Freeride: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m small optimisations
m Småret
Linje 1:
Som '''freeride''' betegnes skiløb og snowboarding off-piste, i uberørt eller dyb sne udenfor de afmærkede og kontrollerede pister/løjper. Forudsætning for freeride er den sikre beherskelse af skiløb i dyb sne, samt viden om laviner. Der findes dog også et separat begreb for freeride indenfor [[Mountainbike]].
 
Begrebet opstod i forbindelse med udviklingen af nyt udstyr, såsom [[Snowboardsnowboard]]<nowiki/>s, og teknikken svarer til skiløb før opfindelsen af præparerede skiløjper i midten af ​​1960'erne.
 
== Materiale ==
Linje 9:
 
== Former ==
[[Fil:Freeriding am Arlberg.jpg|left|thumb|Freeride.]]
 
Efter opfindelsen af skilift er skiløb traditionelt blevet inddelt i to former, skiløb på pister/løjper, samt skiløb udenfor løjperne. Begrebet freeride blev opfundet indenfor snowboarding. Generelt betegnes det som kørsel off-piste, hvis man færdes udenfor de afmærkede løjper. I 1990'erne opstod den form for skiløb som de fleste kender den i dag, hvor man tog op på bjerget med skilift, men ned af bjerget i frit terræn. For at imødekomme denne tendens, blev den traditionelle skirute videreudviklet til at være en markeret, men ikke præpareret piste, som det tilbydes ved mange skisportssteder i dag. En særlig form for freeride er det ekstremskiløb i meget stejlt og ujævnt terræn.
 
Men også stilen har ændret sig væsentligt. Drejeradius er steget betydeligt med snowboarding, og hastigheden er steget tilsvarende. Selv skiløbere har med moderne materialer (f.eks. rocker ski, brede midtski) større drejeradier off-piste i forhold til den klassiske ski. Den dybe sne er lettere farbar med moderne skiudstyr, og selv ugunstige sneforhold (såsom gammel sne og vindpresset sne) bliver mere overkommelige.
 
Til freeride hører ikke kun nedkørsel, men i stigende grad også spring og tricks i forskellige variationer. Som en springramper bruger freeridere ofte naturlige terræntyper såsom klipper og sneudhæng.[[Fil:Lech juppenspitze.jpg|thumb|Typisk freeride-område ved Arlberg]]
 
== Steder ==
[[Fil:Lech juppenspitze.jpg|thumb|Typisk freeride-område ved Arlberg]]
 
Med den stigende popularitet har nogle skiområder oprettet deciderede freeride-centre. I Alperne disse omfatter Chamonix og La Grave i Frankrig, Alagna Valsesia i Italien, Andermatt, Arosa, Engelberg og Zermatt i Schweiz, [[Arlberg]], Fieberbrunn i Kitzbühler Alperne, Dachstein/Krippenstein og Kitzsteinhorn i Østrig, samt Mittenwald (Dammkar) i Tyskland.
 
Line 21 ⟶ 25:
 
== Risici ==
Freeriders er som regel afsted i små grupper. Fordi de udøverne bevæger sig i høje bjergområder, er det tilrådeligt med en ski-guide. Det er især på grund af [[lavine]]<nowiki/>faren.
 
Udstyr til freeride omfatter et lavine transceiver ("lavine beacon"/LVS-apparat), en [[lavinesonde]] og en lavineskovl, så man i tilfælde af en lavine kan yde hurtig hjælp. Derudover findes der også såkaldte airbag-packs: under en lavine trækker man i en snor på skulderremmen og ved hjælp af en trykluftpatron oppustes luftpuder ved rygsækken. På den måde bliver man den største "bid" i en lavine og skylles til overfladen igennem den såkaldte inverse segregationseffekt.
Line 36 ⟶ 40:
I Østrig, for eksempel, er det generelt strengt forbudt at færdes i skov, der kun har op til 3 m trævækst, hvilket samtidig er de områder, det rent faktisk er mest tiltalende at færdes i. I Engelberg i Schweiz har de et system til at håndtere det antal, der må færdes i et bestemt område ad gangen.
 
Hvis freeride dog samtidig kombineres med vandring, hvor opstigningen sker på egen kraft, har en freerider i forhold til de traditionelle skiturister et lavere CO2CO<sub>2</sub>-aftryk, især hvis man færdes hensynsfuldt i naturen.
 
== Reference ==
Lovtekst fra østrig om skove:* [http://www.ris.bka.gv.at/Dokument.wxe?Abfrage=Bundesnormen&Dokumentnummer=NOR12132163 Lovtekst fra østrig om skove]
 
[[Kategori:Offpiste]]
[[Kategori:Skiløb]]