Katolske breve: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat litteratur |
||
Linje 15:
I nogle bibelversioner står de katolske breve før de [[paulinske breve]] og [[Hebræerbrevet]]. Det gælder blandt andet den [[russisk (sprog)|russiske]] [[bibeloversættelse|oversættelse]].
[[Adjektiv]]et "katolsk" har græsk rod og betyder
Alle de syv bogstaver er på forskellige måder stillet spørgsmålstegn ved ægtheden i den forstand, at det ikke er dem der hedder de bogstaver, der faktisk har skrevet dem. Nogle som Peters
== Benævnelsen af brevene som katolske ==
Traditionelt er syv korte breve i [[Det Nye Testamente]] blevet samlet under overskriften "katolske breve". [ 16 ] [[Jakobs Brev]],
Såvel evangelier som [[Paulus' breve]] kom til at danne en fast gruppe allerede i 100-årene, mens omstændighederne var forskellige for den tredje store gruppe i kanon, de katolske breve. [ 17 ] Selv om navnet katolske blev tildelt visse individuelle breve tidligere, bruges det ikke som en gruppebetegnelse for disse syv bogstaver indtil de tidlige 300-år, da [[Caesareas Eusebio]] talte om "de syv såkaldte katolske breve". [ 18 ] [ 19 ] [ 17 ] [ 9 ] Eusebios anså omkring 325, at alle disse, bortset fra Peters Første Brev og Johannes' Første Brev, tilhørte de skrifter, hvis ægthed blev sat spørgsmålstegn ved. Allerede 75 år tidligere udtrykte [[Origenes]] tvivl om nogle af de katolske breve, nærmere betegnet Jakobsbrevet, Peters Andet
Indledningsvis betød udtrykket "generelt (katolsk) brev" intet, men det pågældende brev blev ikke rettet til en bestemt forsamling, men rettet til kristne generelt. [ 10 ] Enkelte breve var tidligere blevet kaldt katolske. Allerede i slutningen af 100'erne har [[montanist]]en Themison skrevet et katolsk brev. [ 20 ] [ 10 ] [ 17 ] Origenes betegner [[Johannes' Første Brev]] , [ 17 ] Peters Første Brev og Judasbrevet katolske [ 9 ], men han siger også, at [[Barnabas Brev]] er katolsk. [ 10 ] Lidt senere kalder [[Dionysios af Alexandria]] også
== Vidner ==
Linje 34:
Første John 4: 11-12; 14-17 ( verso ), jeg Papyrus 9 - P. Oxy. III 402; Houghton Library MS Gr SM3736 - fra 200'erne.
Judas Brev bevidnes først af Peter's andet brev, skrevet omkring 125-150. [ 17 ] [ 14 ] Herefter bruger Klemens af Alexandria og Tertullianus (begge omkring år 200) og Origenes (ca. år 250) brevet meget sparsomt. [ 17 ] Origenes er også den første, der nævner Peters andet brev, og han skriver, at dets status er blevet betvivlet. [ 17 ] Også Jakobs
De to korte breve, Johannes Andet og Tredje
== Optagelse i kanon ==
Traditionelt er brevene blevet tilskrevet disciplene Peter og Johannes, såvel som Jesu brødre Jakob og Judas. I modsætning til de fire evangelier og samlingen af Pauls breve, som modtog canon-status relativt tidligt, blev de katolske breve ikke accepteret så let og så tidligt. [ 11 ] Udformningen af de katolske breve til en samling fandt også sted forholdsvis sent, sandsynligvis ikke tidligere end i slutningen af 200-årene, og selv når denne samling var til stede, blev både individuelle breve og hele samlingen betvivlet. [ 39 ] Brevene var ikke en del af den ældste syriske tradition [ 39 ], og i den syriske standardversion af Bibelen, [[Peshitta]], mangler fortsat det Peters Andet
Gamble hævder, at fordi de katolske breve blev talt som en gruppe og ikke som individuelle breve i Kanon, og fordi denne gruppe af breve ikke blev dannet indtil slutningen af 200-årene, og siden disse katolske breve sammen med evangelierne og Paulus breve kom at være den tredje undergruppe i kanon, er det meget vanskeligt at tale om en nytestamentelig kanon, der har taget en klar form, indtil de katolske breve er samlet, og dermed før 300-årene. [ 39 ] [ og 1 ]
