Versionen fra 30. mar. 2015, 09:24 redigér Aerohod (diskussion \| bidrag) 3 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. aug. 2017, 08:33 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits udvidet en smule (fra norsk wiki) Gå til næste forskel →
Linje 4: Hovedhavnene i Karahavet er [[Novyj Port]] og [[Dickson]], og det er et vigtigt [[Fiskeri\|fiskeområde]], selv om det kun er isfrit i to måneder om året. Det findes desuden store forekomster af [[råolie]] og [[gas]] i havet, bl.a. [[Kharasaveyskoefeltet]]. Der er bekymring for mængden af [[atomaffald]] som russerne har dumpet i Karahavet og effekterne som dumpningen vil have på havmiljøet. == Historie == [[Fil:Nova Tabula Imperii Russici 1720.jpg\|thumb\|left\|Kort over [[Det russiske imperium]] fra 1720. Øst for [[Novaja Zemlja]] er der kun skrevet uudforsket "ishav".]] Karahavet blev tidligere kaldet ''Oceanus Scythicus'' ('Det [[Skytien\|skytiske]] hav') eller ''Mare Glaciale'' ('Ishavet') og står med disse navne på kort fra 1500-tallet. Eftersom havet er dækket af is det meste af året blev det stort set ikke udforsket før sent i 1800-tallet. I 1556 sejlede [[Stephen Borough]] på "Searchthrift" for at prøve at nå floden [[Ob]], men blev stoppet af isen og tåge, da han nåede Karahavet. Ikke før rnd 1580 prøvede en anden engelsk ekspedition, under [[Arthur Pet]] og [[Charles Jackman]], at nå passagen. De klarede heller ikke opgaven, og [[England]] mistede interessen for [[Nordøstpassagen]]. I 1736-1737 rejste den russiske admiral [[Stepan Malygin]] på en rejse fra [[Dolgijøen]] i [[Barentshavet]]. De to skibe i ekspeditionen var "''Pervij''", under Malygins kommando, og "''Vtoroj''" under kaptajn A. Skuratov. Efter at være kommet ind i det lidet udforskede Karahavet, seglede de til mundingen af [[Obbugten\|Ob]]. Malygin skrev detaljerede skildringer af dette ukendte område og tegnede et forholdsvis nøjagtig kort over kystlinjen mellem floderne [[Petsjora]] og Ob. I 1878 seglede den svenske polarforsker [[Adolf Erik Nordenskiöld]] på skibet "Vega''Kursiv tekst''" over Karahavet fra [[Göteborg]] og langs kysten af [[Sibirien]]. Trods pakisen nåede han til 180° øst i begyndelsen af september. Vinteren over lå han fast i isen i [[Tjukterhavet]] og ventede og gjorde byytehandel med de lokale [[tjuktere]]. I juli året efter kom Vega fri af isen og nåede frem til [[Yokohama]] i Japan. Han var da den første, som havde gennemsejlet hele [[Nordøstpassagen]]. Den største øgruppe i Karahavet, [[Nordenskiöldøerne]], er opkaldt efter han. [[Fil:No-nb bldsa 3f022.jpg\|thumb\|Dampskibet "''Correct''" i Karahavet under Nansen og Lieds Sibirien-ekspedition.]] I 1912 blokerede isen Nordøstpassagen og tre ekspeditioner, som måtte krydse Karahavet, blev fanget i isen og forsvandt: [[Georgij Sedov\|Sedov]]s fartøj "''St. Foka''", [[Georgij Brusilov\|Brusilov]]s "''Svjataja Anna''" og [[Vladimir Rusanov\|Rusanov]]s "''Gerkules''". Georgij Sedov mente at kunne nå Frans Josefs land med sit skib og efterlade et depot der og rejse med slæde til [[Nordpolen]]. På grund af den tunge is nåede fartøjet først Novaja Zemlja den første sommer og overvintrede i Frans Josefs land. I februar 1914 drog Sedov afsted mod Nordpolen med to søfolk og tre slæder, men han blev syg og døde på [[Rudolføen]].