Frankering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Nordfra (diskussion | bidrag) Om maskinel frankering i Danmark. |
||
Linje 1:
'''Frankering''' refererer til [[frimærker]] eller tilsvarende påtegninger, herunder markeringer, der er fortrykt på en [[konvolut]], eller påtrykt den med en til formålet fremstillet '''frankeringsmaskine''', der tjener til at dokumentere at der er betalt for udbringningen af forsendelsen. Det gebyr eller den pris, der skal betales for forsendelsen, kaldes
== Maskinel frankering ==
[[Fil:Pitney-Bowes Model M postage meter c. 1920.jpg|thumb|Frankeringsmaskine af mærket Pitney-Bowes fra [[1920]].]]
De norske Krag-frankeringsmaskiner var de første på det danske marked og enerådende til [[1912]]. En af de sidste dage i december [[1904]] blev de for første gang udprøvet (en håndbetjent og en elektrisk maskine) på ''Kjøbenhavns Brevpostkontors'' afdeling for afgående post. En frankeringsmaskine klarede omkring 1.000 forsendelser pr minut; mens en meget øvet mand med et ordinært dagstempel med sværtepude kunne stemple op tl 150 breve i minuttet - naturligvis kun i korte perioder ad gangen. I løbet af de næste fem år blev der indkøbt 17 norske stemplingsmaskiner til de ti største [[postkontor]]er i Danmark. Den ældste bevarede stemplingsmaskine i Danmark står i dag i [[P&T]]-muséet. Det er den ene af to norske Krag-maskiner, der blev leveret til ''Kjøbenhavns Banegaardspostkontor'', da dette i [[1911]] flyttede ind i [[Centralpostbygningen]], og overtog sorteringen af breve fra tømningen af [[København]]s [[postkasse]]r. Oprindeligt var stemplingsmaskinen håndbetjent, men [[Postvæsenet i Danmark|postvæsenet]] sparede penge ved selv at foretage ombygningen til elektrisk drift, som [[firma]]et Hassel & Teudt klarede for 165-185 kr pr maskine inkl. [[motor]]. Indkøbspris for en færdig elektrisk stemplingsmaskine var 800 kr ''højere'' end prisen for en håndbetjent. Det tilhørende bord byggede man også selv. Krag-maskinen var forsynet med et dagstempel med to stempelhoveder, indsat i en roterende vasle med lodret akse. På sin færd gennem maskinen blev hvert enkelt brev af valsen forsynet med et endeløst aftryk af stemplet i heel forsendelsens længderetning ("båndstempling", "helstempling"). Det brød [[erhvervsliv]]et sig ikke om, da disse lange stempelaftryk dækkede firmaernes påtryk øverst på [[konvolut]]terne; dertil blev skrevne ord til venstre på [[postkort]] overskrevet. Postvæsenet gik derfor over til andre typer frankeringsmaskiner med "enkeltstempling"/"halvstempling". På [[Østerbro]] var man også uheldig med ombygningen af en håndbetjent maskine til elektrisk drift i [[1908]]. Den larmede, så personalet ikke holdt det ud, og maskinen blev returneret til [[Oslo]], hvor man på fabrikken fandt ud af fejlen. Motoren var blevet [[gear]]et til at give stemplingsmaskinen 1.000 omdrejninger mere pr minut end tilrådeligt. Efter nedgearing sank lydniveauet til det normale. <ref>Erik Jensen: "Stemplingsmaskiner og maskinstempler", ''Nordisk filatelistisk tidsskrift'' nr 5-6 1982 og 1/1983 </ref>
== Noter ==
<References />
{{Filatelistub}}
{{autoritetsdata}}
| |||