Senmiddelalder: Forskelle mellem versioner

Selvom mange af begivenhederne lå uden for middelalderen, så var afslutningen på den samlede vestlige kirke ([[reformationen]]) en af de kendetegnene ved denne periode.<ref name="Bradyxvii"/> Den [[katolske krikekirke]] havde længe kæmpet mod hedenske bevægelser og kættere, men under senmiddelalderen begyndte den at opleve krav om reforme inden for kirken selv.<ref>En berømt beretning om kættere og undertrykkelsen af en hedensk bevægelse er [[Emmanuel Le Roy Ladurie]]s {{cite book|first=|last=|authorlink=|title=Montaillou: Cathars and Catholics in a French Village, 1294–1324|edition=|publisher=Scolar Press|location=London|year=1978|isbn=0-85967-403-7|author=Emmanuel Le Roy Ladurie.}}</ref> Den første af disse kom fra [[University of Oxford|Oxford]]-professoren [[John Wycliffe]] i England.<ref>MacCulloch, p. 34–5.</ref> Wycliffe mente, at [[biblen]] skulle være den eneste autoritet inden for religøse spørgsmål, og han advokerede mod [[transsubstantiation]], [[ølibatcølibat]] og [[fladaflad]].<ref>Allmand (1998), p. 15; Cantor, pp. 499–500; Koenigsberger, p. 331.</ref> På trods af indflydelsesrige støtter blandt det engelske aristokrati, såsom [[John af Gaunt]], fik bevægelsen ikke lov at overleve. Wycliffe selv slap for skade, mens hans støtter, [[lollarder]]ne, blev til sidst undertrykt i England.<ref>Allmand (1998), pp. 15–6; MacCulloch, p. 35.</ref>

[[Richard 2. af England]]s ægteskab med [[Anne af [[Böhmen]] etablerede kontakt mellem de to nationer, og bragte lollardernes ideer med hendes hjemland.<ref>Holmes, p. 312; MacCulloch, pp. 35–6; Ozment, p. 165.</ref> Den tjekkiske præst [[Jan Hus]]' tanker var baseret på John Wycliffes, mens hans følgere, [[hussittere|hussitterne]], fik langt større indflydelse end lollardernes.<ref>Allmand (1998), p. 16; Cantor, p. 500.</ref> Hus opnåede en store følgeskare i [[Böhmen]], og i 1414 søgte han foretræde for Konseliet i Konstanz for at forsvare sin sag.<ref>Allmand (1998), p. 377; Koenigsberger, p. 332.</ref> Da han blev brændt som kætter i 1415 forårsagede det et populært oprør i Tjekkiet.<ref>Koenigsberger, p. 332; MacCulloch, p. 36.</ref> De efterfølgende [[hussitterkrigene|husitterkrige]] gik i opløsning efter interne uenigheder og resulterede ikke i religiøs eller national uafhængighed for [[tjekkere|tjekkernetjekker]]ne, men både den katolske kirke og tyske elementer i landet blev svækket.<ref>Allmand (1998), p. 353; Hollister, p. 344; Koenigsberger, p. 332–3.</ref>