Versionen fra 6. okt. 2017, 11:28 redigér Hofkas (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 5.985 edits →‎Stella Nova: opstramning. alle stjernebilleder ligger i Mælkevejen ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2017, 19:04 redigér fjern redigering 188.179.123.130 (diskussion) småret Gå til næste forskel →
Linje 26: }} {{kilder\|dato=juni 2017}} '''Thyge Ottesen [[Brahe]]''', oftest kaldet '''Tycho Brahe''' (født [[14. december]] [[1546]] på [[Knudstrup (Skåne)\|Knudstrup ~~slot~~borg]], i [[Skåne]], død [[24. oktober]] [[1601]] i [[Prag]], i det [[Tysk-romerske rige]]) var en [[Danmark\|dansk]] [[astronom]], som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende [[astronomi]]. Fornavnet "Tycho" er en [[latin]]isering af det danske Thyge. Han blev født i [[Skåne]] på [[Knudstrup (Skåne)\|Knudstrup]] (''Knutstorp'') uden for [[Landskrona\|Landscrone]] og døde i [[Prag]] (i [[Bøhmen]]), hvor han er begravet i [[Teyn-kirken]]. Krateret [[Tycho (månekrater)\|Tycho]] på [[Månen]] og krateret [[Tycho Brahe (marskrater)\|Tycho Brahe]] på [[Mars (planet)\|Mars]] er opkaldt efter ham. Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han [[Observatorium\|observatorierne]] [[Uranienborg]] og [[Stjerneborg]] på øen [[Hven]] i [[Øresund]] og havde som assistent sin søster [[Sophie Brahe]]. Linje 32: == Universitetet == 19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på [[Københavns Universitet]], kun 12 år gammel, hvilket ~~dog~~ ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi, hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574, og ~~indtil~~til ~~det efterfølgende~~næste forår ~~vendte~~var Tycho tilbage ~~til~~på Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi. == Stella Nova == Linje 41: [[Fil:Tycho-supernova-xray.jpg\|thumb\|''Stella Nova, som den ses i dag<ref>[http://videnskab.dk/node/30130?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=a2f0817109-201407247_24_2014&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-a2f0817109-213177957 Smukke billeder: Rumteleskopet Chandra fylder 15 år. Videnskab.dk]</ref> omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen, som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden.'']] At Tycho Brahe valgte astronomien som ~~livs opgave~~livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i [[november]] [[1572]] iagttog han på [[Herrevad]] i Skåne en ny, stærkt lysende [[Stjerne (astronomi)\|stjerne]] i [[stjernebillede]]t [[Cassiopeia]]. Da det siden [[Menneskets oldtid\|oldtiden]] var en alment accepteret ~~lære~~, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre ~~iagttagere~~ at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette [[himmellegeme]] måtte befinde sig i [[Jordens atmosfære]]. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i [[1573]] i bogen ''[[De nova stella]]''. Det er ~~her~~herfra betegnelsen ''en nova'' stammer om en ~~pludseligt~~pludselig opflammende stjerne . I dag ved vi, at den observerede stjerne, som har fået navnet ''[[SN 1572]]'' (SN står for supernova og 1572 er årstallet) var en [[supernova]], som ~~befinder sig~~er 7.500 [[lysår]] fra jorden. Sådanne supernovaer formodes at dannes, når en [[Hvid dværg (astronomi)\|hvid dværg]]-stjerne gennemgår en kæmpemæssig, thermonuklear eksplosion. Materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000 km/s – eller en tiendedel af lysets hastighed, og i løbet af de sidste 400 år har dette materiale ekspanderet til ~~at danne~~ en sky af gas og støv med en diameter på mere end 20 [[lysår]] . Men selve beskaffenheden af den oprindelige ekslosion, som skabte denne rest, er ukendt. Supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at [[komet]]erne var længere væk end [[Månen]] og ikke noget i jordens atmosfære, som alle mente. Han fastholdt det [[Ptolemaeus\|ptolemaeiske]] verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var [[Jorden]] [[universet]]s midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en ''virkelig'' omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som [[Aristoteles]] holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden. Linje 49: På grundlag af sine målinger fastslog han, at [[Solen]] måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle [[Parallakse#Parallakse i astronomien\|Stellar parallakser]], at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart [[lysår]]. