Wikipedia

Nørrebro: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Rettet en sprogfejl: "over de sidste ti år" rettet til"gennem de sidste ti år"
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
opdateret nogle tal, sprogret, tilføjet Akademisk Studenterkursus, forsøgt at gøre nyeste historie-afsnit mere neutralt, fjernet POV-skabelon
Linje 23:
|indbyggertal kommune = {{Metadata Indbyggertal DK ref ff|101-00101}}
|indbyggertal år = {{Metadata Indbyggertal DK||DATO}}
|indbyggertal bydel = 7579.714951 <ref name=autogeneret1faktaark>[http://www.kk.dk/da/om-kommunen/fakta-og-statistik/statistik-og-historie/emneopdelt-statistikartikel/befolkning-og-fremskrivninger/folketal/gaa-i-dybden/folkeregisteropgoerelse KøbenhavnsFaktaark Kommune,fra OmVelfærdsanalyse: kommunenBefolkningen -efter faktabydele og statistikareal, FolketalKøbenhavn -1. januar 2017 folkeregisteropgørelseog 2016.]</ref>
|indbyggertal år2 = pr. 1.april 2012januar 2017
|sogn = [[Anna Sogn]]<br />[[Bethlehem Sogn]]<br />[[Blågårdens Sogn]]<br /> [[De Gamles Bys Sogn]]<br /> [[Kingo-Samuel Sogn]]<br />[[Simeon-Sankt Johannes Sogn]]<br />[[Sankt Stefans Sogn]]
<!-- Billede -->
Linje 32:
}}
{{harflertydig}}
'''Nørrebro''' er en bydel i [[København]]. Bydelen, der er et af [[Københavns brokvarterer]], er med sine 7579.714951 ([[2012|pr. 1. apriljanuar 2012]]2017) <ref name=autogeneret1 faktaark/> indbyggere fordelt på 4,1 km² ikke blot den mest folkerige [[bydel]] i hovedstaden, men også den mest befolkningstætte; her bor mere end 1819.000500 indbyggerepersoner pr. km<sup>2</sup>. Nørrebro afgrænses mod sydøst af [[Søerne]] mod [[Indre By]], mod nordvest af [[Ringbanen]] mod [[Bispebjerg]], mod sydvest af [[Åboulevarden (København)|Åboulevarden]] mod [[Frederiksberg]] og mod nordøst af [[Lersø Parkallé]], [[Tagensvej]] og [[Nørre Allé]] mod [[Østerbro (København)|Østerbro]]. Bydelen ligger i [[Københavns Kommune]].
 
Nørrebro, som den kendes i dag, begyndte først at tage form, da [[Københavns volde]] blev nedlagt i 1850'erne. Siden udviklede bydelen sig til et typisk arbejderkvarter med tæt karrébebyggelse[[karré]]bebyggelse og spredt [[industri]]. I dag har Nørrebro et [[Kosmopolitisme|kosmopolitisk]] og [[multikulturalisme|multikulturelt]] tilsnit, idet en betydelig del af indbyggerne er studerende, kunstnere eller har en [[anden etnisk baggrund end dansk]]. Gennem de sidste ti år har flere dele af Nørrebro fået et varieret kulturliv med mange [[café]]er, [[mode|tøjbutikker]] og [[restaurant]]er, der ligger side om side med [[shawarma]]barer og [[halal]]slagtere. Denne udvikling står dog i kontrast til andre dele af bydelen, der stadig kæmper med sociale problemer og lav erhvervsfrekvens. Områderne [[Blågårdenerhvervsfrekvens]],. Området [[Mjølnerparken]] ogudgør [[Aldersrogade]]således eret såledesaf påKøbenhavns Kommunes tre [[Ministerietsærligt forudsatte By,almene Bolig og Landdistrikterboligområder]]s, listenormalt overkaldt [[ghetto]]er, på den officielle danske ghettoliste.<ref name="udsatboligomr"ghettolisten>Liste over udsatte boligområder http[https://www.drtrm.dk/Nyheder-/Indlandmedia/2012files/07publication/142016/114231ghettoliste/liste-over-ghettoomraader-1-december-2016nyere.htmpdf www.dr.dkGhettolisten december 2016]</ref>
 
== Geografi ==
Linje 47:
Ydre Nørrebro har omtrent 40.000 indbyggere og er afgrænset af Ågade, [[Ringbanen]], Lersø Parkallé og Jagtvej.
 
Ydre Nørrebro er ligeledes opdelt af Nørrebrogade. Sydvest for Nørrebrogade ligger blandt andet [[Nørrebroparken]] og kvarteret omkring [[Stefansgade]], [[Jægersborggade]] og [[Husumgade]], der er et af Nørrebros ældste beboelseskvarterer. Nordøst for Nørrebrogade ligger [[Mimersgadekvarteret]] og [[Haraldsgadekvarteret]], der tilsammen udgør [[Det mytologiske kvarter]]. Tidligere var Ydre Nørrebro præget af karrébygninger, fabrikker og småindustri, eksempelvis køleskabsfabrikken [[Atlas (virksomhed)|Atlas]]. I dag er detde mestefleste af industriende gamle industrivirksomheder nedlagt eller flyttet.
 
