Stirling Castle: Forskelle mellem versioner

'''Stirling Castle''' er et [[slot]], der stammer fra [[middelalderen]], som ligger i [[Stirling]]. Både historisk og arkitektonisk er slottet et af de vigtigste i [[Skotland]]. Det ligger på toppen af Castle Hill, en [[Intrusion|intrusiv]] klippe, der udgør en del af den geologiske formation kaldet [[Stirling Sill]]. De er omgivet af tre stejle klippesider, hvilket giver den en stærk defensiv position. Dens strategiske placering gjorde at slottet bevogtede den sydligste flodovergang på [[Forth (flod)|Forth]] (frem til 1890'erne), hvilket har gjort den til en vigtig fæstning allerede fra opførslen. Det fleste bygninger på borgen stammer fra 1400- og frem til 1500-tallet. Få bygninger fra 1300-tallet eksisterer fortsat, mens de ydre forsvarsværker mod byen er fra begyndelsen af 1700-tallet. Adskillige af de [[Liste over skotske monarker|skotske konger og dronninger]] er blevet kronet på Stirling, inklusive [[Mary, Queen of Scots]], i 1542. Der har væresværet mindste otte [[belejringer af Stirling Castle]], inklusive flere under de [[skotske uafhængighedskrige]], hvorfhvoraf den sistesidste var i 1746, da [[Charles Edvard Stuart|Bonnie Prince Charlie]] uden sucecssucces forsøgte at overtage borgen. Stirling Castle er et [[Scheduled Ancient Monument]], og er nu en stor turistattraktion, der bliver drevet af [[Historic Scotland]].

Castle Hill, hvor Stirling Castle er opført, er en del af [[Stirling Sill]], som er en formation af [[quartz-dolerit]] der er omkring 350 millioner år gammel, hvilket efterfølgende blev omformet af [[glaciation]] til et enligt højdedrag.<ref>Fawcett, p.14</ref> Det er sandsynligt, at denne naturlige forhøjning har været brugt til at opføre et tidligt [[hill fortvoldsted]] som det ses ved Gowan Hill, umiddelbart øst for.<ref>Fawcett, p.15</ref> [[Romersk Storbritannien|Romerne]] gik uden om Stirling, og byggede i stedet et fort i [[Doune]], men klippetoppen kan have været brugt af [[Maeatae]] på dette tidspunkt.<ref name=Fawcett16>Fawcett, p.16</ref> Senere kan det være brugt som tilflugtssted for [[Manaw Gododdin]], og det er blevet identificeret som et sted med bebolse i 600- og 700-tallet af Iudeu, hvor kong [[Penda af Mercia|Penda]] af [[Mercia]] belejrede kong [[Oswiu af Northumbria|Oswy]] af [[Bernicia]] i 655.<ref name=Fawcett16/> Området kom under [[pikter]]nes kontrol efter nederlaget til Northumbria under [[slaget ved Dun Nechtain]] 30 år senere. Der er dog ingen [[arkæologi]]ske beviser for at Castle Hill har været beboet før [[senmiddelalder]]en.<ref>Gifford & Walker, p.42–43</ref>

Andre legender er også blevet forbundet med Stirling, eller "Snowdoun" som er det mere poetiske navn.<ref>Stirling blev kaldt "Snowdoun" af [[William Worcester]] i 1400-tallet, og navnet blev senere brugt i poesi af bl.a. [[David Lyndsay]] og [[Walter Scott|Sir Walter Scott]]. {{cite book |url=http://books.google.com/?id=ec8IAAAAQAAJ |title=The Lady of the Lake |author=Scott, Walter |publisher=Archibald Constable & Co |year=1825 |edition=14th |pages=292 and 438}}</ref> Historikeren [[Hector Boece]], der levede i 1500-tallet, skriver i sin ''Historia Gentis Scotorum'' at romerne under [[Gnaeus Julius Agricola|Agricola]], befæstede Stirling,<ref name=SK3>Stair-Kerr, p.2–3</ref> og at [[Kenneth MacAlpin]], der traditionelt bliver regnet som Skotlands første konge, belejrede borgen i Stirling under sin overtagelse af Pikternespikternes kongerige i 800-tallet.<ref name=Fawcett16/> Boece bliver dog btragtetbetragtet som en utroværdig historiker.<ref name=SK3/> En anden krønikeskriver, [[William Worcester]], forbinder Stirling med den legendariske [[Kong Arthur]]s hof. Ifølge overleveringerne skulle St Monenna have grundlagt et kapel her, og hun siges at skulle have gjort på [[Edinburgh Castle|Edinburgh]],<ref>Stair-Kerr, p.4</ref> på trods at legenden om Monenna er et resultat af en senere sammenblanding af de tidlige kristne personer som [[Sankt Modwen|Modwenna]] og [[Moninne]].<ref>{{cite web |url=http://www.answers.com/topic/modwenna |title=Modwenna |work=[[Oxford Dictionary of Saints]] |author=Farmer, David Hugh |accessdate=16. februar 2009}}</ref>

