Præsten i Vejlbye: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 95.154.29.234 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 27:
Handlingen er baseret på virkelige begivenheder, med udgangspunkt i præsten [[Søren Jensen Qvist]] fra [[Vejlby (Norddjurs Kommune, tidligere Grenaa Kommune)|Vejlby]] ved [[Grenaa]]. De centrale dele af handlingen berettes af [[herredsfoged]] Erik Sørensen i [[dagbog]]sform, men den endelige opklaring af denne [[krimi]]nalhistorie finder sted gennem ''tvende Optegnelser af Præsten i [[Ålsø]]''. Blicher brugte selv betegnelsen ''Criminalhistorie'' i tekstbladet til novellen, I 1829 blev novellen trykt for første gang i Blichers eget tidsskrift ”Nordlyset”, som han udgav i samarbejde med bogtrykker J. M. Elmenhoff. Senere er den genoptrykt i ''Arkiv for dansk litteratur''<ref name="arkiv">[http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?p_udg_id=193&p_sidenr=268&hist=&nnoc=adl_pub Arkiv for Dansk Litteratur, ''Præsten i Vejlby, Arkiv for dansk litteratur, ss. 268-288 i Steen Steensen Blichers værker]. Hentet den 19. december 2016</ref>
Novellen er blevet omsat til film i henholdsvis [[Præsten i Vejlby (film fra 1922)|1922]] (Danmarks første tonefilm), [[Præsten i Vejlby (film fra 1931)|1931]] og [[Præsten i Vejlby (film fra 1972)|1972]]. Derudover betragtes den som værende verdens første krimi. Den er en af de Blicher-noveller, som ofte betegnes som de "fire store". De tre andre er ''[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]'', ''[[Sildig Opvaagnen]]'' og ''[[Hosekræmmeren]]''.<ref>[https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870970-basis%3A06930875'' Dødens fortællere : om Blichers bedste noveller'']. [[Bibliotek.dk]]. Hentet 21/12-2016</ref><ref>[http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=40&p_fpkat_id=modt Steen Steensen Blicher - Ry og Eftermægle]. [[Arkiv for Dansk Litteratur]]. Hentet 21/12-2016</ref><ref name="blichernu">[http://www.blicher-nu.dk/Den_kanoniserede_Blicher Den kanoniserede Blicher]. Blicher-nu.dk. Hentet 21/12-2016</ref> I 2006 kom "Præsten i Vejlbye" med på [[Kulturministeriet]] [[Kulturkanon]] blandt i alt 12 litterære værker.
== Komposition == [[Fil:S Blicher.jpg|thumb|[[Steen Steensen Blicher]] har skrevet "Præsten i Vejlbye" som en [[krimi]] inden [[genre]]n egentligt var fastlagt.]] Novellen er opbygget som en egentlig [[krimi]], selv om den er skrevet længe før denne [[genre]]s regler blev fastlagt og også nogle år tidligere end [[Edgar Allan Poe]] skrev sine første kriminalhistorier.<ref>[https://www.odensebib.dk/print/2840 Odense Bibliotekerne:''På kanten af en krimi''] Hentet den 18. december 2016</ref> Kompositionen omfatter en forbrydelse, en opklaringsfase, nogle tvetydige spor, en domfældelse og en overraskende pointe.<ref group=note>Et skema, som var typisk for de såkaldte klassiske krimier af fx [[Conan Doyle]] og [[Agatha Christie]]</ref> Ved at anvende dagbogsformen med en registrerende fortæller i centrum, får fremstillingen en karakter af ''pålidelighed,'' idet fortælleren forventes at fremstille det forløb, han eller hun virkelig har iagttaget. Læseren må derimod være indstillet på, at dagbøger ikke altid er helt [[troværdighed|troværdige]] på grund af skribentens begrænsede indsigt eller langsomme opfattelsesevne. Det er imidlertid normalt ikke ”tilladt” direkte at lyve om faktiske hændelser i en [[dagbog]], fordi læseren vil føle sig bedraget, ikke blot af fortælleren, men også af forfatteren. Derimod må læseren acceptere, at selvbedrag kan forekomme.<ref group=note>Et eksempel på en fortæller, der i større eller mindre grad lider af selvbedrag, findes i to andre anden af Blichers noveller, "[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]" og "[[Sildig Opvaagnen]]", jf. Baggesen (1965)</ref>
| |||