Praxeologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KLBot2 (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 18 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:Q1162708 |
Økonom (diskussion | bidrag) udvidet, omskrevet og kildebelagt artikel, bl.a. fra svensk og engelsk wiki |
||
Linje 1:
'''Praxeologi''' (fra [[oldgræsk]] ''πρᾶξις'' / praxis, det betyder "handling", og ''-λογία'' / -logia, der betyder "studium af") betegner en undersøgelse af menneskelig handlen, baseret på [[deduktion]], altså logisk [[ræsonnere]]n. Begrebet er blevet brugt i forskellige [[videnskabsteori|videnskabsteoretiske]] sammenhænge i tidens løb.
== Oprindelse ==
Allerede i 1608 anvendte den tyske filosof og teolog Clemens Timpler ordet i sin afhandling (forfattet på [[latin]]) ''Philosophiae practicae systema methodicum'': ''Fuit Aretologia: Sequitur Praxiologia: quæ est altera pars Ethicæ, tractans generaliter de actionibus moralibus''.<ref>{{cite book|last=Timpler|first=Clemens|title=Philosophiae practicae systema methodicum|volume=libris IV pertractatam|location=Hanoviae|publisher=Apud Gulielmum Antonio|date=1608|page=388|url=https://archive.org/stream/bub_gb_IaPUCZDkdQYC#page/n418/mode/1up|access-date={{date|2017-10-03}}}}</ref>
I moderne tid tilskrives begrebet ofte Louis Bourdeau, en fransk forfatter til en [[klassifikation]] af [[videnskab]]erne med titlen ''Théorie des sciences: Plan de Science intégrale'', der udkom i 1882, hvor ordet også optræder som et ud af en række forslag til nye videnskabelige inddelinger.<ref>{{cite book|last=Bourdeau|first=Louis|title=Théorie des sciences: Plan de Science intégrale|volume=Tome Second|publisher=Librarie Germer Baillière|location=Paris|date=1882|quote=À raison de leur double caractère de spécialité et de généralité, les fonctions doivent constituer l’objet d’une science distincte. Quelques—unes de ses parties ont été étudiées de bonne heure, car ce genre de recherches, dont l’homme pouvait se faire le sujet principal, a présenté de tout temps le plus vif intérêt. La physiologie, l’hygiène, la médecine, la psychologie, l’histoire des animaux, l’histoire humaine, l’économie politique, la morale, etc., représentent des fragments de la science que nous voudrions établir; mais fragments, épars et sans coordination, sont restés a l’état de sciences particulières. Il faudrait les rapprocher et en faire un tout afin de mettre en lumière l’ordre de l’ensemble et son unité. On aurait alors une… science, innommée jusqu’ici et que nous proposons d’appeler Praxéologie (de πραξις, action), ou, en se référant a l’influence des milieu, Mésologie (de μεơος, milieu).|page=463|url=http://iris.univ-lille1.fr/handle/1908/3842|access-date={{date|2017-02-04}}}}</ref>
En anden fransk tænker, Alfred Victor Espinas (1844-1922) definerede praxeologi som "videnskaben om menneskelig handlen" i en artikel i tidsskriftet ''Revue Philosophique'' i [[1890]].
=== Den polske praxeologiske tradition ===
Den polske filosof [[Tadeusz Kotarbiński]] (1886-1981) promoverede begrebet i [[Polen]]s akademiske kredse, hvor det blev et selvstændigt forskningsfelt. Det polske videnskabsakademi oprettede således en afdeling for praxeologi.<ref>[http://segr-did2.fmag.unict.it/~polphil/PolPhil/Kotar/Kotar.html Side om Tadeusz Kotarbiński på "Polish Philosophy Page". Besøgt 3. oktober 2017.]</ref>
=== Praxeologi indenfor den østrigske økonomiske skole ===
Indenfor den [[heterodoks økonomi|heterodokse økonomiske]] retning [[den østrigske skole]] forbindes praxeologi med økonomen [[Ludwig von Mises]] og dennes tilhængere. von Mises afviste som andre økonomer af den østrigske skole [[empiri]]ske observationer som grundlag for sikker viden og mente i stedet, at man logisk kunne udlede viden om menneskelige handlinger som den logiske konsekvens af nogle grundlæggende sandheder. Denne afvisning af empirisk efterprøvning af teoriers validitet har i andre økonomers øjne omvendt udgjort intet mindre end en afvisning af selve den [[videnskabelig metode|videnskabelige metode]] og dermed et væsentligt kritikpunkt af den østrigske skoles tankegang.<ref>{{cite journal|first=Thomas |last=Mayer |title=Boettke's Austrian critique of mainstream economics: An empiricist's response |publisher=Routledge|journal=Critical Review |date=Vinter 1998 |pages=151–71 |ref=harv|doi=10.1080/08913819808443491|volume=12 |quote=}}</ref>
== Kilder ==
{{Reflist}}
[[Kategori:Økonomisk idehistorie, økonomisk metode og heterodoks økonomi]]
| |||