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk. Efter at det i løbet af [[1600-tallet]] blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage [[parallakse]]målinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i [[1838]] lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en [[kikkert]]teknologi, samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger. === Uranienborg og Stjerneborg === Linje 67: ===Emigration til Prag=== Staten finansierede gavmildt såvel arbejdet som Tycho Brahes adelige levned. Men efter [[Frederik 2.]]s død blev Tycho Brahes forhold til den danske stat ændret. Det førte til, at han måtte flytte sine aktiviter til [[Bøhmen]], hvor han slog sig ned i [[Prag]], hvor han ~~senere~~ døde og blev begravet. Ifølge et af sine digte ~~var~~forstod han ~~uforstående over for~~ikke, hvorfor han blev jaget ud af ~~landet~~fædrelandet. == Død == Linje 73: Tycho Brahe døde i 1601, efter han [[13. oktober]] havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion. En teori gik engang på, at han har behandlet sig selv med et [[kviksølv]]holdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning. <ref>[[T. Morsing]], "Mysteriet om Tycho Brahes død", ''[[Ingeniøren]]'', side 16, 16. februar 2007.</ref> En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en ~~forholdsvis~~ høj koncentration af [[bly]] og en meget høj koncentration af kviksølv. <ref>[[Aase R. Jacobsen]], [[Lars Petersen (astronom)\|Lars Petersen]], [http://www.ips-planetarium.org/planetarian/articles/howTychoDied.html "How Tycho Brahe Really Died"], ''[[Planetarian]]'', Bind 30, nummer 4, december 2001.</ref> Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig. To [[England\|engelske]] [[journalist]]er har i deres bog ''Heavenly Intrigue''<ref>[[Joshua Gilder]], [[Anne-Lee Gilder]], ''Heavenly Intrigue: Johannes Kepler, Tycho Brahe, and the Murder Behind One of History's Greatest Scientific Discoveries'', [[Doubleday]], 2004. ISBN 0-385-50844-1.</ref> fremført en teori om, at [[Johannes Kepler]] forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den [[15. november]] 2012 kom resultatet: "''Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det''". <ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/15/072547.htm dr.dk - Nyheder - Nu står det fast: Tycho Brahe blev ikke myrdet med kviksølv]</ref> Linje 81: Ifølge en udbredt [[myte]] skulle Brahes blære være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Under middagen skulle han lade vandet, men ville af høflighed ikke forlade bordet. <ref>[http://www.nbi.ku.dk/hhh/tycho/brahe/tycho_brahes_liv/ – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Han efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger, var materialet i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af [[Frederik 3.]], og her kom bl.a. [[Rasmus Bartholin]] og [[Ole Rømer]] til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, ~~som~~ der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i [[Paris]] og kom senere tilbage til [[København]], og først i [[1913]]-[[1929\|29]] blev det udgivet i 15 bind af astronomen [[Johan Ludvig Emil Dreyer]]. Tycho Brahe blev i en afstemning i [[1999]] af P4 Radio Malmös lyttere udråbt til "årtusindets skåning". <ref>[http://presspunkten.blogg.se/2013/september/hven-eller-ven-den-grona-on.html Presspunkten<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Linje 98: == Tychobrahesdage == [[Fil:Brahe kepler.jpg\|thumb\|right\|Statue af Tycho Brahe og Johannes Kepler i Prag.]] Tycho Brahe var også [[astrolog]] og lagde den nyfødte [[Christian 4.]]'s horoskop. Ifølge hans{{kilde mangler\|dato=maj 2017}}{{bør uddybes\|dato=2017}}<!-- I betragtning af diskussionssiden og kilden må det kunne lade sig gøre at skrive noget bedre --> astronomiske beregninger var 32 dage af årets dage ulykkebringende. Man burde ikke gifte sig, flytte eller indgå en handel på disse dage. Deraf begrebet en ''tychobrahesdag'' – en dag, hvor alting går én imod.

Tycho Brahe: Forskelle mellem versioner