== Historie ==
Linje 54:
Det område, hvor Nørrebro ligger i dag, hørte i [[middelalder]]en til landsbyen [[Serridslev]]. Det er uklart, hvor landsbyen præcist var placeret, men det er sandsynligt, at den lå lige nord for krydset mellem [[Rådmandsgade]] og Tagensvej <ref>Serridslev [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/K%C3%B8benhavns_historie/Serridslev www.denstoredanske.dk] </ref>. Serridslev forsvandt da [[Johan Rantzau]]s hær slog sig ned i byen omkring år 1527. Herefter blev området underlagt [[Fælledparken|Københavns Fælled]], hvor byens kreaturer var på græs.
 
I [[1600-tallet]] opstod spredt bebyggelse på Serridslev mark, herunder et [[teglværk]] og et antal [[Vindmøllevindmølle]]r. Langt op i [[1700-tallet]] havde Nørrebro dog stadig en udpræget landlig stemning <ref name="Dengang">Nørrebros historie [http://www.dengang.dk/pdf.php?type=A&item_id=143 www.dengang.dk]</ref>.
 
Nørrebro var oprindelig navnet på den brolagte landevej – nu kendt som Nørrebrogade – der førte mod nordvest fra byens [[Nørreport (København)|Nørreport]]. De færreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brolægning nødvendig. I 1744 påbegyndte man arbejdet på Nørre Allé, mens [[Blegdamsvej]] – hvor byens blegemænd holdt til – blev anlagt i 1770'erne. Begge veje udgik fra det gamle kvægtorv ved [[Fælledvej]], i dag kendt som [[Sankt Hans Torv]].
Linje 62:
De mennesker, der boede på Nørrebro, ernærede sig hovedsagelig som håndværkere, arbejdere, gartnere, møllere og øltappere. Gartnerierne var blandt andet kendt for deres [[rabarber]], som senere gav området det folkelige navn "[[Rabarberkvarteret]]". Der var kun få butikker på Nørrebro på daværende tidspunkt; en urtekræmmer, en bager, et mælkeudsalg og nogle spækhøkere. Havde man brug for andet, måtte man drage ind mod byen. Det samme gjaldt for de af områdets børn, der skulle i skole <ref name="Dengang"/>.
 
I slutningen af 1700-tallet ændredes Nørrebro gradvist, efterhånden som tolerancen overfor bebyggelse uden for voldene øgedesblev en smulestørre. Folk fra borgerskabet og embedsstanden valgte da at forlade de trange omgivelser i København for at nyde de landlige omgivelser på Nørrebro.
 
=== Industrialisering (1850-1940) ===
Linje 68:
{{uddybende|Anker Heegaard}}
 
Den såkaldte [[demarkationslinje]], som indtil da havde forhindret større nybyggeri på Nørrebro, blev på grund af overbefolkning indenfor voldene flyttet i 1852. Derefter gik et større byggeboom i gang. En mængde industri flyttede til bydelen, og bebyggelsen bredte sig i løbet af 1870'erne til [[Kapelvej]] og [[Rantzausgade]]. I 1880'erne og 1890'erne passerede den Jagtvej med anlæggelsen af [[Jægersborggade]], [[Husumgade]] og andre sidegader overfor Assistens Kirkegård. Befolkningstallet eksploderede i samme periode fra 10.000 i 1857, til 52.000 i 1880 og 105.000 i 1901 .<ref name="NB historie">Lidt Nørrebro-historie [http://www.noerrebrolokalhistorie.dk/historie.html www.noerrebrolokalhistorie.dk]</ref>.
 
Fra 1880'erne blev bebyggelsen høj og sammenhængende, som vi kender det i dag. Nørrebro gik dermed fra at være en bredt sammensat bydel til at blive et udpræget arbejderkvarter med små lejligheder. Især var byggeriet på Indre Nørrebro præget af usle lejekaserner for den voksende [[arbejderklasse]]. Boligspekulanterne udnyttede den sparsomme plads intensivt uden hensyntagen til beboelsens kvalitet eller hygiejne. Området omkring Blågårds Plads var især plaget af fattigdom og [[slum]]. På den grund, der er opkaldt efter Blågård Slot, blev der i 1827 etablereetableret et [[jernstøberi]], der senere voksede kraftigt under ledelse af fabrikanten [[Anker Heegaard]]. Beboerne i området var imidlertid ikke begejstrede, idet støberiet forurenede betragteligt, hvilket var medvirkende til at give kvarteret det lidet flatterende tilnavn "[[Den sorte firkant]]". I 1898 lykkedes det Københavns Kommune at købe pladsen tilbage med det formål at omdanne det til et rekreativt område.
 
