tyder på, at man allerde dengang har vidst at fjerne garvesyre. Muligvis har man malet agern til [[mel]] og kogt en nærende, men ikke så velsmagende, [[grød]] af den<ref>Om fundene: {{Citation|url=http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm|last=Koch|first=Eva|date=1999-12-12|title=Oldtidens nytteplanter i Danmark|archiveurl=http://web.archive.org/web/20070405172106/http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm|archivedate=2007-04-05}}</ref>.