Linje 46:
== Ægtheden af brevene ==
De fem breve, der blev mest stillet spørgsmålstegn ved i den tidlige kristne periode, er også de skrifter, der er mest betvivlet af forskere i dag. [ 12 ] Nogle betragtes som forfalskninger, således skrifter skabt med det konkrete formål at bedrage af forfatteren, der hævder at være en anden, mens andre betragtes som [[pseudepigrafer]], hvor teksten fejlagtigt antages at være skrevet af en person, der ikke har skrevet det. [ 44 ] Peters
Det er ikke muligt at opstille en generel tilkomstperiode for alle syv katolske breve, da de er individuelt dateret på forskellige tidspunkter, og fordi forskerne ofte er uenige om, hvornår de er skrevet. De, der tror på at brevene er autentiske, argumenterer ofte for en tid til periodisering for de skrifter, de hævder at være de ældste, ligesom Jakobs brev indtil begyndelsen af 40-årene [ 48 ] til 70'erne [ 49 ], mens de mange der ser bogstaverne som pseudonymer ofte stiller deres adgang til lige før eller omkring år 100. De kritiske lærde, der tror på at Johannes Brev ikke er skrevet af disciplen Johannes, mener generelt, at alle andre katolske breve også er pseudepigrafer. [ 15 ] De daterer sædvanligvis Peters første brev til perioden omkring år 70-100, [ 50 ] Jakobs brev til slutningen af det første århundrede [ 51 ] de tre Johannes breve til 90'erne [ 52 ] Judas brev til omkring år 100 og Peters andet brev til et stykke ind i 100-årene, [ 53 ] måske omkring 125-150. [ 14 ]
Linje 52:
== Orden for brevene og placeringen i forhold til andre bøger ==
Den indbyrdes rækkefølge af brevene er i de fleste af de ældre manuskripter: Jakobs bog , den første og andet Petrus brev, den første , anden og tredje Johannes brev og Judas brev. [ 10 ] [ 54 ] Dette er den samme rækkefølge som i de fleste moderne bibler. Men mens de katolske breve i de moderne protestantiske bibeludgaver er anbragt efter Pauls breve (herunder hebræerne ), blev de placeret i næsten alle græske håndskrifter i Det Nye Testamente umiddelbart efter apostlenes gerninger og før Paulus's breve. [ 55 ] I de fleste af de gamle manuskripter udgør apostlerne (græsk: Πράξεις ἀποστόλων, ''Praxeis apostolōn
I den græsk-ortodokse kirkebibel er de katolske breve placeret foran Pauls breve, mens de i den [[latinske kirke]] er placeret efter. Af denne grund kan brevenes placering variere i moderne udgaver. [ 10 ] En række bibelversioner fra det 16. og 17. århundrede følger [[Martin Luther]]s orden (1483-1586), der blev foreslået og som forekommer i [[Luthers Bibel]]. Luther mente, at nogle bøger var blevet betvivlet tidligt og endvidere fremsatte meninger, der efter hans opfattelse ikke modsvarede det, han anså for at være det korrekte billede af Kristus og evangeliet. Dette vedrørte to af de katolske breve. Luthers liste bestod af 23 nummererede bøger, der sluttede med det tredje Johannes brev, hvorefter de 4 uvigtige og ifølge ham ikke kanoniske brev til hebræerne, Jakobs brev, Judan brev og
De syv breve adskiller sig meget fra hinanden til indhold og formål. Seks af dem synes at være blevet accepteret i kanon, fordi de blev anset for at være skrevet af de tre "søjler", som Paulus nævnte, og de blev organiseret i hvor længe de var (selvom breve, der blev anset for at være skrevet af de samme forfattere, fulgte hinanden) [ 54 ] og ifølge hvilken rækkefølge de blev optaget i Paulus : Jakob, Peter og Johannes, [ 43 ] [ 59 ] [ 60 ] for at ende med Judas. [ 61 ]