På Ydre Nørrebro vekslede bebyggelsen mere mellem karrébygningerne, fabrikker og småindustri. Eksempelvis kan nævnes industrivirksomheden [[Titan (virksomhed)|Titan A/S]] stiftet i 1897. Firmaet, der var en stor spiller inden for det jernindustrielle og elektrotekniske felt, dækkede et enormt areal mellem Tagensvej, [[Hermodsgade]], [[Titangade]], [[Sigurdsgade]] og [[Rådmandsgade]].
Linje 77:
 
==== Sporvogne ====
I 1867 blev der anlagt en '''[[sporvogn]]linje''' fra Lygtevej (Nørrebrogade) til [[Kongens Nytorv]] ad [[Gothersgade]]. Sporvognsremisen blev placeret på Lygtevej ved [[Bragesgade]]. Den ældste nuværende del af bygningerne er fra 1896 og opført af arkitekten [[Thorvald Sørensen]] som en toetages værkstedsbygning og vognhal. Hallen er udvidet afad flere omgange, blandt andet i 1900-1902 af arkitekt [[Vilhelm Friederichsen]].
 
Linjen blev oprindelig betjent af hestesporvogne, der i 1897 blev afløst af [[akkumulatorvogn]]e. Der var dog tekniske problemer med dette system, og i 1902 gik man derfor over til elektriske sporvogne med luftledninger som i resten af byen. Samme år fik linjen nummer 7. Én linje var dog ikke nok til at betjene bydelen, så i 1903 blev den suppleret med linje 5 og i 1920 med linje 16. De tre linjer omstilledes som de sidste i København til busdrift i 1970 (16), 1971 (7) og 1972 (5).<ref>Der kommer altid en sporvogn: [http://www.norrebro.dk/sider/2009/Der%20kommer%20altid%20en%20sporvogn.htm www.norrebro.dk]</ref>
Linje 84:
{{uddybende|Besættelsen}}
[[Fil:Nørrebro Riot.jpg|thumb|Barrikader på Nørrebro under [[Folkestrejken (1944)|Folkestrejken]] i sommeren 1944]]
Under [[2. verdenskrig]] var Nørrebro et centrum for mange af [[modstandsbevægelsen]]s aktioner, herunder adskillige skudepisoder og likvideringer. Modstandsbevægelsen lavede også sabotage mod dende lokale industrivirksomheder, der producerede for besættelsesmagten, enten frivilligt eller under tvang. Eksempelvis blev Johansens Maskinfabrik i Elmegade bombet i 1945. Maskinfabrikken, der bestod af en ca. 50 meter lang træbygning, brændte ned til grunden .<ref>Daglige beretninger om begivenheder under den tyske besættelse [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_4-3.html www.kobenhavnshistorie.dk]</ref>.
 
Som arbejderkvarter husede bydelen mange [[kommunist]]er, hvis politiske aktivitet blev forbudt i 1941 efter [[Operation Barbarossa|Nazi-tysklands invasion af Sovjetunion]]. Samtidig blev [[Danmarks Kommunistiske Parti]]s hovedkontor i [[Griffenfeldsgade]] raseret, adskillige medlemmer blev anholdt, og man forbød udgivelsen af ''[[Arbejderbladet]]''. Partiet fortsatte derefter som en illegal organisation, og fra november 1941 udgav man det illegale modstandsblad ''[[Land og Folk]]''.
 
Optøjer på Nørrebro og [[Vesterbro (København)|Vesterbro]] var i 1944 med til at starte den landsdækkende [[Folkestrejken (1944)|Folkestrejke]]. I løbet af et par dage udviklerudviklede en gå-tidligt-hjem-aktion på blandt andet [[Burmeister & Wain]] sig til en [[generalstrejke]], og den tyske besættelsesmagt svarede straks igen med [[udgangsforbud]], terror mod befolkningen og ved at lukke for al forsyning af gas, vand og el til bydelen. Optøjerne på Nørrebro kostede flere dræbte og sårede.
 
=== Efterkrigstid, sanering og uroligheder (1945-2000) ===
Op gennem 1900-tallet skete der generelt en forbedring af boligstandarden i København, men på Nørrebro var det ikke tilfældet. I 1960'erne fandtes halvdelen af [[korridorlejlighed]]erne i København således på Nørrebro.
 
I begyndelsen af 1970'erne besluttede [[Borgerrepræsentationen]] med overborgmester [[Egon Weidekamp]] i spidsen derfor at påbegynde en omfattende sanering af specielt Indre Nørrebro. Nørrebros borgere synes imidlertid ikke om de drastiske planer om at rive hele kvarterer ned for at skabe mere lys og luft, og der opstod en række beboerorganiseringer ([[Nørrebros Beboeraktion]], Nørrebros Pensionistgruppe, [[Firkantens Boldklub]] m.fl.), der arbejdede for en planlagt og mere skånsom byfornyelse, der kunne blive til gavn for de eksisterende beboere. Der blev gennemført hus- og lejlighedsbesættelser, og fortrinsvis fredelige aktioner, demonstrationer og happenings mod boligspekulanter, for genhusning, trafiksanering, idrætsfaciliteter, medborgerhuse med mere. I nogle få tilfælde kom det til [[gadekamp]]e med politiet. De voldsomste uroligheder opstod, da [[Byggeren]] (Firkantens Byggelegeplads) blev revet ned. Det skete under politibeskyttelse i 1980, efter syv års kamp. København var vidne til den første store folkelige mobilisering siden 2. verdenskrig med op mod 10-15.000 deltagere i gadekampe mod politiet. Nedrivningen endte i masseanholdelser – omkring 100 blev anholdt den første dag – og med at politiet erklærede bydelen i [[undtagelsestilstand]].
 
