Wikipedia

Empiri: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Dawikibot, fjerner ændringer fra 176.20.157.193 (diskussion | bidrag)
exit semi-uforståelige/misledende/irrelevante og/eller decideret ukorrekte beskrivelser
Linje 1:
{{kilder|dato=september 2016}}
{{Oprydning|dato=september 2016}}
 
'''Empiri''' af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''empeirikós'' = "erfaringsmæssig", afledt af ''empeiría'' = "erfaring".
'''Empiri''' af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''empeirikós'' = "erfaringsmæssig", afledt af ''empeiría'' = "erfaring". Empiri er efterfølgende erkendelse på baggrund af en erfaring. Både dagliglivet og [[videnskab]]en er baseret på empiri. Empiri kaldes også ''a posteriori''-[[erkendelse]] (a posteriori: lat. 'fra det senere'). [[Empirisme]] eller ''[[a priori]]''-erkendelse (a priori: lat. 'fra det tidligere') er erkendelse på baggrund af empiri. Først kommer empiri-erkendelse og derefter empiristisk-erkendelse. Erfaringer baseret på empiri er dog ifølge ikke-empirister [[logisk]] ugyldige, hvorfor [[Karl Raimund Popper|Karl Popper]] har foreslået [[Falsifikationisme|falsifikation]] i stedet for [[Verifikationisme|verifikation]] som videnskabeligt [[princip]].[''[[Wikipedia:Kildeangivelser|Kilde mangler]]''] Videnskaben kan altså ikke [[Bevis (naturvidenskab)|bevis]]e noget, men kun modbevise [[påstand]]e.
 
Empiri er viden efter sansning. Dvs viden, der er blevet tilegnet via sanserne.<br>
Empiri (senere-erkendelse) må ikke forveksles med [[empirisme]] (tidligere-erkendelse), der er den modsatte teori om, hvordan vi opnår erkendelse, hvor der menes at en erkendelse kan være eviggyldig og kan være en erkendelse fra tidligere, [[spiritualitet]] og [[reinkarnation]].[''[[Wikipedia:Kildeangivelser|Kilde mangler]]''] Det behøver dog ikke at have noget med reinkarnation at gøre kan fx også være fra fornuft, logik eller tankevirksomhed, omend nogle filosoffer, fx [[John Locke]] og [[John Stuart Mill]], ikke mener at opnå erkendelse fra "a priori" kan lade sig gøre.[''[[Wikipedia:Kildeangivelser|Kilde mangler]]'']
Dette kaldes også ''a posteriori''-erkendelse (a posteriori: lat. 'fra det senere') og er fundamentet i [[empirisme]].
 
I kontrast til dette er der [[rationalisme]], hvori viden hævdes at opstå før sansning i kraft af logik og anses som værende uafhængig af sanserne.<br>
{| class="wikitable"
!ErfaringDette →kaldes A''a posterioripriori''-erkendelse (empiri)a →priori: Erfaringlat. →'fra adet priori-erkendelse (empirismetidligere').
|}
 
I forhold til videnskab, minus logikfokuserede fag så som matematik, så centrerer man sig i dag generelt om empiri for at generere viden.<br>
Først observerer eller oplever man noget (erfaring) og derefter laver man en erkendelse a posteriori (empirisk erkendelse) og derefter kan man observere eller opleve noget magen til igen (samme erfaring igen) og det vil nu gøre erkendelsen til en a priori (empiristisk erkendelse) fordi man før har erfaret det eller man er blevet "givet" den erfaring.
[[Karl Raimund Popper|Karl Popper]] har dog påpeget at videnskab for det første ikke kan bevise noget, hvilket var standarden for videnskabelig færd forud for hans påpegelse, jf. [[Verifikationisme|verifikation]], og for det andet kun er i stand til at modbevise fejlagtige påstande, jf. [[Falsifikationisme|falsifikation]].
 
Inden for filosofi har der været kritik af både empirisme og rationalisme’s bud på viden.<br>
Empirisme modstilles ofte rationalisme, hvor empirisme betoner erfaring, mens rationalisme betoner logik. Men i dag er det så godt som alment accepteret at viden og videnskab er baseret på empiri (med undtagelser som fx matematik, selvom der dog stadig stilles spørgsmål ved disse ved prominente og afgørende filosoffer som [[René Descartes|Descartes]]). Men der er stor forskel på de idealer for empirisk forskning, empirisme og i andre [[epistemologi]]er, fx [[hermeneutik]]. Empirisme står for den opfattelse at vore observationer er "givne" og "fra tidligere", hvorimod hermeneutik står for den opfattelse at vore erfaringer er betinget af vores forforståelse, vores sprog og sociale- og kulturelle baggrund. Dette afspejler sig i forskellige metodeidealer i fx empiristiske og hermeneutiske forskningstraditioner.
[[René Descartes]] tvivlede fx både på det fundament som empirisme står på (sanserne), såvel som fundamentet af rationalisme (logik), i kraft af de mulige undtagelser til sikker viden som han fremsatte ud fra områderne’s egne fundamenter.
Disse undtagelser fremsatte han dog via logik, og anses derfor som rationalist.
 
Ved empiristisk tankegang bygger erkendelser på a posteriori. Uden a posteriori er der intet fundament til a priori (empirisme). Når man har fået en a posteriori-erkendelse, kan man vha. den erkendelse bruge den i fremtiden, når man får samme erkendelse igen. I empirismen, hvor a priori-erkendelse er noget eviggyldigt, der nødvendigvis altid er sandt, kan a posteriori-erkendelser ændre sig med tiden, fordi forudsætningerne for erfaringen ændrer sig. Der sås dog tvivl om en a priori-erkendelse altid kan være evigt gyldig, hvis den er baseret på en manglende erfaring.
 
{{autoritetsdata}}{{Videnskabsteori}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Empiri"