|
[[Fil:Buetner-1568.png|thumb|Bødkerværksted, afbildet hos [[Joost Amman]] i [[1568]].]]
[[Fil:Noe coopers tools.jpg|thumb|Bødkerværktøj. På bordet lige foran tønden ses en krøs.]]
[[Fil:Cooper2.jpg|thumb|Sydafrikansk bødker arbejder. I højre hånd holder han sin mukkert og i venstre en slæger.]]
[[Fil:Kuiperij Zuiderzeemuseum.jpg|thumb|Bødkerværksted Zuiderzeemuseum Holland.]]
En '''bødker''' er en håndværker ([[træsmed]]), der laver [[tønde (beholder)|tønder]] og [[fade]] af [[træstaver]].
Dertil anvendes særligt [[værktøj]] som [[høvl]]e: [[Stryghøvl]], [[betrækhøvl]], og [[krøs]], m.fl.
Bødkerens arbejdsplads har flere betegnelser: Blok, Ankerblokankerblok, Arbejdsblokarbejdsblok, Arbejdsklodsarbejdsklods, Drittelblokdrittelblok, Delledelle, Dællingdælling, eller Samlebrætsamlebræt. (detSidstnævnte sidstnævnte ordudtryk er opsamlet af Dialektforskningsinstituttet ved [[København]]s Universitet i [[Haurum]], [[Midtjylland]]).
Blokken er det underlag, bødkeren bruger, når han skal samle et [[kar]], en [[tønde (beholder)]] eller en [[drittel]], og som bevirker, atså emnet kommer op i passende højde. DenBlokken står ved siden af forbordet, således at han kan støtte emnet mod bordets kant, når han afpudser emnet med [[studser]], [[ziehklinge]] eller andet værktøj, og nårved hanarbejdet brugermed [[udarbejdshøvl]] eller [[krøs]].
En af bødkerns høvle er en [[stryghøvl]] eller [[strygbænk]] en 75–30075-300 cmcentimeter lang [[høvl]], der står på gulvet med sålen opad. ogHerpå hvorpåstryger bødkeren stryger staverne, dvs.det vil sige høvler dem på kanten. I dialekt er ordet anvendt om almindelig [[rubank]]. En anden er en [[krøs]], der anvendes til at udforme den [[Not (træ)|not]], som bund eller dæk skal sidde fast i. Betrækhøvl (vistnok det mest anvendte udtryk), eller [[betrækkehøvl]] er en særlig form for [[bugthøvl]] med op til 50 cmcentimeter lange håndtag og et henved 10 cmcentimeter bredt jern,. derDen bruges til afpudsning af karsydersiden på kar, tønderstønder og baljers ydersidebaljer under samlingen, efter at stavene er blevet rejst. Derfor de lange greb. Subsidiært anvendes [[ziehklinge]].
Bødkeren bruger forskellige [[båndkniv]]e. Den, hvor det ene håndtag er bøjet nedad i en vinkel, og det andet sidder parallelt med bladet, kaldes en [[Studserstudser]]. De findes i både højre- og venstreudgaver, til "højremænd" eller "venstremænd", der ikke er afhængigt af, om svenden er højre- eller venstrehåndet, men af oplæring.
Studseren er brugt til afpudsning af den indvendige (skrå) rand på stavene.
Bødkere bruger ligeledes [[bindtblok]] eller [[bindteblok]]. 1.Første led er formentlig samme ord som [[nedertysk]] ([[frisisk]]) bynt, [[holland]]sk bint, egl.egentligt forbindelsesbjælke; samme ord som [[tysk (sprog)|tysk]] binde; beslægtet med bind, jf.jævnfør [[bindøkse]].
Bindtblokken er en 1,5–2 m høj kegleformet jerncylinder, som på bødkerværksteder anvendes til at "bindte", dvs. forme, de koniske tøndebånd over, så de får samme smig som de tønder og kar, de skal sættes ned over. Hvis ikke bødkeren anvender bindteblok ved arbejdet, står han ved en [[ambolt]], der kaldes [[spærhage]] i Vendsyssel og andre steder i Jylland; optegnet af Dialektforskningsinstituttet på [[Københavns Universitet]]. ▼
▲Bindtblokken er en 1, 5–25-2 mmetr høj kegleformet jerncylinder, som på bødkerværksteder anvendes til at "bindte", dvs.det vil sige forme, de koniske tøndebånd over, så de får samme smig som de tønder og kar, de skal sættes ned over. Hvis ikke bødkeren anvender bindteblok ved arbejdet, står han ved en [[ambolt]], der kaldes [[spærhage]] i Vendsyssel og andre steder i Jylland; optegnet af Dialektforskningsinstituttet på [[Københavns Universitet]].
Slæger eller Drivholt er et træstykke, foroven formet som et rundt greb med en jernring, forneden bredt, på den ene side ofte mere eller mindre konkavt og forsynet med en [[slæggering|slæg(g)ering]]. De anvendes til neddrivning at tøndebånd. ▼
▲Slæger eller Drivholtdrivholt er et træstykke, foroven formet som et rundt greb med en jernring, forneden bredt, på den ene side ofte mere eller mindre konkavt og forsynet med en [[slæggering|slæg(g)ering]]. De anvendes til neddrivning at tøndebånd.
Både i Danmark og i Norge findes bødkerarbejde i yngre romersk jernalder (ca. ||200-400 e. Kr.||), hvor vi har den ældste høvl. Det må formodes at noget der minder om stryghøvlen, har været kendt på denne tid. ▼
▲Både i Danmark og i Norge findeskendes eksempler på bødkerarbejde i yngre romersk jernalder ( ca.cirka ||200-400 e. Kr.||), hvor vi harhvorfra den ældste høvl stammer. Det må formodes at nogetogså et værktøj, der minder om stryghøvlen, har været kendt på denne tid.
Bødkerarbejde forekommer i de følgende årtusinder i mangfoldige sammenhænge.
Siden den tid er bødkerarbejde forekommet i mangfoldige sammenhænge.
Bødker forekommer også som [[efternavn]].
| 