Men saneringen af Nørrebro blev gennemført, og det Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende – der blev bygget nye boligkarréer, lejlighederne blev gjort større, og der blev anlagt grønne anlæg i gårdene. Det betød også, at befolkningen atter blev udskiftet, således at Nørrebro den dag i dag atter er et sammensat kvarter. I 1960'erne og 1970'erne slog en del [[gæstearbejder]]e sig ned på Nørrebro, og i dag har bydelen derfor en stor andel beboere med anden etnisk baggrund. Det sætter et betydeligebetydeligt præg på bybilledet. Nørrebrogade og mange af de nærliggende gader rummer således en mængde selvstændige erhvervsdrivende med [[indvandrer]]baggrund, der driver eksempelvis specialforretninger, [[pizzeria]]er, [[restaurant]]er, [[frisør]]er, [[kiosk]]er, [[slagter]]e og [[cykelsmed|cykelhandler]].
 
I [[efterkrigstiden]] blev Nørrebro også hjemsted for en række forskellige [[subkultur]]er, der kulturelt og/eller politisk lagde afstand til den dominerende samfundsorden. De mest fremtrædende har været [[slumstormer]]ne og [[Nørrebros Beboeraktion]] i 1970'erne, [[bz-bevægelsen]] i 1980'erne, [[Autonom (politik)|de autonome]] og miljøet omkring [[Ungdomshuset]] i 1990'erne. Subkulturernes kulturelle mangfoldighed forbindes ofte med noget positivt, men sameksistensen med det omgivende samfund har ikke altid været gnidningsfrit. Således har de forskellige grupper været involveret i optøjer af forskellig art, som ofte har fået meget plads i avisspalterne. I løbet af 1980'erne opstod der flere gadekampe og besættelse af flere tomme huse, blandt andet [[Allotria-huset|Allotria]] i [[Korsgade]], der blev omdannet til BZ'er-kollektiver. I 1983 blev Allotria-huset stormet i en aktion, hvor op mod 1.000 politibetjente deltog. Imidlertid havde BZ'erne forladt huset gennem en 13 meter lang tunnel fra kælderen til en nærliggende blikkenslagerforretning.
Linje 101:
I kølvandet på 1980'ernes aktioner fandt [[18. maj-urolighederne|de hidtil voldsomste uroligheder]] i efterkrigstiden sted på Nørrebro efter det danske ja til [[Maastricht-traktaten]] [[18. maj]] [[1993]]. En demonstration udviklede sig voldsomt. Demonstranterne kastede med [[brosten]] mod politiet, der svarede igen med at affyre deres tjenestevåben.
 
Ungdomshuset blev grundlagt i 1982, da Weidekamp gav de unge aktivister brugsretten til Folkets Hus på Jagtvej 69. Indtil nedrivningen i 2007 var stedet kendt som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper unge, der ønskede en alternativ og antiautoritær bolig- og livsform. I dagligdagen afspejler subkulturernes kulturelle mangfoldighed sig i et utal at kulturelle begivenheder såsom folkekøkkener[[folkekøkken]]er, kulturforeninger- og -festivaler, [[gadekunst]] og ikke mindst Nørrebros farverige gadeliv. Således har mange kunstnere ladet sig inspirere af eller startet deres karriere indenfor alternative miljøer som eksempelvis Ungdomshuset. Herunder kan nævnes [[Huskmitnavn]], [[Natasja]] og [[Sort Sol]].
 
=== OpblomstringNørrebro i (2000-)tallet ===▼
 
▲=== Opblomstring (2000-) ===
{{POV|dato=december 2013}}
[[Fil:Ungdomshuset.jpg|thumb|Ungdomshuset på Jagtvej]]
Fra år 2000 har Nørrebro undergået en ny bølge af byfornyelse og renovering, dog af en noget mere skånsom karakter end Egonsaneringen Weidekampsi bulldozersanering1970'erne. I 2004 påbegyndte [[Realdania]] og Københavns Kommune således et større byfornyelsesprojekt i Mimersgadekvarteret, blandt andet med det formål at skabe flere grønne områder. Det har foreløbigt resulteret i [[lommepark]]en i [[Odinsgade]] og renoveringen af [[BaNanna Park]] i [[Nannasgade]]. Af andre større projekter kan nævnes etableringen af [[Korsgadehallen]] i 2005-06, forskønnelsen af Stefansgade, renoveringen af Nørrebroparken i 2006-2007, forsøgene med at mindske biltrafikken på Nørrebrogade i 2008, renovering af Nørrebrohallen i 2011, anlæggelse af den farverige [[Superkilen]], der ligger mellem Nørrebrogade og Tagensvej langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen, og endelig åbningen af [[Mimersparken]], der ligger på gamle DSB-areal mellem Bispebjerg Station og Mjølnerparken.
 
