Den lille Rødhætte: Forskelle mellem versioner

[[Fil:GustaveDore She was astonished to see how her grandmother looked.jpg|thumb|[[Gustave Doré]]sDorés Rødhætte er betænkt ved "bedstemor"s store øjne.]]

Da Jeanette Hassenpflug ([[1791]] – [[1860]]) fortalte eventyret til brødrene Grimm i [[Kassel]] i [[1812]], <ref>http://www.theoriginalgrimm.com/html/oral_sources.html</ref> var det blevet til, at ulven lokker Rødhætte væk fra stien; og det er bedstemor, der har givet hende den røde hætte, mens gaven er kager og [[vin]] i stedet for kager og smør. Desuden lagde Hassenpflug en ny slutning til, lånt fra eventyret om ulven og [[ged]]ekiddene. Sådan blev Perraults kompromisløse slutning efterhånden fortrængt af brødrene Grimms, hvor Rødhætte ikke lægger sig i sengen hos ulven; derimod hopper han ud på gulvet og sluger hende. Jægeren kommer dog til og sprætter ulvens mave op, så Rødhætte og derefter bedstemor kan hoppe ud; derefterderpå fyldes ulvemaven med stene og sys til, før ulven vågner. Da er han blevet så tung, at han dør af det. – Med alle sine udbroderinger er Grimms version en tredjedel længre end Perraults. Moralen er dog den samme, for Rødhætte siger til sig selv: "''Jeg skal aldrig igen gå fra stien ud i skoven, når min mor har sagt, at jeg skal lade være.''" <ref>https://books.google.no/books?id=y9tLAAAAIAAJ&pg=PA140&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false</ref>

Moralen understreges hos Grimm ved en tilføjelse, hvor Rødhætte ved en anden anledning tiltales af endnu en ulv, som vil lokke hende væk fra stien. Men denne gang er hun klogere og går lige hen til sin bedstemor, som låser straks låser døren. Snart efter banker ulven på og lader, som om han er Rødhætte. De åbner ikke, og ulven hopper op på taget. Han planlægger at følge efter Rødhætte, når hun skal hjem om aftenen. Men bedstemor får Rødhætte til at fylde vand fra pølsekogning op i en stort trug. Duften får den sultne ulv til at strække sig, til han taber balancen og falder ned i truget og drukner. <ref>http://www.pitt.edu/~dash/grimm026.html</ref>