Bødker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ex flertydig
link
Linje 10:
Bødkerens arbejdsplads har flere betegnelser: Blok, Ankerblok, Arbejdsblok, Arbejdsklods, Drittelblok, Delle, Dælling, eller Samlebræt (det sidstnævnte ord er opsamlet af Dialektforskningsinstituttet ved [[København]]s Universitet i [[Haurum]], [[Midtjylland]]).
 
Blokken er det underlag, bødkeren bruger, når han skal samle et [[kar]], en [[tønde (beholder)]] eller en [[drittel]], og som bevirker, at emnet kommer op i passende højde. Den står ved siden af forbordet, således at han kan støtte emnet mod bordets kant, når han afpudser emnet med [[studser]], [[ziehklinge]] eller andet værktøj, og når han bruger [[udarbejdshøvl]] eller [[krøs]].
 
En af bødkerns høvle er en [[stryghøvl]] eller [[strygbænk]] en 75–300 cm lang [[høvl]], der står på gulvet med sålen opad og hvorpå bødkeren stryger staverne, dvs. høvler dem på kanten. I dialekt er ordet anvendt om almindelig [[rubank]]. En anden er en [[krøs]], der anvendes til at udforme den [[Not (træ)|not]] som bund eller dæk skal sidde fast i. Betrækhøvl (vistnok det mest anvendte udtryk), [[betrækkehøvl]] er en særlig form for [[bugthøvl]] med op til 50 cm lange håndtag og et henved 10 cm bredt jern, der bruges til afpudsning af kars, tønders og baljers yderside under samlingen, efter at stavene er blevet rejst. Derfor de lange greb. Subsidiært anvendes [[ziehklinge]].
Linje 18:
 
Bødkere bruger ligeledes [[bindtblok]] eller [[bindteblok]]. 1. led er formentlig samme ord som [[nedertysk]] ([[frisisk]]) bynt, [[holland]]sk bint, egl. forbindelsesbjælke; samme ord som [[tysk (sprog)|tysk]] binde; beslægtet med bind, jf. [[bindøkse]]
Bindtblokken er en 1,5–2 m høj kegleformet jerncylinder, som på bødkerværksteder anvendes til at "bindte", dvs. forme, de koniske tøndebånd over, så de får samme smig som de tønder og kar, de skal sættes ned over. Hvis ikke bødkeren anvender bindteblok ved arbejdet, står han ved en [[ambolt]], der kaldes [[spærhage]] i Vendsyssel og andre steder i Jylland; optegnet af Dialektforskningsinstituttet på [[Københavns Universitet]].
 
Slæger eller Drivholt er et træstykke, for ovenforoven formet som et rundt greb med en jernring, for nedenforneden bredt, på den ene side ofte mere eller mindre konkavt, og forsynet med en [[slæggering|slæg(g)ering]],. deDe anvendes til neddrivning at tøndebånd.
Ordet spærhage er optegnet i Jylland af Dialektforskningsinstituttet på [[Københavns Universitet]].
 
Slæger eller Drivholt er et træstykke, for oven formet som et rundt greb med en jernring, for neden bredt, på den ene side ofte mere eller mindre konkavt, forsynet med en [[slæggering|slæg(g)ering]], de anvendes til neddrivning at tøndebånd.
 
Både i Danmark og i Norge findes bødkerarbejde i yngre romersk jernalder (ca. ||200-400 e. Kr.||), hvor vi har den ældste høvl. Det må formodes at noget der minder om stryghøvlen, har været kendt på denne tid.