I takt med [[byfornyelse]]n erhar bydelen igennem de sidste ti år blevetigen mereskiftet attraktivudseende. Dele af Nørrebro har udviklet sig til [[latinerkvartelatinerkvarter]]rslignendeslignende områder, der med et rigt og varieret kulturliv med mange caféer, sushibarer og restauranter giver bydelen et internationalt tilsnit à la [[New York City|New York]] eller [[London]]. Avisen ''[[New York Times]]'' har udnævnt Indre Nørrebro til Københavns smarteste kvarter – særligt på grund af området omkring Skt. Hans Torv og Elmegade med Laundromat Cafe, Oak Room og Pussy Galore som eksempler.<ref>[http://travel2.nytimes.com/mem/travel/article-printpage.html?res=9404E0DB1230F936A25756C0A9639C8B63 New York Times]</ref>▼
 
Bydelen præges dog stadigfortsat aftil spredtetider af uroligheder,. hvilket ikke mindstDet kom således til udtryk i forbindelse med salget og rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej: I 2000 solgte Københavns Kommune Ungdomshuset til aktieselskabet Human A/S, der året efter overdrog huset til [[frikirke]]n [[Faderhuset]]. I 2006 afgjorde [[Fogedret]]ten, at Ungdomshuset skulle ryddes, og den 12. december 2006 afslog Faderhuset et købstilbud fra [[Fonden Jagtvej 69]]. Det førte til en voldsom uanmeldt demonstration til fordel for bevarelse af Ungdomshuset den 16. december 2006, hvor voldelige aktivister[[aktivist]]er tændte bål i gaderne, opstillede barrikader og kastede med sten mod politiet, som svarede igen med [[tåregas]] og anholdelse af omkringi alt 300273 demonstranter. Der- varheraf flere84 tilskadekomneudenlandske aktivister, dogisær flestfra blandt politiet[[Norge]], [[Sverige]] og mange[[Tyskland]]. En række butikker fik ødelagt deres facader.<ref>Ungdomshusets historie [http://nyhedernewww.tv2dr.dk/articlenyheder/5136315indland/over-200-kraeves-faengslet-efter-noerrebro-uro Over 200 kræves fængslet efter nyhederneNørrebro-uro.tv2 Nyhed på DR's hjemmeside 17. december 2006.dk]</ref>.▼
▲I takt med [[byfornyelse]]n er bydelen igennem de sidste ti år blevet mere attraktiv. Dele af Nørrebro har udviklet sig til [[latinerkvarte]]rslignende områder, der med et rigt og varieret kulturliv med mange caféer, sushibarer og restauranter giver bydelen et internationalt tilsnit à la [[New York City|New York]] eller [[London]]. Avisen ''[[New York Times]]'' har udnævnt Indre Nørrebro til Københavns smarteste kvarter – særligt på grund af området omkring Skt. Hans Torv og Elmegade med Laundromat Cafe, Oak Room og Pussy Galore som eksempler.<ref>[http://travel2.nytimes.com/mem/travel/article-printpage.html?res=9404E0DB1230F936A25756C0A9639C8B63 New York Times]</ref>
 
Den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset ryddet af politiet, hvilket udvikledeblev sigfulgt af tilnye demonstrationer og kampe mellem unge og politiet. VedPolitiet enanholdt planlagt47 demonstranter ved en [[knibtangsmanøvre]] mod en demonstration på Nørrebrogade, vedda [[Sjællandsgade]]der blev 47kastet fredeligemed demonstrantersten anholdtog flasker mod politiet. Anholdelserne fik et længere efterspil, da det viste sig, mensat de stenkastendeanholdte ballademagereikke slaphavde væktaget del i stenkastningen. <ref>Politi-manøvre fangede forkerte [http://nyhedernenyheder.tv2.dk/article.php/id/-10120266/.html nyhedernePoliti-manøvre fangede forkerte. Nyhed på tv2.dk 22. januar 2008.]</ref> Den 6. marts varblev huset jævnet med jorden,. men sidenSiden er et nyt ungdomshus –dog oprettet, nemlig [[Ungdomshuset på Dortheavej 61|Ungdomshuset]] på [[Dortheavej (København)|Dortheavej]] 61 – i [[Nordvestkvarteret]].▼
▲Bydelen præges dog stadig af spredte uroligheder, hvilket ikke mindst kom til udtryk i forbindelse med salget og rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej: I 2000 solgte Københavns Kommune Ungdomshuset til aktieselskabet Human A/S, der året efter overdrog huset til [[frikirke]]n [[Faderhuset]]. I 2006 afgjorde [[Fogedret]]ten, at Ungdomshuset skulle ryddes, og den 12. december 2006 afslog Faderhuset et købstilbud fra [[Fonden Jagtvej 69]]. Det førte til en voldsom uanmeldt demonstration til fordel for bevarelse af Ungdomshuset den 16. december 2006, hvor voldelige aktivister tændte bål i gaderne, opstillede barrikader og kastede med sten mod politiet, som svarede igen med [[tåregas]] og anholdelse af omkring 300 demonstranter. Der var flere tilskadekomne, dog flest blandt politiet, og mange butikker fik ødelagt deres facader<ref>Ungdomshusets historie [http://nyhederne.tv2.dk/article/5136315/ nyhederne.tv2.dk]</ref>.
 