<ref>Лыкошин Б. А. Георгий Седов. — Ростов-на-Дону: Ростовское книжное издательство, 1977.</ref> [[Georgij Brusilov]] prøvede at sejle gennem Nordøstpassagen, men blev fanget i Karahavet og drev nord over i mere end to år, før han nåede 83°17 N. Tretten mand, ledede af [[Valerian Albanov]], forlod fartøjet og begyndte at gå over isen mod [[Frans Josefs land]], men kun Albanaov og en sømand ([[Aleksander Konrad]]) overlevede de tre hårde måneder. De overlevende havde skibslogbogen for "''St. Anna''" med sig, kortet over hendes rute og daglige vejrobservationar, men hvad der skete med de tilbageværende om bord er ukendt. Samme år forsvandt ekspeditionen under ledelse af [[Vladimir Rusanov]] i Karahavet. Disse tre tabte ekspeditioner førte til at begivenhederne fangede interessen hos almenheden, og et par redningsaktioner blev sat i værk, blandt andet rejste Nagurskij fem gange over havet og isen fra en base på [[Novaja Zemlja]]. [[Fridtjof Nansen]] og forretningsmanden [[Jonas Lied]] udforskede Karahavet i 1913. Efter [[den russiske revolution i 1917]] voksede omfanget af udforskningen af Karahavet som følge af udviklingen af Nordøstpassagen. Der blev etableret mange flere polarstationer, som der i alt var fem af i 1917, og de skaffede vejrobservationer, observationer af istilstanden og radiokontakter. I 1932 var det 24 stationer, i 1948 omkring 80, og i 1970-erne var der mere end 100. Brugen af isbrydere og senere luftfartøjer for at udføre videnskabeligt arbejde udviklede sig. I 1929 og 1930 bragte isbryderen "''Sedov''" forskere til [[Severnaja Zemlja]], det sidste store uudforskede område i Sovjetunionen. Øgruppen blev kortlagt fuldstændigt under ledelse af [[Georgij Usjakov]] mellem 1930 og 1932. [[Fil:Sankt-peterburg 2015-03-25.jpg\|thumb\|"''Sankt Peterburg''" i Karahavet i 2015.]] Særlig bemærkelsesværdige er tre ture, som isbryderen "''Sadko''" foretog, som gik længere nord på end noget andet skib havde været. I 1935 og 1936 blev de sidste uudforskede områder i den nordlige del af Karahavet undersøgt og [[Usjakovøen]] blev opdagaet. I sommeren 1942 kom den tyske [[Kriegsmarine]] med sine krigsskibe og ubåde til Karahavet for at ødelægge så mange russiske fartøjer som muligt. Dette felttog blev kaldt [[Operation Wunderland]]. Operationen blev kun delvist en succes på grund af megen drivis, dårligt vejr og tåge. Dette beskyttede de sovjetiske skibe og hindrede skader, som kunne være påført den sovjetiske flåde, hvis vejrforholdene havde været bedre. I dag er det uro omkring de store mængder atomaffald, som tidligere [[Sovjetunionen]] dumpede i havet, blandt andet seks [[atomubåd]]sreaktorer og ti [[atomreaktor]]er. Effekten heraf på miljøet er ikke kendt. [[Det internationale atomenergiagentur]] har ved målinger konstateret, at udslippene er små og lokale.<ref>[http://www-ns.iaea.org/appraisals/west-kara.htm International Atomic Energy Agency: Radiological Conditions of the Western Kara Sea]</ref> [[Fil:Карское море СВП.jpg\|thumb\|Luftpudefartøjet "''Hivus-10''" på kysten af Karahavet]] {{Commonskat\|Kara Sea}} {{autoritetsdata}}

Karahavet: Forskelle mellem versioner