== Noter ==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* David Edward Aune: "Introduction" (i: David Edward Aune (red.): The Blackwell Companion to the New Testament; Wiley-Blackwell, Malden, MA 2010; ISBN 9781405108256; s. 1–14)
* Gerald Lewis Bray: "Introduction to the Catholic Epistles" (i: Gerald L. Bray & Thomas C. Oden (red.): James, 1–2 Peter, 1–3 John, Jude: Ancient Christian commentary on Scripture: New Testament. 11; InterVarsity Press, Downers Grove, Ill. 2000; ISBN 978-0-8308-1496-5; s. xvii–xxx)
* J.K. Elliott: "The Early Text of the Catholic Epistles" (i: Charles Evan Hill & Michael J. Kruger (red.): The Early Text of the New Testament; Oxford University Press, Oxford 2012; ISBN 9780199566365; s. 204–224)
* [[Eusebios af Caesarea]]: Eusebius kyrkohistoria: översättning från grekiskan med inledning och förklaringar; Svenska kyrkans diakonistyrelse, Stockholm 1937 (oversat af [[Ivar Heikel|Ivar A. Heikel]])
* Harry Y. Gamble: "The New Testament Canon: Recent Research and the Status Quaestionis" (i: Lee Martin McDonald & James A. Sanders (red.): The Canon Debate: On the Origins and Formation of the Bible; Hendrickson, Peabody, Mass. 2002; ISBN 1-56563-517-5; s. 267–294)
* A. Katherine Grieb: "Catholic Epistles: Hebrews, James, 1 Peter, 2 Peter, Jude" (i: Wes Howard-Brook & Sharon H. Ringe (red.): The New Testament: Introducing the Way of Discipleship; Orbis Books, Maryknoll, N.Y. 2002; ISBN 1-57075-418-7; s. 168–187)
* Lars Hartman: "Nytestamentlig isagogik" (i: Birger Gerhardsson (red.): En bok om Nya testamentet; 5. utgåva; Liber, Malmö 1989; ISBN 91-40-61019-5; s. 11–132)
* John H. Hayes: "Historical Criticism of the Old Testament Canon" (i: Sæbø Magne, Fishbane Michael A., Ska Jean Louis (red.): Hebrew Bible / Old Testament: the history of its interpretation. Vol. 2, From the Renaissance to the Enlightenment; Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 2008; ISBN 978-3-525-53982-8; s. 985–1005)
* Mark C. Kiley: "Catholic Epistles" (i: New Catholic encyclopedia: vol 3, Can–Col, 2. ed.; Gale, Detroit 2003; ISBN 0-7876-7694-2; s. 283–284)
* Werner Georg Kümmel: Introduction to the New Testament; SCM Press, London 1975; ISBN 0-334-00705-4
* Darian R. Lockett: Letters from the Pillar Apostles: The Formation of the Catholic Epistles as a Canonical Collection; Pickwick Publications, Eugene, Oregon 2016; ISBN 9781498287067
* Burton L. Mack: Who wrote the New Testament?: the making of the Christian myth; HarperSan Francisco, San Francisco, Ca. 1995; ISBN 0-06-065517-8
* Andreas Merkt: |förnamn= Andreas: "Peter in Patristic Literature" (i: Eric F. Mason & Troy W. Martin (red.): Reading 1-2 Peter and Jude: A Resource for Students (Society of Biblical Literature. Resources for Biblical Study); Continuum International Publishing Group Ltd, Atlanta 2014; ISBN 9781589837379; s. 167–180)
* Bruce M. Metzger: "Literary Forgeries and Canonical Pseudepigrapha" (Journal of Biblical Literature 1972; vol. 91, no 1, s. 3–24.)
* Bruce M. Metzger: The Canon of the New Testament: Its Origin, Development, and Significance; Clarendon, Oxford 1987; ISBN 0-19-826180-2
* Allan Powell: Introducing the New Testament: a historical, literary, and theological survey; Baker Academic, Grand Rapids, Mich. 2009; ISBN 9780801028687
* Udo Schnelle: The History and Theology of the New Testament Writings; Fortress Press, Minneapolis, MN 1998; ISBN 0-8006-2952-3
* David Trobisch: The first Edition of the New Testament; Oxford University Press, New York 2000 ISBN 0-19-511240-7
[[Kategori:Bøger i Det Nye Testamente]]
|