Efterfølgende har bydelen også set uroligheder og sammenstød mellem politiet og utilpassede unge med anden etnisk baggrund. Eksempelvis kan nævnes en episode i februar 2008, hvor en række unge satte ild til [[affaldscontainer|containere]] og biler og kastede med sten efter politi og brandvæsen i området omkring [[Blågårds Plads]]. Der var forlydender om, at urolighederne var en reaktion på, at politiet havde overfaldet en ældre [[Palæstina|palæstinensisk]] mand, men motivet bag urolighederne kan også have været politiets massive tilstedeværelse i området omkring [[Folkets Hus|Folkets Park]].<ref>Tidslinje: Gadeuro på Nørrebro breder sig [http://www.b.dk/koebenhavn/tidslinje-gadeuro-paa-noerrebro-breder-sig Tidslinje: Gadeuro på Nørrebro breder sig. www.berlingske.dk 14. februar 2008.]</ref><ref>Normalt igen på Nørrebro [http://www.b.dk/danmark/normalt-igen-paa-noerrebro Normalt igen på Nørrebro. www.berlingske.dk 11. februar 2008.]</ref> Urolighederne fortsatte i en uges tid og spredte sig til heleflere andre steder i landet. Optøjerne endte ret usædvanligt med, at en gruppe unge i Blågårdskvarteret skrev et åbent brev til offentligheden og forklarede deres syn på baggrunden for urolighederne, hvorefter politiet og politikerne gik i dialog med nogle af de unge.<ref name=soei>[[Aydin Soei]] (2011): Vrede unge mænd. Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark. Forlag: Tiderne Skifter.</ref> ▼
▲Den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset ryddet af politiet, hvilket udviklede sig til demonstrationer og kampe mellem unge og politiet. Ved en planlagt [[knibtangsmanøvre]] på Nørrebrogade ved [[Sjællandsgade]] blev 47 fredelige demonstranter anholdt, mens de stenkastende ballademagere slap væk. <ref>Politi-manøvre fangede forkerte [http://nyhederne.tv2.dk/article/id/10120266/ nyhederne.tv2.dk]</ref> Den 6. marts var huset jævnet med jorden, men siden er et nyt ungdomshus – [[Ungdomshuset på Dortheavej 61|Ungdomshuset]] på [[Dortheavej (København)|Dortheavej]] 61 – i [[Nordvestkvarteret]].
 
I de senere år har Nørrebro flere gange været i centrum for bandekrige mellem kriminelle grupper. Det gjaldt for [[bandekrigen]] mellem [[Hells Angels]] og indvandrergruppen [[Blågårds Plads-banden]], der foregik i 2008-12 kostede adskillige mennesker livet.<ref name=soei/> I sommeren 2017 udbrød der påny en bandekrig på Nørrebro, denne gang mellem medlemmer af [[Loyal to Familia]], der bl.a. består af tidligere Blågårds Plads-bandemedlemmer, og personer med baggrund i banden Brothas, hvis hjemsted er Mjølnerparken.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-gaetter-paa-aarsag-til-bandeopgoer-hash-uvenskab-og-jalousi Politiet gætter på årsag til bandeopgør: Hash, uvenskab og jalousi. Artikel på dr.dk 11. august 2017.]</ref>
▲Efterfølgende har bydelen også set uroligheder og sammenstød mellem politiet og utilpassede unge med anden etnisk baggrund. Eksempelvis kan nævnes en episode i februar 2008, hvor en række unge satte ild til [[affaldscontainer|containere]] og biler og kastede med sten efter politi og brandvæsen i området omkring [[Blågårds Plads]]. Der var forlydender om, at urolighederne var en reaktion på, at politiet havde overfaldet en ældre [[Palæstina|palæstinensisk]] mand, men motivet bag urolighederne kan også have været politiets massive tilstedeværelse i området omkring [[Folkets Hus|Folkets Park]].<ref>Tidslinje: Gadeuro på Nørrebro breder sig [http://www.b.dk/koebenhavn/tidslinje-gadeuro-paa-noerrebro-breder-sig www.berlingske.dk]</ref><ref>Normalt igen på Nørrebro [http://www.b.dk/danmark/normalt-igen-paa-noerrebro www.berlingske.dk]</ref> Urolighederne fortsatte i en uges tid og spredte sig til hele andre steder i landet.
 
== Demografi ==
 
=== Befolkningsudvikling ===
Antallet af faste beboere på Nørrebro var meget begrænset, før man i 1852 valgte at flytte demarkationslinjen på grund af overbefolkningen inden for Københavns Volde. Herfra steg befolkningstallet kraftigt indtil midten af forrige århundrede1900-tallet. I 1970'erne førte de massive saneringer i området til fald i indbyggertallet, samtidig med at store dele af befolkningen søgte mod forstæderne for at få mere lys og luft, samt flere kvadratmeter beboelse.
 
