Wikipedia

Hesselager: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
m indsat arkitekt
Billeder af kro, plejehjem og station tilføjet. Indledning standardiseret, faciliteter tilføjet. Kilder gennemgået, flødeis linkfixet og uddybet. Strukturering. Gentagelser og overlap til andre artikler fjernet. Ikke belæg for ældste altertavle.
Linje 2:
|navn = Hesselager
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type = Plejehjemmet
|mindrebillede2type = Hesselager Station
|mindrebillede1 = HesselagerPlejehjem.jpg
|mindrebillede2 = HesselagerStationVejside.jpg
|billede = HesselagerKro.jpg
|billedtekst = Hesselager Kro
|motto =
|land = Danmark
Linje 42:
}}
{{forveksles|Hasselager}}
'''Hesselager''' er en lille [[by]] på det sydøstlige [[FynSydøstfyn]] med {{vis indbyggere DK|479-10546}}., Hesselagerbeliggende ligger19 ikm syd for [[Hesselager SognNyborg]], 187 kilometerkm nordnordvest for [[SvendborgLundeborg]] og 1718 kilometerkm sydnordøst for [[NyborgSvendborg]]. Byen liggerhører itil [[Svendborg Kommune]] og tilhørerligger i [[Region Syddanmark]].
 
Hesselager hører til [[Hesselager Sogn]]. [[Hesselager Kirke]] ligger i byen. 3 km sydøst for byen ligger [[herregård]]en [[Hesselagergård]]. Den lå oprindeligt i selve [[landsby]]en, men blev formentlig flyttet til sin nuværende placering i [[1400-tallet]]. 5 km syd for byen ligger herregården [[Broholm]]. 2 km nordøst for byen ligger [[Damestenen]] eller Hesselagerstenen, som er Danmarks største sten og vejer 1.000 tons.
Hesselager er delt i 2:
''Ny Hesselager'' er oprettet i 1802 i forbindelse med udskiftningen og er udbygget ved grundlæggelsen af landevejen: Den var [[stationsby]] ved [[Svendborg-Nyborg Banen]] fra 1897 til 1964.<ref>[http://www.sfvj.dk/fynskebaner/snb.htm Svendborg-Nyborg Banen]</ref> med et blomstrende handelsliv.
''Gammel Hesselager'' eller ''Hesselager'' er den oprindelige landsby omkring [[Hesselager Kirke]].
 
== Hesselagers HistorieFaciliteter ==
Hesselager Skole har siden [[2011]] været en afdeling af [[Stokkebækskolen]]. Afdelingen har ca. 100 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. Efter 6. klasse kommer eleverne til skolens afdeling i [[Gudme]].
Hesselager er nævnt første gang [[1183]] i formen ''Heslaker''.
Forleddet er navneordet ''hæsli'', som betyder [[hassel]]bevoksning. Efterleddet er ’-ager’, der betyder dyrket jord i almindelighed.
 
Hesselager Kro er lukket, men [[forsamlingshus]]et i Vormark 1 km nord for byen kan dække op til 110 personer i den store sal og 50 i den lille.<ref>[http://www.vormarkforsamlingshus.dk/ Vormark Forsamlingshus]</ref> Hesselager har [[supermarked]], [[apotek]], [[pizzaria]] & [[grill]] samt [[bank]]filial.
Hesselager ("Gamle Hesselager") er opstået tæt på et sted, hvor [[Stokkebæk Å]] havde et forløb, der var oplagt til en vandmølle.
 
== Historie ==
Hesselager dækkede fra middelalderen 1057 ha, og under enevælden i 1688 var 57% opdyrket. Hesselager havde da trevangsbrug og takseredes til 199 tdr. [[hartkorn]], mens byens skove (typisk ved havet) vurderedes til 301 svins olden.
Hesselager er nævnt første gang [[1183]] i formen ''Heslaker''. Forleddet er navneordet ''hæsli'', som betyder [[hassel]]bevoksning. Efterleddet "ager" betyder dyrket jord i almindelighed.<ref>[http://historiskatlas.dk/Hesselager Historisk Atlas: Hesselager]</ref>
 
[[Stokkebæk Å]] løber gennem Hesselager og har et forløb, der var oplagt til en [[vandmølle]]. Hesselagers vandmølle er nævnt bl.a. i [[1503]], hvor kansler Jesper Friis til Hesselagergård ejede det meste af området. Åen fortsætter gennem Vormark, hvor endnu en vandmølle fik kraft fra dens vand. Hesselager havde desuden en [[vindmølle]].
Byen hørte til det tidligere [[Gudme Herred]] og lå i [[Gudme Kommune]].
 