Det første gang Stirling Castle nævnes skriftet er omkring 1110, hvor kong [[Alexander 1. af Skotland|Alexander 1.]] gav stedet et kapel.<ref name=Fawcett17/> Det synes at have været brugt som kongelig borg på dette tidspunkt, da Alexander døde her i 1124. Under hans efterfølger [[David 1. af Skotland|David 1.]]s styrer, blev Stirling en [[royal burgh]], og slottet blev et vigtigt administrativt center.<ref name=Fawcett17>Fawcett, p.17</ref> Kong [[William 1. af Skotland|William 1.]] etablerede en [[middelalderlig dyrehave|dyrehave]] sydvest for slottet, men efter han blev fanget af englænderne i 1174, blev han tvunget til at overgive flere slotte, inklusive Stirling og [[Edinburgh Castle|Edinburgh]], under [[Freden i Falaise]]. Der findes ingen tegn på, at englænderne faktisk brugte slottet, og det blev formelt givet tiblagetilbage til skotterne af [[Richard 1. af England]] i 1189. Stirling fortsatte med at være en af kongens foretrukne fæstninger, og William døde her i 1214,<ref>Fawcett, p.18</ref> og [[Alexander 3. af Skotland|Alexander 3.]] udlagde den nye park (kendt som New Park) til jagt i 1260'erne.<ref>Stair-Kerr, p.16</ref>

Edvard støttede [[John af Skotland|John Balliol]], og håbede på, at han ville blive en marionetdukke styret af Edvard, men John nægtede at underkaste sig Edvards krav. I 1296 invaderede Edvard Skotland og startede demeddermed de [[skotske uahfængighedskrige]], der kom til at vare de næste 60 år. Englænderne fandt Stirling Castle øde og forladt, og bemandede slottet.<ref name=Fawcett20>Fawcett, p.19</ref> Kun et år senere blev de smidt ud igen, efter [[Andrew Moray]] og [[William Wallace]]' sejr under [[slaget ved Stirling Bridge]]. Mange fra garnisonen blev slået ihjel under slaget, hvorefter de engelske kommandører [[William FitzWarin|Sir William FitzWarin]] og [[Marmaduke Thweng, 1. Baron Thweng|Sir Marmaduke Tweng]] flygtede ind på borgen. De blev dog hurtigt sultet til at overgive sig af skotterne.<ref>Fawcett, p.20</ref> Den næste sommer skiftede slottet atter engang hænder, da det blev forladt af skotterne efter den engelske sejr ved [[slaget ved Falkirk (1298)|Falkirk]]. Edvard forstærkrede borgen, men den blev belejret i 1299 af skottiske tropper, heriblandt [[Robert 1. af Skotland|Robert Bruce]]. Kong Edvard formåede ikke at bryde belejringen, og soldaterne på borgen blev tvunget til at overgive sig.<ref name=Fawcett20/>

I 1303 fik England igen overtaget, og Stirling var den sidste tilbageværende borg på skotske hænder. Edvards hær ankom i april 1304 med mindst 17 [[belejringsmaskine]]r.<ref name=Tab49/> Skotterne, der var ledet af Sir William Oliphant, overgav sig den 20. juli, men en del af garnisonen blev beordret tilbage ind i slottet af Edvard, da han endnu ikke havde fået afprøvet sin seneste krigsmaskine, "[[Warwolf]]". Warwolf antages at have været en stor [[lide]], der ødelagde slottets porthus.<ref name=Tab49>Tabraham, p.49</ref> På trods af at Edvards sejr syntes at være komplet, deødedøde han i 1307, og Robert Bruce blev snart efter [[King of Scots]]. I 1313 var det kun Stirling, [[Roxburgh Castle|Roxburgh]], [[Edinburgh Castle|Edinburgh]] og [[Berwick Castle|Berwick]] der endnu var på engelske hænder. [[Edvard Bruce]], kongens bror, belejrede Stirling, der blev holdt af Sir [[Philip Mowbray]]. Mowbray foreslog en byttehandel, hvor han overgav slottet, hvis ikke de ikke var stedt til undsætning inden 24. juni 1314. Bruce tog imod handlen, og trak sig tilbage.<ref name=Fawcett23>Fawcett, p.23</ref> Den efterfølgende sommer begav den engelske hær sig mod nord ledet af [[Edvard 2. af England|Edvard 2.]] for at redde slottet. Den 23.–24. juni mødte kong Roberts tropper med de engelske til [[slaget ved Bannockburn]], der foregik tæt ved slottet. Det resulterede i et stort engelsk nederlag. Kong Edvard forsøgte at søge tilflugt på borgen, men Mowbray var fast besluttet på at holde sit ord, og de engelske tropper måtte flygte. Mowbray overdrog slottet og skiftede i samme omgang side.<ref>Stair-Kerr, pp.31–33</ref> Kong Robert beorderedebeordrede at slottet skulle ødelægges; dets forsvarsværker skulle ødelægges, så det ikke igen kunne bruges af englænderne.<ref name=Fawcett23/>