{| class="wikitable"
Line 139 ⟶ 141:
|-
|2010 ||align="right"| 70.175 ||align="right"|<ref name="NB sogn">Nørrebro Provsti http://www.provsti.dk/noerrebro/index.php?mod=provstiside&func=provstiInfo&p1=104</ref>
|2017 ||align="right"| 79.951 ||align="right"|<ref name=faktaark/>
|}
 
Line 149 ⟶ 152:
 
=== Socialt udsatte ===
Flere dele af Nørrebro er præget af sociale problemer og lav [[erhvervsfrekvensbeskæftigelse]]. Områderne omkring Blågården,Området Mjølnerparken og Aldersrogade er således på Ministeriet for By, Bolig og Landdistriktersregeringens liste over ghettoer. <ref name="udsatboligomr" /> For at blive karakteriseret som en ghetto, skal boligområdet leve op til totre ud af trefem kriterier, der omhandleromfatter kriminalitetlav indkomst, lav beskæftigelse, lavt uddannelsesniveau, høj kriminalitet og andelenen høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.<ref name=ghettolisten/>
 
På Nørrebro falder 24 procent af borgerne inden for kategorien "Arbejdsløse i minimum 6 måneder eller andre udenfor [[arbejdsstyrkenarbejdsstyrke]]n", hvilket dækker modtagere af [[kontanthjælp]], [[førtidspension]], syge[[dagpenge]], [[SU|uddannelsesgodtgørelse]] eller [[orlov]]. Andelen er blandt de højeste i Københavns Kommune, hvor gennemsnittet ligger på 19 procent.<ref name="Nørrebro & Bispebjerg"/>
 
=== Etnicitet ===
Andelen af indvandrere og [[efterkommer]]e udgjorde 1. januar 2013 26,7 procent af befolkningen på Nørrebro.<ref>[http://www.kk.dk/da/om-kommunen/fakta-og-statistik/statistik-og-historie/emneopdelt-statistik/befolkning-og-fremskrivninger/herkomst Faktaark fra Københavns Statistik. Befolkningen efter herkomst og bydele, København 1. januar 2013. Hentet 26. marts 2104.]</ref> Bydelen er dermed blandt de bydele med størst andel af indvandrere og efterkommere i Danmark. De hyppigste oprindelseslande er [[Tyrkiet]], [[Pakistan]], [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Eks-Jugoslavien]], [[Irak]] og [[Libanon]]. Koncentrationen af folk med [[anden etnisk baggrund end dansk|anden etnisk baggrund]] er især høj i bydelens almene boliger, hvoraf mange stilles til rådighed af kommunen til løsning af boligsociale problemer. I Mjølnerparken udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande eksempelvis 8582,56 procent af områdets beboere i januardecember 20132016.<ref>[http://mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/liste_over_saerligt_udsatte_boligomraader_pr_1_okt_2013.pdf Ministeriet for by, bolig og landdistrikter: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013. Hentet 26. marts 2014.]<name=ghettolisten/ref>
 
== Infrastruktur og transport ==
Line 164 ⟶ 167:
Nørrebrogade betjenes af buslinje 5A ([[Husum Torv]] – [[Sundbyvester|Sundbyvester Plads]]) og 350S ([[Ballerup Station|Ballerup st.]] – [[Dragør]]). 5A stopper ved alle stoppesteder og er den mest benyttede buslinje i København med et passagertal på knap 60.000 daglige passagerer. 350S stopper kun ved Nørrebro Station, [[Nørrebros Runddel]], [[Stengade (København)|Stengade]]/Elmegade og [[Nørreport Station]]. Knudepunkterne ved Nørrebros Runddel og Elmegade/Stengade var omkring årsskiftet 2005/2006 blandt de ti mest benyttede stoppestedsgrupper i Københavns Kommune med godt 5.000 påstigninger dagligt.<ref name="Program 2006"/>
 
For at begrænse biltrafikken og fremme brugen af cykel og offentlig transport besluttede Københavns Kommune i 2008 at lukke Nørrebrogade for gennemkørsel ved [[Fælledvej]], Nørrebros Runddel og Nørrebrohallen. I 2009 besluttede et flertal i Teknik- og Miljøudvalget at gøre trafikforsøget på Nørrebrogade permanent, dog med ophævningophævelse af [[bussluse]]n ved Nørrebrohallen. <ref>Nørrebrogade lukkes permanent: [http://www.aok.dk/byen-rundt/artikel/noerrebrogade-lukkes-permanent www.aok.dk]</ref>
 
