Kreis Dithmarschen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat kort |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Historie: småret |
||
Linje 51:
Ditmarsken var fra gammel tid ét af de fire "landskaber", som senere kom til at udgøre [[hertugdømmet Holsten]]. Det var beboet af dels saksere, som for hovedpartens vedkommende var frie bønder, det vil sige ikke livegne eller på anden måde underlagt herremænd, som det var tilfældet i det øvrige Holsten, dels af [[frisere]], som tidligt i [[middelalderen]] havde bosat sig i grænseområderne mellem [[marsk]]en og [[gest]]en.
Ditmarsken hørte fra 1. halvdel af 10. århundrede under greverne af [[Stade]], men kom noget over et århundrede efter ind under ærkebisperne af [[Bremen]]. I [[Kong Valdemars Jordebog]] fra [[1231]] nævnes, at:
:"''Disse ejendomme købte kong Valdemar II ([[Valdemar Sejr]]) i Ditmarsken af abbed Herman i Hærseuld ''<ref>Harsefeld kloster ved Stade</ref>'' for 200 mark sølv på "det almindelige ting (Ditmarsken landsting): I Ciuængehusæ''<ref>Senhusen, Hemme sogn</ref>'' 2 hufe, i Heem''<ref>Hemme sogn og by</ref>'' 3 hufe, i Crembøl''<ref>Krempel, Lunden sogn</ref>'' 3 hufe. Ovenfor Ulra''<ref>et ukendt vandløb</ref>'' ½ bol. I Uluersum''<ref>Wollersum, Lunden sogn</ref>'' 5 hufe, fradraget 1 jardæ.''<ref>en mindre markinddeling end hufe</ref>'' I Melsword 2 hufe. I Ysmædowæ 2½ hufe. I Ændebytæl og Metæs 2½ hufe og ½ jarde.''<ref>alle tre byer senere forsvundet, antages at have ligget uden for diget ved Ejderen</ref>'' I Tharnword''<ref>Darenwurd, Lunden sogn</ref>'' 1½ hufe. I Flede''<ref>Flede, Lunden sogn</ref>'' 1½ hufe. I Læ''<ref>Lehe, Lunden sogn</ref>'' ½ hufe. I Gardæsflyt''<ref>ukendt lokalitet</ref>'' 1 hufe. I Hunsbytæl''<ref>muligvis Hunnengatt</ref>'' og Flette''<ref>ukendt</ref>'' 1 hufe og 1 jarde. I herrens år 1217.''"<ref>Nielsen, s. 107 med tilhørende noter</ref> Ved slutningen af 12. århundrede kom det under Danmarks herredømme, men efter [[slaget ved Bornhøved]] 1227, hvor ditmarskernes forræderi skal have gjort udslaget, løsrev det sig fra Danmark og udgjorde fra nu af under [[Ærkebispedømmet Bremen]]s overherredømme en slags bonderepublik, der helt uafhængig styrede sine anliggender med en forsamling, der bestod af alle fri grundejere og fogeder, senere (fra 1447) et af folket valgt råd på 48 mand, som mødtes på byen [[Heide]]s markedsplads. De var folkets repræsentanter, afsagde domme og havde dermed indflydelse på bøndernes og fællesskabets liv i den lille bonderepublik.
| |||