Krigen var dog endnu ikke ovre. Under den [[anden skotske uafhængighedskrig]] kom Stirling Castle igen under engelsk kontrol i 1336, da Sir Thomas Rokeby blev kommandør. Der blev udført et stort genopbygningsarbejde, fortsat mest i tømmer frem for sten.<ref name=Fawcett24>Fawcett, p.24</ref> Andrew Murray forsøgte at belejre det i 1337, hvor [[krudtvåben]] blev brugt for første gang i Skotland.<ref name=Fawcett24/> [[Robert 2. af Skotland|Robert Stewart]], den kommende kong Robert 2., generobrede Stirling under en belejring fra 1341–1342. [[Maurice de Moravia, Jarl af Strathearn|Maurice Murray]] blev udnævnt til borgherre, og med [[Andrew of Wyntoun]]s ord "inforsyt it grettumly, for riche he was and full mychty" ("forstærkede borgen meget, for han var rig og magtfuld").<ref>{{cite book|last=Anderson|first= Rev. John|editor-last=Balfour Paul|editor-first=Sir Jakob|date=1911|location=Edinburgh|publisher=David Douglas|url=https://archive.org/stream/scotspeeragefoun08paul#page/256/mode/2up|volume=8|page=256|title=The Scots Peerage}}</ref> I 1360 blev Robert de [[Clan Forsyth|Forsyth]] udnævnt som guvernør af Stirling Castle. Han videregav titlen til sin søn John og barnebarnet William, der var guvernør i 1399.<ref>{{cite book|last=Jeffries|first=Jennie Forsyth|title=A History Of The Forsyth Family |year=1920|pages=27–29|url=http://www.rumblefische.com/sources/fo/pubs/A%20History%20of%20the%20Forsyth%20Family/ahotff.html|location=Indianapolis |publisher=W. B. Burford |oclc=3657003}}</ref>

Under de tidlige Stewart-konger [[Robert 2. af Skotland|Robert 2.]] (regerede 1371–1390) og [[Robert 3. af Skotland|Robert 3.]] (regerede 1390–1406), blev de tidligste dele af borgen, som endnu er bevaret, opført. [[Robert Stewart, Hertug af Albany|Robert Stewart, Jarl af Menteith]], Regent af kcotlandSkotland som bror til Robert 3., udførte arbejde på både nord- og sydporten. Den nuværende nordport blev bygget på dette fundament i 1380'erne, hvilket er det tidligste bevarede [[stenhugger]]-arbejde på borgen.<ref>Fawcett, p.25</ref> I 1424 blev Stirling Castle en del af [[jointure]]t (ægteskabspagt) der blev givet til [[Jakob 1. af Skotland|Jakob 1.s]] kone [[Joan Beaufort, Dronning af Skotland|Joan Beaufort]], og etablerede traditionen som de senere monarker fortsatte.<ref name=Fawcett26>Fawcett, p.26</ref> Efter Jakob' mord i 1437, søgte Joan tilflugt her sammen med sin søn, den unge [[Jakob 2. af Skotland|Jakob 2.]]. 15 år senere, i 1452, var det på Stirling Castle at Jakob dolkede og dræbte [[William Douglas, 8. jarl af Douglas|William, 8. jarl af Douglas]], da sidstnævnte nægtede at afslutte en potentiel foræderisk allinace med [[John af Islay, jarl af Ross]] og [[Alexander Lindsay, 4. jarl af Crawford]]. [[Jakob 3. af Skotland|Jakob 3.]] (regerede 1460–1488) blev født her og udførte senere forbedringer på parken og det kongelige kapel. I 1475 er der vidnesbyrd om, at der blev fremstillet [[artilleri]] på slottet.<ref>Fawcett, p.29</ref> Jakob' kone, [[Margrete af Danmark (1456-1486)]], døde på Stirling Castle i 1486, og to år senere døde Jakob under [[Slaget ved Sauchieburn]], der blev udkæmpet på næsten den samme slagmark som slaget ved Bannockburn, bare på sydsiden af slottet.