En efterfølgende undersøgelse af trafikforsøgets virkninger viste, at målene om at begrænse biltrafikken var lykkedes. Biltrafikken på Nørrebrogade var generelt faldet med 40 procent i [[myldretid]]erne. Faldet varierer fra 30 procent ved Nørrebro Station til 80 procent på strækningen mellem Fælledvej og Elmegade. Til gengæld er trafikken steget op til 10 procent på Tagensvej og Åboulevarden. Trods disse resultater har lukningen af Nørrebrogade været meget omstridt. Eksempelvis mener halvdelen af Nørrebrogades erhvervsdrivende, at deres omsætning er gået ned på grund af trafikforsøget.<ref name="ibyen">Kommunen vil gøre Nørrebrogade-lukning permanent [http://ibyen.dk/article612037.ece ibyen.dk]</ref>
Line 187 ⟶ 190:
== Skole og uddannelse ==
=== Folkeskoler ===
På Indre Nørrebro er der fire '''[[folkeskole]]r''': Sjællandsgades Skole, Stevnsgades Skole, Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen. På Ydre Nørrebro er der tre folkeskoler: Nørrebro Park Skole, Hillerødgades Skole og Rådmandsgades Skole. Der er desuden mange [[privatskole]]r i området, herunder [[Nørrebro Lilleskole]] i Prinsesse Charlottes Gade. På Indre Nørrebro går hele 41 procent af skolebørnene i privatskole. Det kan skyldes en selvforstærkende social polarisering, hvor ressourcestærke forældre trækker deres børn ud af folkeskoler med mange ressourcesvage elever og placerer dem i privatskoler sammen med andre velfungerende middelklassebørn.<ref>Privatskole fremfor folkeskole [http://www.information.dk/96132 www.information.dk]</ref>
 
=== Gymnasier ===
[[Metropolitanskolen]] var et [[gymnasium]] beliggende i [[Struenseegade]]. Skolens historie går helt tilbage til 1200-tallet, hvor skolen kaldtes Vor Frue Skole og lå ved [[Frue Plads]] i Indre By. Skolen skiftede navn til Metropolitanskolen i 1817 og i 1938 flyttede den til Nørrebro. Metropolitanskolen er især kendt fra [[Hans Scherfig]]s roman ''[[Det forsømte forår]]''. Scherfig blev student fra skolen i 1924 og udødeliggjorde den gennem sine satiriske gengivelser af de magtbegærlige lærere, der underviste under mantraet "Øretæver er godt for den åndelige udvikling". I 2010 blev skolen lagt sammen med [[Østre Borgerdyd Gymnasium]] under navnet [[Gefion Gymnasium]].<ref>Metropolitanskolen fyldte 800 år [http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Om%20gymnasiale%20uddannelser/Nyheder/Gymnasiale%20uddannelser/Udd/Gym/2009/Sep/090907%20Metropolitanskolen%20fyldte%20800%20aar.aspx www.uvm.dk]</ref>
 
[[Det Frie Gymnasium]] blev grundlagt i 1970 som et gymnasium, der skulle tilbyde nye måder at tænke [[demokrati]], [[faglighed]] og [[pædagogik]], som alternativ til den traditionelle sorte gymnasieskole. Efter en årrække i [[Bagsværd]], [[Birkerød]], Vesterbro og Frederiksberg flyttede gymnasiet i 1992 til [[Møllegade]] på Nørrebro. Med [[gymnasiereform]]en i 2005 fjernedes de dispensationer fra det almene gymnasium som Det Frie Gymnasium havde bygget på. Således blev karaktergivning og idræt indført, mens gruppeeksamener og en række kreative fag forsvandt. I 2012 flyttede Det Frie Gymnasiums HF-enkeltfags afdeling, ind Ii den gamle Metropolitanskoles bygning i Struenseegade. <ref>Det Frie Gymnasium – Historie [http://www.detfri.dk/om_skolen/hvem_er_vi_/historie/ www.detfri.dk]</ref>
 
Desuden ligger landets ældste [[studenterkursus]], nemlig [[Akademisk Studenterkursus]] (til daglig kaldet ASK), i [[Titangade]] på Ydre Nørrebro. Kurset blev oprettet i 1924 og har ligget i Titangade siden 1960'erne.<ref>[http://akadstud.dk/om-skolen Om skolen. Akademisk studenterkursus – set med historiske briller. Fra ASKs hjemmeside, besøgt 23. september 2017.]</ref> Blandt ASKs specialer er, at det siden 2012 som den første gymnasiale uddannelse i Danmark har tilbudt undervisning i [[Arabisk (sprog)|arabisk]] som 2. fremmedsprog.
 
=== Nørre Campus ===
[[Fil:Panum.jpg|thumb|Panum Instituttet set fra Nørre Allé]]
'''Nørre Campus''' vil fremover væreer betegnelsen for området mellem Nørre Allé og Jagtvej. Campusområdet vil rummer tre fakulteter på [[Københavns Universitet]]: [[Det Naturvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Naturvidenskabelige Fakultet]], [[Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet)|Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet]] og [[Det Farmaceutiske Fakultet]]. Nybyggeriet [[Niels Bohr Science ParkBygningen]], der forventes at stå klar i 20152019, vil fremover rumme de fysiske, kemiske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske uddannelser.
 
'''[[Panum Instituttet]]''' huser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt [[Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere]]. Bygningerne er opført 1971-1986 i en [[Brutalisme|brutalistisk stil]], tegnet af arkitekterne [[Eva og Nils Koppel]], Gert Edstrand, Poul Erik Thyrring (KKET).<ref>Panum Insituttet [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Danske_universiteter/Panum_Instituttet www.denstoredanske.dk]</ref> I 2012 påbegyndtes en udvidelse af Panuminstituttet i form af en 75 meter høj bygning, der forventes at stå færdig i 2015.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Nørrebro"