Hesselager dækkede fra [[middelalderen]] 1.057 ha, og under [[enevælde]]n i 1688 var 57% opdyrket. Hesselager havde da [[trevangsbrug]] og blev takseret til 199 tønder [[hartkorn]], mens byens skove (typisk ved havet) blev vurderet til 301 svins olden.
=== Hesselager Kirke ===
[[Hesselager Kirke]] er bygget omkr. 1100 og har Danmarks ældste altertavle. Også kirke for nabobyen [[Vormark]].
 
=== Udskiftningen ===
=== Hesselager Forsamlingshus – Hesselager Hotel ===
Ved [[udskiftningen]] i [[1802]] var størstedelen af gårdene ejet af Hesselagergård, men også Broholm havde gårde og huse. Gårdene lå før udskiftningen i et særpræget mønster på fire parallelle gader nord for kirken.
Da Hesselager fik sit hotel midt i 1800-tallet, fungerede det med sin store sal som forsamlingshus. Salen var biograf indtil ca. 1940, da [[Hesselager Bio]] blev bygget (nedlagt omkring 1980).
 
25-30 gårde af formodentlig 35-40 blev udflyttet med formentlig et tilsvarende antal huse. I hele Hesselager Sogn (som også omfatter Vormark og flere mindre bebyggelser) var der ca. 80 gårde, ca. 40 helgårde og 40 halvgårde.<ref>Claus Bjørn: ''Det Danske Landbrugs Historie 1810-1914'', bind 2, 1988</ref> [[Udskiftningen]] var en [[Landboreformerne#Blokudskiftning|blokudskiftning]] med store, men ret uregelmæssige blokke. Øst for byen var det dog [[Landboreformerne#Stjerneudskiftning|stjerneudskiftning]].
Nabobyen Vormark havde sit eget forsamlingshus lige som Gudme, Gudbjerg og Oure.
 
Det var formentlig herremanden på Hesselagergård, der tog initiativ til at tre rækker arbejderhuse med en tønde hartkorn hver blev udlagt ca. to km fra Hesselager på vejen mod herregården. De var velegnede for arbejdere til godset, men dette område blev aldrig rigtig udbygget.
=== Udskiftningen i 1802 ===
Ved udskiftningen i [[1802]] var størstedelen af gårdene ejet af det nærliggende Hesselagergård; men også herregården Broholm havde gårde og huse.
 
I [[1844]] blev Hesselager og omegn vurderet til 220 tdr. hartkorn. Indtil midten af [[1800-tallet]] var der tre store, aflange [[gadekær]] midt i landsbyen. I dag er kun halvdelen af det nordligste bevaret.
25-30 gårde (af formodentlig 35-40) blev udflyttet med (formentlig) et tilsvarende antal huse.
NB: I hele Hesselager Sogn (som omfatter nabolandsbyen Vormark og flere mindre bebyggelser) var der ca. 80 gårde, ca. 40 helgårde og 40 halvgårde ifølge '''Det Danske Landbrugs Historie''' bind 2, 1988.
 
=== Ny Hesselager ===
Gårdene lå indtil udskiftningen i et særpræget mønster på fire "parallelle gader" nord for kirken (se kort) – nærmest som et moderne parcelhuskvarter.
Ved udskiftningen opstod bebyggelsen Ny Hesselager 1 km sydvest for den oprindelige landsby Hesselager, som nu også blev kaldt Gammel Hesselager. Da landevejen mellem Svendborg og Nyborg blev anlagt omkring 1850-1870, blev den ført gennem Ny Hesselager, som blomstrede op og fik apotek og kro. Da handelen blev givet fri i [[1857]] med Loven om [[Næringsfrihed]], havde Hesselager en fordel med sin beliggenhed midt mellem Svendborg og Nyborg og mere end 2 mil fra en købstad, så den ikke var omfattet af [[læbælte (privilegium)|læbælte]]-loven, som gjaldt frem til [[1920]].
 
I [[1873]] beskrives byen således: "''Hesselager med Kirke, Præstegaard, Skole, Apothek (oprettet 1870) og Vand- og Veirmølle''".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-4/0282.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 220]</ref>
[[Udskiftningen]] var en [[Landboreformerne#Blokudskiftning|blokudskiftning]]: store, men ret uregelmæssige blokke. Øst for byen dog [[Landboreformerne#Stjerneudskiftning|stjerneudskiftning]].
 
