'''Viola da Gamba''' eller '''Gambe''' er et [[musikinstrument]] i [[stryger]]familien fra rennæssancen. Det er en slags forløber for [[cello]]en.
En musiker, der spiller på gambe, kaldes en ''gambist''.
Viola da Gamba kommer fra italiensk af "viola" (violininstrument) og "gamba" (ben),altsåog er et strygeinstrument der holdes lodret mellem knæene og som stryges med en [[Bue (musik)|bue]]. Gamben findes i flere størrelser: diskant, tenor, alt og bas. Diskanten er på størrelse med en [[violin]], mens basgamben er lidt større end en cello.
Gamben har 6 eller 7 strenge (i modsætning til celloen der harcelloens fire) og bånd på gribebrædtet (som på en guitar). DetteDet muliggørgør, at man kan spille [[Akkord (musik)|akkorder]]. Sammen med etEt omfang på op til 5 [[oktav]]er kangør, at desuden, at man kan fremføre kompleks flerstemmig musik.
Gambe[[konsort]] var populært i [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede]]. Basgamben fortsatte med at være populær op i det 18. århundrede, og komponister som [[J.S. Bach]] og [[François Couperin]] har skrevet instrumentet. Mest populær var gamben nok i England og Frankrig i det 17. årh. Af betydelige komponister kan nævnes Monsieur de Ste Colombe, [[Marin Marais]] og [[Forqueray]].
Gamben har med interessen for tidlig musik opnået en vis popularitet. Filmen "[[Tous les matins du monde]]" fremstiller Marin Marais og hans forhold til sin læremester Ste Colombe. Her blev gambepartiet spillet af [[Jordi Savall]], som må anses for en af det 20. årh. væsentligste gambister.
Moderne gamber fremstilles i dag som kopier af [[barok]]instrumenter, selv selvomom der findes eksperimenter med elektriske gamber – nok mest beregnet på [[jazz]] musikere.