Stort set alle de nuværende bygninger på slottet blev opført mellem 1490 og 1600, da Stirling blev udvilketudviklet som kongeligt centrum i Skotland under [[House ofHuset Stuart|Stewart-kongerne]] [[Jakob 4. af Skotland|Jakob 4.]], [[Jakob 5. af Skotland|Jakob 5.]] og [[Jakob 1. af England|Jakob 6.]]. [[Middelalderlig arkitektur|Arkitekturen]] i disse nye bygninger viser en blanding af engelsk, fransk og tysk indflydelse, hvilket viste det internationale ambitioner som [[House of Stuart|Stewartdynastiet]] havde.<ref>Detaljeret studie af 1540 paladset fra {{cite web |url=http://www.stirlingcastlepalace.org/publications/level%20IV/level4Publications.html#NONE?current=four |title=Historic Scotland / Kirkdale Archaeology}}</ref>

Den unge kong Jakob blev kronet i den nærliggen [[Church of the Holy Rude]], og han voksede op voksede op på slottet med humanisten [[George Buchanan]] som lærer. Kongen blev ofte brugt som en brik i spillet om magten mellem hans regenter, og dem som støttede Mary, og han blev derfor bevogtet nidkært. Stirling blev en base for Jakob' støtter, mens de adelige, der ønskede at se dronning Mary ved amgtenmagten igen, samlede sig i Edinburgh, under [[William Kirkcaldy of Grange]]. Grange ledte et angreb mod Stirling i 1571, i et forsøg på at fange dronningens fjender, men fejlede i sit forsøg på at få kontrol over slottet eller kongen.<ref>Fawcett, p.70</ref>

Slottet var ikke en del af [[Skotland i det tre kongerigers krig|borger- og religiøs krige]] i 1630'erne og 1640'erne. Efter Karl 1.'s henrettelse kronede skotterne hans søn [[Karl 2. af England|Karl 2.]], og han blev den sidste regerende monark der boede på slottet i 1650.<ref>Fawcett, p.77</ref> De kongelige tropper blev besejret ved [[Slaget ved Dunbar (1650)|Dunbar]] af [[Oliver Cromwell]]s folk, og kongen amrcheredemarcherede syd på, og blev endeligt besejret ved [[Slaget ved Worcester|Worcester]]. [[George Monck, 1. hertug af Albemarle|General Monck]] belejrede slottet den 6. august 1651, og opførte kanonplatforme på kirkegården overfor. Efter garnisonen udførte [[mytteri]], indvilligede oberst William Conyngham i at overgive sig den 14. august.<ref>Stair-Kerr, p.118</ref> De skader det skete under belejringen kan stadig ses på kirken og Storsalen.<ref name=Fawcett81>Fawcett, p.81</ref>

Efter jakobitterne fejlslagne forsøg på en invasion i 1708, blev der udført forbedringer på slottets forsvarsværker. En forslag blev fremlagt af Theodore Dury, men det blev kritiseret af kaptajn Obryan, der fremsatte sit eget forslag, der dog var langt dyrere. Det endte med te kompromis imellem de to forslag, og det blev færdiggjort i 1714.<ref name=Fawcett88>Fawcett, p.88</ref> Den primære mur blev udvidet ud af og blev ombygget så den dannede Guardhouse Square. Dette gjorde, at der blev skabt to forsvarsmure, som begge havde voldgrave foran, og skydestillinger kaldet [[caponier]]e.<ref>Fawcett, p.92</ref> En af disse caponiere findes fortsat, og er tilgængelig fra Guardhouseporthus via en smal trappe.