=== Stationsbyen ===
Herremanden til Hesselagergård fra 1798 til 1802, ''Johan Frederik Friis'' en efterkommer til [[Johan Friis]], har formentlig haft en finger med i spillet på følgende område:
I [[1899]] beskrives Hesselager og Vormark således: "''Hesselager (delt i Gml. og Ny-H.) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, „Hesselager store Hospital" (opr. 1597 af Niels Friis til Ørbæklunde og Hesselager, med et Hus ved Kirken til 8 fattige, nu et alm. Fattighus), „Hesselager lille Hospital" (opr. 1765 af Arvingerne efter Amtsforvalter Laur. Baggesen, med et Hus til 4 fattige, ligeledes nu et alm. Fattighus), Apotek, Lægebolig, Mølle (11 Td. Hrtk.), Fællesmejeri, Markedsplads (Marked i April med Heste og Kvæg, i Okt. med Heste, Kvæg og Faar) og Telefonstation; Vormark med Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle og Andelsmejeri;''"<ref>{{Runeberg.org|trap|3-3|0774.html Hesselager Sogn}}, s. 718</ref>
 
Hesselager havde [[jernbanestation]] på [[Svendborg-Nyborg Banen]] ([[1897]]-[[1964]]).<ref>[http://evp.dk/index.php?page=svendborg---nyborg-banen---2 EVP (Erik V. Pedersen): Svendborg - Nyborg Banen - 2.]</ref> Stationsbygningen, der er tegnet af [[arkitekt]]en [[Heinrich Wenck]], er bevaret på Tjørnevej 9 i Ny Hesselager.
En række arbejderhuse blev udlagt i tre rækker ca. to km fra Hesselager på vejen mod herregården. Det var grunde på en tønde hartkorn og velegnede for arbejdere til godset: kort vej til herregården. Dermed sikrede herregården sig en bekvem tilgang af arbejdere/husmænd. Dette arbejderboligområde blev dog aldrig rigtig udbygget.
 
Hesselager fik [[elektricitet]] i [[1911]]. De to dele af byen voksede sammen i første halvdel af [[1900-tallet]]. Hesselager Hotel fungerede med sin store sal som forsamlingshus. Salen var også [[biograf]] indtil ca. 1940, da Hesselager Bio blev bygget – den blev nedlagt omkring 1980.
=== Ny Hesselager grundlagt, landevej og jernbane ===
Ved udskiftningen kom en "aflægger" til Hesselager, Ny Hesselager, en km fra Kirken i Gl. Hesselager og ved krydset ved den vej, som formentlig blev landevej omkring 1850-1870.
 
=== Hesselager Flødeis ===
Ny Hesselager oplevede senere vækst: først på grund af landevejen og i 1897 ved anlægget af jernbanen, [[Svendborg-Nyborg Banen]]. Hesselager station blev tegnet af arkitekten [[Heinrich Wenck]].
Hesselager Fællesmejeri startede i [[1881]], og i [[1894]] fik [[margarine]]fabrikken "Fyen" også til huse der. Den blev skilt fra i [[1926]], og et nyt mejeri blev opført. Der var ikke tænkt på flødeis, men næste forår startede man så småt produktionen efter inspiration fra USA, og i [[1928]] anskaffede man en lille isoleret varevogn, som kunne levere is i Nyborg og Svendborg. I [[1931]] blev den første regulære isbil anskaffet, og der blev oprettet 50 kabinetter på [[Sydfyn]] og [[Langeland]]. Fra 10.000 liter iscreme om året de første år var produktionen i [[1947]] steget til 600.000 liter. Hesselager Flødeis solgte i [[1956]] is på hele Fyn og omliggende øer samt [[Sønderjylland]] og [[Lolland-Falster]]. Salget foregik fra mere end 750 udsalg, hvoraf halvdelen var små ishuse. Produkterne var 8 slags ispinde – med eller uden chokoladeovertræk – samt isbåde og portionsis.
 
I højsæsonen var der beskæftigelse til 60-70 mennesker, som producerede op mod 80.000 ispinde i døgnet. Men konkurrencen var hård, og i [[1969]] blev Hesselager Is slået sammen med Pyramide Is og Hellerup Is til Sol Is, og produktionen i Hesselager stoppede. Sol Is blev i [[1971]] opkøbt af [[Frisko Is]].<ref>[http://www.svendborghistorie.dk/historier/erhverv/262-hesselager-flodeis Svendborg historie: Hesselager Flødeis]</ref>
I 1844 blev Hesselager og omegn vurderet til 220 tdr. hartkorn.
 
== Noter ==
Da handelen blev givet fri i [[1857]] med Loven om [[Næringsfrihed]], havde Hesselager en fordel, da byen lå mere end de to mil fra en købstad og derfor ikke var omfattet af [[læbælte (privilegium)|læbælte]]-loven som gjaldt frem til [[1920]]. Måske derfor blev Hesselager den største [[handelsby]] med [[oplandstjeneste]] ikke bare på [[Sydøstfyn]], men i hele området mellem Nyborg og Svendborg, og byen holdt positionen som [[midtvejsby]] helt frem til 1980'erne.
{{reflist|2}}
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
Omkring 1870 beskrives byen således: "''Hesselager med Kirke, Præstegaard, Skole, Apothek (oprettet 1870) og Vand- og Veirmølle''".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-4/0282.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 220]</ref>
{{commonscat}}
* Træk af Hesselager Sogns Historie, Hesselager Kirkes Forlag 1983 ISBN 9788798148203
* [https://sdfekort.dk/spatialmap Geodatastyrelsen: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971]
 
Der blev i bydelen Ny Hesselager bygget såvel [[Hesselager Hotel]], slagteri, mejeri og decideret flødeis-mejeri: "[[Hesselager Flødeis]]" som en række mindre, men driftige virksomheder.
 
