Friedrich von Schelling: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m stilret
Linje 17:
 
== Liv og gerning ==
Faderen var præst i Leonberg i Württemberg. Schelling studerede teologi og filosofi i [[Tübingen]], hvor ham sluttede venskab med [[Hegel]] og [[Hölderlin]]. Efter at have taget doktorgraden her drog han 1796 til [[Leipzig]] som lærer for to unge adelige. I 1798 blev han på foranledning af [[Goethe]] udnævnt til professor i [[Jena]], der på den tid var centeret for den tyske romantik. Han traf [[Fichte]], der virkede som professor her til 1799, [[Novalis]], [[Tieck]], [[Steffens]], brødrene Schlegel med deres hustruer og et par år senere atter Hegel, i forbindelse med hvem han 1802—03 udgav tidsskriftet "''Kritisches Journal der Philosophie''". Før dette havde han i Jena udgiver "''Zeitschrift für speculative Physik''" (1800—02), der atter fortsattes 1803 som "''Neue Zeitschrift für speculative Physik''". Samme år giftede han sig med [[A.W. Schlegel]]’s fraskilte hustru Karoline, f. Michaelis (om hende og hendes Forhold til Schelling se hendes, under titelen "''Karoline''", af Waitz [1871 og 1882] udgivne breve), og overtog et professorat i filosofi i [[Würzburg]], hvor han begyndte udgivelsen af "''Jahrbücher d. Medizin''" (1805—08). I 1806 blev han medlem af Videnskabernes Akademi i [[München]] og senere dets sekretær.
 
Efter sin første hustrus død i 1809 giftede han sig med Pauline Gotter i 1812. Året efter begyndte han udgivelsen af et nyt tidsskrift, "''Allg. Zeitschr. von Deutschen für Deutsche''". Efter en Fejde med München-akademiets præsident Jacobi forlod han München og holdt 1820—26 forelæsninger i [[Erlangen]], til han 1827 kaldtes tilbage til München og blev professor ved det nyoprettede universitet der, senere geheimeråd og præsident for Videnskabernes Akademi. For at støtte den kirkelige reaktion kaldte [[Frederik Vilhelm IV]] ham 1841 til [[Berlin]]. Dels fordi de med så stor spænding imødesete Berlin-forelæsninger blev en fiasko, dels af vrede over, at de blev udgivne uden hans vidende og vilje, trak Schelling sig tilbage fra sin lærervirksomhed.