Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 54:
En fastboende fiskerbefolkning ved kysterne synes i Danmark først at være opstået i begyndelsen af 1500-tallet. Fra begyndelsen eller midten af 1500-tallet omtales fiskeri og fiskerlejer i lensregnskaber og kancelliets skrivelser: foruden [[Island]] og [[Norge]] omtales i [[Vadehavet]] [[List]] på [[Sild]], Søndre [[Rømø]], [[Mandø]], [[Fanø]], [[Langli]], [[Sønderside]], langs den jyske kyst [[Vesterside]], [[Nyminde]]<ref>Et kongeligt brev 1563 oplyser, at disse fiskerlejer årligt giver Ribe hospital en lod af den fisk, de fanger en dag om året mellem den 1. maj og pinse; flere af disse steder nævnes tillige i et kongeligt brev fra 1548 (N.H.Jacobsen, s. 228)</ref>, [[Højer]], i [[Limfjorden]] [[Lundø]], [[Nibe]], i de indre farvande [[Skagen]], [[Muldbjærg]], [[Anholt]], på [[Fyn]] [[Kogstved]] i [[Vindinge Sogn (Nyborg Kommune)|Vindinge Sogn]]<ref>Porsmose, s. 127</ref>, [[Nordenhuse]] i [[Aunslev Sogn]]<ref name=porsmose150>Porsmose, s. 150</ref>, [[Fiskerholt]], [[Bøsøre]] og [[Refsøre]] i [[Hesselager Sogn]]<ref>Porsmose, s. 149</ref>, [[Skårupøre]] i [[Skårup Sogn]]<ref name=porsmose150 /> – alle ved [[Storebælt]], [[Bagenkop]] og [[Sandhagen]] på [[Langeland]], [[Albuen]], [[Møn]], i [[Nordøstsjælland]] [[Kikhavn]] (25 fiskere), Saltboleje (13 fiskere), [[Rågeleje]] (24 fiskere), [[Krogskilde]] (12 fiskere), [[Gilleleje]] (70 fiskere), [[Villingebæk]] (27 fiskere), [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] (21 fiskere), [[Ræveleje]] (4 fiskere), [[Ellekilde]] (4 fiskere), [[Boderne (Hellebæk Sogn)|Boderne]] (5 fiskere) og [[Ålsgårde]] (3 fiskere), ved [[Øresund]]skysten [[Espergærde]], [[Humlebæk]] (7 fiskere), [[Sletten (by)|Sletten]] (11 fiskere), [[Nivå]] (9 fiskere), [[Rungsted]] (14 fiskere), [[Smidstrup (Rungsted Sogn)|Smidstrup]] (8 fiskere)<ref>Stoklund (2000), s. 119f</ref> og [[Dragør]], i [[Østersøen]] [[Bornholm]], [[Øland]], [[Hanø]], i [[Skåne]] [[Simrishamn]], [[Landskrone]], [[Skåre]], [[Falsterbo]], [[Malmø]], [[Kullen]], [[Trelleborg (Sverige)|Trelleborg]], [[Ystad]], [[Kåseberga]], [[Abbekås]] og flere andre<ref>Stoklund (1959), s. 108</ref>, i [[Halland]] [[Marstrand]].
Det ser ud til, at fiskerlejerne har to oprindelsesårsager: i nogle tilfælde var der tale om en kystnær landsby, opstået som rydning i kystskoven, som fik et voksende element af fiskere. Eksempler herpå kan være blandt andre Munkerup, Smidstrup og Hornbæk i Nordøstsjælland.<ref>Stoklund (2000), s. 119</ref> Fiskerlejet Sandhagen på Langeland synes derimod opstået på een gang.<ref>Berg et al., s. 159-160</ref> I andre tilfælde var der tale om sæsonfiskelejer, som efterhånden fik en fastboende fiskerbefolkning. Eksempler herpå er blandt andre Saltboleje, Rågeleje, Ræveleje og Gilleleje.<ref name="stok 2000 120">Stoklund (2000), s. 120</ref> I begge tilfælde har det været de gunstige fiskeriforhold, der har gjort det muligt for en fastboende befolkning hele året at ernære sig ved fiskeri. Ved siden af fiskeri har indbyggerne i mange tilfælde utvivlsomt tillige ernæret sig ved handel og skudefart.<ref name="stok 2000 120"/><ref>Berg et al., s. 164-165, 173-181</ref> På fiskerlejet Sandhagen har man ved siden af fiskeriet holdt svin og får (især lam), endvidere kvæg (formentlig i mindre omfang), gæs og høns.<ref>Berg et al., s. 126-129, 182</ref> Desuden har der boet håndværkere: smed, glarmester, skrædder og skomager, hvilket var tilladt efter recessen af 1558.<ref>Berg et al., s. 183</ref>
==== ''Vadehavet'' ====
| |||