Hesselager fik [[elektricitet]] i [[1911]]
 
=== Stokkebæk Å og vandmøllen ===
Af væsentlig betydning for en [[landsby]] i gamle dage var en å, der kunne drive en [[vandmølle]], som kunne male [[mel]] af [[korn]]et.
Hesselagers vandmølle er nævnt bl.a. i 1503, hvor kansler Jesper Friis til [[Hesselagergård]] ejede det meste af området.
 
[[Stokkebæk Å]], der har sit udspring i [[Gudbjerg]] og løber gennem [[Gudme]] ved teglværket, krydser landevejen ved [http://www.hesselager-apotek.dk/ Hesselager Apotek] og [[Plejehjem]], inden den løber forbi [[Hesselager Kirke]].
 
Åen fortsætter gennem [[Vormark]], hvor endnu en vandmøller fik kraft fra dens vand.
 
=== Gadekær ===
Indtil midten af 1800-tallet var der betydeligt flere "vandhuller" i landsbyen end i dag. Tre store, aflange [[gadekær]] nord til syd lå midt i landsbyen. I dag er kun ca. halvdelen af det nordligste bevaret.
 
=== Hesselagers rolle i lokalområdet ===
Som driftig handels- og stationsby var Hesselager Gudme Kommunes handelsby. Gudme by var "hovedstaden", [[Lundeborg]] var havnebyen, [[Oure]] var [[Folkehøjskole|højskolebyen]] og Gudbjerg berømt for de religiøse mindesmærker, bl.a. [[Gudbjerglund]].
 
Hesselager var indtil 1970'erne kendt for Hesselager Flødeis<ref>"[http://www.svendborghistorie.dk/historier/historie-64.tkl Hesselager Flødeis]"</ref>
 
'''Hesselager Skole''' er fra 2011 en afdeling af [[Stokkebækskolen]].
 
== Hesselagers omegn ==
Ud over smuk natur og [[Stokkebæk Å|Stokkebækken]], der løber tværs gennem området med udspring vest for nabobyen [[Gudbjerg]], er der en række bemærkelsesværdige historiske steder.
 
* '''Hesselager Stenen''' eller [[Damestenen]] er Danmarks største sten og vejer over 1000 ton.
 
* [[Jættestuer]]ne ved [[Nyhaveskoven]]. På Nyborg-Svendborg vejen lige øst for Gudme er der en sti til to jættestuekamre. De er beskrevet af kammerherre [[Niels Frederik Bernhard Sehested]] til [[Broholm]] i 1878.
 
* [[Hesselagergaard]] er en af landets ældste, ejendommeligste og smukkeste [[herregård]]e med voldgrav etc. Selve huset er ikke åbent for offentligheden. Hesselagergaard var oprindelig en hovedgård i Hesselager, og lå som sådan i selve landsbyen. Den er nævnt i 1200-tallet i [[Kong Valdemars Jordebog]], men blev formentlig i 1400-tallet flyttet til dens nuværende plads ca. fire km fra landsbyen.
 
=== Herregårde ===
* [[Glorup]] – berømt (og [[Kulturkanonen|kanoniseret]]) herregård med park (åben for offentligheden i ulige år).
 
* [[Rygård (Langå Sogn)|Rygård]] – smuk lille herregård med voldgrav etc. Ses i forbindelse med Glorup.
 
* [[Broholm]] – stort anlæg med voldgrav og restaurant, ridestævner og berømt for hunderacen [[Broholmeren]] og [[Broholmmødet]] under Besættelsen.
 
=== Andre steder – nabolag ===
* [[Lundeborg]], idyllisk lille havneby, tæt på Broholm.
* [[Gudbjerg]]
* [[Gudme]]
* [[Oure]]
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://historiskatlas.dk/Hesselager Historisk Atlas Hesselager]
* [http://openlibrary.org/b/OL21965776M/TR%C3%86K_AF_HESSELAGER_SOGNS_HISTORIE Træk af Hesselager Sogns Historie]
* [http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=74589 Træk af Hesselager Sogns Historie (Hesselager Kirkes Forlag, 1983)]
* [https://www.facebook.com/group.php?gid=42511296644 Folk der bor i Hesselager (Fyn) eller kommer her fra ( 5874 )]
* [http://fynhistorie.dk/node/4017 Fyn Historie om Hesselager]
 
== Noter ==
{{Reflist|2}}
{{Områder i Svendborg Kommune}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Hesselager"