Senmiddelalder: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Syderuopa: Linkfiks
Linje 93:
[[File:Les Très Riches Heures du duc de Berry octobre detail.jpg|thumb|Bønder der forbereder markerne til vinteren med en [[harve]] og såning af [[vintersæd]]. Baggrunden indeholder [[Louvre]], ca. 1410.]]
 
Omkring 1300-1350 ophørte den [[middelalderlige varmeperiode]] og blev i stedet erstattet af [[den lille istid]].<ref>{{cite book|first=Jean M.|last=Grove|authorlink=|title=The Little Ice Age|edition=|publisher=Routledge|location=London|year=2003|isbn=0-415-01449-2}}</ref> Det koldere klima resulterede i fødevarerkriser, idet høsten slog flere år i træk. Den første af disse var [[den store hungersnød 1315-1317]].<ref>Jones, p. 88.</ref> De demografiske konsekvenser af denne [[hungersnød]] var dog ikke så slem som de efterfølgende [[pest]]udbrud, hvoraf særligt [[enden sorte død]] gjorde et alvorligt indhug i Europas befolkning.<ref>{{Cite book|first=Barbara F.|last=Harvey|author-link=|editor-last=Campbell|editor-first=B.M.S.|contribution=Introduction: The 'Crisis' of the Early Fourteenth Century|title=Before the Black Death: Studies in The 'Crisis' of the Early Fourteenth Century|year=1991|pages=1–24|place=Manchester|publisher=Manchester University Press|isbn=0-7190-3208-3|postscript=<!--None-->}}</ref> Dødsraten for denne pest estimeres fra omkring 30 % og helt op til 60 % af de smittede..<ref>Jones, pp. 136–8;Cantor, p. 482.</ref> Omkring 1420 havde den akkumulerede effekt af pest og hungersnød reduceret Europas befolkning til helt ned imod en tredjedel af, hvad den havde været et århundrede tidligere.<ref>Herlihy (1997), p. 17; Jones, p. 9.</ref> Effekten af naturkatastrofer blev forværret af militære konflikter; dette var særligt slemt i Frankrig under [[hundredårskrigen]].<ref>Hollister, p. 347.</ref>
 
Da Europas befolkning var blevet alvorligt formindsket blev landområder for de overlevende mere tilgængelige, og arbejdskraft blev derfor dyrere.<ref>Duby, p. 270; Koenigsberger, p. 284; McKisack, p. 334.</ref> Jordejeres forsøg på med magt at reducere lønningerne, som den engelske [[Statute of Laborers]] i 1351, var dømt til at mislykkes.<ref>Koenigsberger, p. 285.</ref> Disse forsøg resulterede ikke i andet end at skabe utilfredshed blandt bønderne, og det ledte til oprør som det franske [[Jacquerie]] i 1358 og det engelske [[Peasants' Revolt]] i 1381.<ref>Cantor, p. 484; Hollister, p. 332; Holmes, p. 303.</ref> TheDen long-termlangsigtede effecteffekt wasblev thei virtualpraksis endenden of [[serfdomlivegenskab]] ini Western EuropeVesteuropa.<ref>Cantor, p. 564; Hollister, pp. 332–3; Koenigsberger, p. 285.</ref> I Østeuropa var jordejerne derimod i stand til at udnytte situationen og tvang bønderne til endnu mere undertrykkende trældom.<ref>Hollister, pp. 332–3; Jones, p. 15.</ref>
 
Omvæltningen, som blev skabt af den sorte død, efterlod visse minoriteter særligt sårbarer, særligt [[jøde]]rne,<ref>Chazan, p. 194.</ref> som ofte blev beskyldt for tabene. Over hele Europa blev der udført antijødiske [[[pogrom]]er; i februar 1349 blev 2.000 jøder dræbt i [[Strasbourg]].<ref>Hollister, p. 330; Holmes, p. 255.</ref> Flere stater diskriminerede også jøderne. Monarker gav efter for folkets krav, og jøderne blev smidt ud af England i 1290, fra Frankrig i 1306, fra Spanien i 1492 og fra Portugal i 1497.<ref>Brady et al., pp. 266–7; Chazan, pp. 166, 232; Koenigsberger, p. 251.</ref>