Portbygningen giver adgang fra de ydre forsvarsværker til selve slottet. Den blev opført af kong [[Jakob 4. af Skotland|Jakob 4.]], og den stod sandsynligvis færdig i 1506.<ref name=Fawcett50/> Oprindeligt var det en del af Forework, og gik fra [[ringmur]]en og over hele Castle Hill. Midt herpå står selve porten, der nu kun er i omkring halvdelen af den oprindelige højde. De runde tårne i hjørnerne havde [[konisk]]e tage og [[krenellering]] på toppen. Disse blev flankeret af flere runde tårne, som der kun findes rester af i dag, samt yderligere runde tårne bag portbygnindenportbygningen. Det overordnerede design blev lavet af [[John Slezer]] i 1693, og viser fransk indflydelse. Der er ligeledes paralleller til de tilsvarende bygninger på [[Linlithgow Palace]] som Slezer ligeledes stod for.

Den ældste del af den indre borggård er King's Old Building, der blev færdiggjort omkring 1497, og som ligger på vestsiden..<ref name=Dunbar41>Dunbar (1999), p.41</ref> Opførslen blev påbegyndt af Jakob 4. som beboelse, og bestod oprindeligt af en L-formet bygning. De primære rum ligger i stuen, lige over kælderen, inklusive to værelser med åben udsigt mod vest. Interiøret er dog senere blevet ændret meget.<ref>Fawcett, pp.36–37</ref> Trappetårnet har en [[oktagon]]al øvre del, der blev kopieret til et andet, og noget senere, trappetårn i samme bygning. I 1855 brændte nordenden af bygningen ned, og den blev genopført i [[Skotsk baronialstil|Baronialstil]] af arkitekten og historikeren [[Robert William Billings]].<ref>Fawcett, p.107</ref> I den sydvestlige ende er en lille bygning, der forbindet King's Old Building med Royal Palace. Den lille bygning ligger skævt på resten i forhold til King's Old Building og den tilstødende Royal Palace, og den blev tidligere brugt som køkken. Det er blevet foreslået, at dette er en tidligere 1400-taksbygning, der stammer helt tilbage fra [[Jakob 1. af Skotland|Jakob 1.]]'s tid.<ref name=Fawcett26/> Udgravninger i bygningen, der blev udført i 1998, viste at der var begravet folk her, hvilket indikerer at den muligvis har fungeret som kirke eller kapel.<ref name=Dunbar41/>

Det oprindelige [[hammerbeamtag]] blev fjernet i 1800 sammen med dekorativt [[kamtak]]ket brystværn, salen blev delt op i mindre rum og brugt som barakkterbarakker. To etager og fem vægge blev insatindsat, og vinduerne blev tilsvarende ændret.<ref>Fawcett, p.103</ref> Allerede i 1893 begyndte nogle at tale om at restaurere storsalen,<ref>Fawcett, p.109</ref> men det var ikke før hæren forlod stedet i 1965 at det kunne lade sig gøre. Det blev bestemt, at man skulle udføre en historisk korrekt restaurering,<ref>Fawcett, p.110</ref> og arbejdet begyndtdebegyndte, men stod først færdigt i 1999. hammerbeamtagetHammerbjælke-taget og brystværnet blev erstattet, vinduerne blev genindsat, og ydervæggene blev [[Kalkning (hvidtning)|kalket]].

Arkitekturen er fransk-inspireret, mens dekorationerne er tysk-inspirerede,<ref name="Gifford" /> og der er fundet kilder på, at statuerne er udarbejdet af den tyske billedskærer [[Hans Burgkmair]].<ref>McKean, p.90</ref> Statuerne inkluderer en linje med soldater på det sydlige brystværn, og en serie af figurer i fuld størrelser omkring gulvet. Disse ikludererinkluderer et protræt af Jakob 5., [[djævlen]], [[Sankt Michael]] samsom repræsentationer af [[Venus (gudinde)|Venus]] og adskillige [[Klassiske planter|planetariske guder]]. De er opstillet på nord, øst og sydsiden af paladset, og det er blevet fortolket som en relation til himmelhjørnerne.<ref>Shire, pp.76–79</ref> Arkitekturhistorikeren [[Robert William Billings|R. W. Billings]], der levede i 1800-tallet beskrev statuerne som "frugterne af en frodig med oprørende fantasi".<ref>Billings, p.3</ref> Vestfacaden er ikke dekoreret og står ufærdig. I 1625 noterede [[Privy Council of Scotland]] at bygningen var "schote over the craig."<ref>Masson, David, ed., ''Register of the Privy Council of Scotland'', vol. 13, Edinburgh, p. 708.</ref>

