Vilhelm Frederik af Nassau-Diez: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
||
Linje 9:
Da borgmesterenstillingen ikke var arvelig, lykkedes det kun Vilhelm Frederik at blive udnævnt i Friesland. Statholderskabet i Groningen og [[Drenthe]]<ref>Drenthe havde en autonom stilling men fik normalt samme statholder som Groningen</ref> gik til Frederik Henrik, men ikke uden en kamp med Vilhelm Frederik.<ref>{{Aut|[[Jonathan Israel|Israel, J.I.]]}} (1995), ''The Dutch Republic: Its Rise, Greatness and Fall, 1477–1806'', Oxford University Press,{{ISBN|0-19-873072-1}} hardback, {{ISBN|0-19-820734-4}} paperback, s. 538–539</ref> Efter Frederik Henriks død i 1647 lykkedes det Vilhelm også at efterfølge sin far også i disse to provinser som statholder. Først da Vilhelm II døde i 1650, en uge før hans søn Vilhelm III født, lykkedes det Vilhelm Frederik også at opnå statholderstillingen i de to andre provinser.
På den tid kunne han også have opnået stadtholderskabet i de fem andre provinser (Holland, Zeeland, Utrecht, Gelderland og Overijssel). Stadtholderskabet var trods alt en stilling, man blev udnævnt til. Nassau-familieens ældre gren kan have "første krav" til stillingen, men da "sagsøgeren" var et nyfødt barn (William III), skulle et sådant krav ikke tages alvorligt. For at undgå et skænderi med medlemmerne af den ældre gren (Vilhelm II's enke og mor) pressede Vilhelm Frederik ikke på hans personlige krav, men tilbød at tjene som løjtnantstatholder i de fem provinser, indtil spædbarnet
Dette tilbud kunne være modtaget, hvis det ikke havde været for de begivenheder, der gik forud for Vilhelm IIs død. Vilhelm havde udført et militært statskup mod staterne i Holland under en strid om militærpolitikken. Vilhelm Frederik havde spillet en nøglerolle i kuppet ved at gøre et forsøg på at erobre [[Amsterdam]] med magt i august 1650. Selvom forsøget ikke var lykkedes, var kuppet ikke mislykket.<ref>Israel, ''op. cit.'', s. 604–605, 607</ref> Men efter Vilhelms død greb Holland regenter deres chance for at vende tilbage til ''status quo ante''. De besluttede at lade statholderskabet ledigt i deres provins, efterfulgt af de fire andre provinser, hvor Vilhelm havde været stadholder, og dermed startede den første stadtholderløse periode. På grund af hans rolle i kuppet var Vilhelm Frederik politisk uacceptabel, ikke kun som en stedfortræder for Vilhelm III, men også personligt.
| |||