Indenfor består Royal Palace af to lejligheder; én til kongen og én til dronningen. Hver har en hall, er repræsentationslokale og et sovekommer med mindre rum og skabe. Renæssancedekorationerne fortsætter indenfor, selvom kun mindre dele har overlevet bygningens militære brug, med undtagelse af karminerne udskårne stenarbejde. Loftet i kongens repræsentationslokale blev oprindligeoprindelige dekoreret med en serie udskårne rondelportrætter i egetræ, der er kendt som Stirling Heads, der er blevet beskrevet som "blandt de fineste eksempler på skotsk renæssance træskringtræskærearbejde, der nu er uddød."<ref>Dunbar (1975), p. 21.</ref> Udskæringerne blev taget ned da taget kollapsede i 1777, og af de estimerede 56 originale hoveder findes 38 endnu. De fleste blev givet til [[Stirling Smith Museum and Art Gallery|Smith Institute]] i Stirling, og disse er nu konserveret og gemt på slottet, mens tre findes på [[National Museum of Scotland]] i Edinburgh.<ref>King, (2007), p. 56.</ref> Yderligere to er udstillet på Thieves Pot, der er et fængsel fra 1500-tallet, der ligger i [[Thistles Centre|Thistles Shopping Centre]]. Det antages at nogle af portrætterne er af konger, dronninger eller hoffolk, mens andre antages at være klassiske eller bibelske figurer.<ref>Dunbar (1975), p. 2.</ref> Ligesom med eksteriørets udskæringer er der ligheder med tyske kilder, og særligt med et loft i [[Wawel]], [[Polen]].<ref>Dunbar (1975), p. 26.</ref> Et projekt til £12 millioner genskabte Royal Palace til dets tidligere storhed, og det genåbnede i weekenden 5. og 6. juni 2011.<ref name="Doors Open After £12m">{{cite news |url=http://www.bbc.co.uk/news/uk-scotland-tayside-central-13647781 |title=Doors open after £12m Stirling Castle Royal Palace revamp |publisher=BBC News (Scotland) |date=6. april 2011 |accessdate=13. april 2011}}</ref><ref name="Tapestries arrive in Royal Palace">{{cite web |url=http://www.historic-scotland.gov.uk/news_article.htm?articleid=32091 |title=Magnificent Tapestries arrive in Stirling's Royal Palace |publisher=[[Historic Scotland]] |date=20. maj 2011 |accessdate=13. april 2011}}</ref> Det tog mere end 10 års forskning og håndværksarbejde for at genskabe de seks royale lejligheder til deres udseende i 1540'erne, da slottet var barndomshjem for [[Mary, Queen of Scots]] samt den fortsatte restaurering af de syv håndbroderede gobeliner; hvoraf fire er blevet færdiggjort.<ref name="Doors Open After £12m" /><ref name="Tapestries arrive in Royal Palace" />

Det kollegiale kapel blev etableret af Jakob 4. i 1501 mellem King's Old Building og storsalen, men længere mod syd end den nuværende bygning. Det var i dette kapel, at dronning Mary blev kronet i 1543. Da [[Jakob 6. af Skotland|Jakob 6.]]'s første søn, [[Henry Frederick, Prins af Wales|Prins Henry]] blev født i 1594, blev det dog besluttet at genopyggegenopbygge kapellet som et passende sted til den kongelige dåb.

På den anden side af nordportenordporten ligger den nedre bailey på den nordlige del af Castle Hill. Den er omkranset af murer, og området indeholder et vagthus fra 1800-tallet, krudtkamre samt det moderne tapestry studio. Tidligere var der adgang til den nedre bailey fra Ballengeich mod vest, indtil adgangsvejen blev blokeret som modsvar til jakobitternes oprør.

Der er to haveanlæg på borgområdet; den sydlige inkluderer en bowlingbane. NedneNeden for slottets vestvæg ligger King's Knot, aderder er en formel have fra 1500-tallet, hvoraf kun jordarbejdet er synlig i dag. Den har inkluderet hække og knudeformede [[parterre]]r.<ref name=Fawcett79/> Haverne blev bygget oven på en middelalderlig [[ridderturnering]]sarena. Banen var kendt som [[Round Table (turnering)|Round Table]], som imiterede den legendariske [[kong Arthur]] hof.<ref>{{cite web |url=http://www.historic-scotland.gov.uk/index/heritage/gardens/gardenssearchmoreinfo.htm?s=knot&r=Central+and+West&bool=1&PageID=2231&more_info=Site |title=King's Knot: Site History |work=An Inventory of Gardens and Designed Landscapes in Scotland |publisher=Historic Scotland |accessdate=18. april 2009}}</ref>