Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Småret |
m Sprogret, Wikificering og småret |
||
Linje 21:
'''Vilhelm 1.'''{{efn|engelsk ''William I'', oldnormannisk ''Williame I''; [[oldengelsk]] ''Willelm I''}} (ca. 1028<ref name=Bates33>Bates ''William the Conqueror'' p. 33</ref> – 9. september 1087), normalt omtalt som '''Vilhelm Erobreren''' og nogle gange '''Vilhelm Bastarden''',<ref name=DNB />{{efn|Han blev ofte beskrevet som ''bastardus'' (bastard) i samtidige ikke-normanniske kilder.<ref name=DNB />}} var den første [[Normannere|normanniske]] [[Det engelske monarki|konge af England]], der regerede fra 1066 og frem til sin død i 1087. Han var efterkommer af [[Rollo]], og var dermed [[hertug af Normandiet]] (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035 og frem. Efter en lang kamp med at få etableret sin magt var hans kontrol over [[Normandiet]] sikret i 1060, og han påbegyndte den [[normanniske erobring af England]] seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet, samt problemer med hans ældste søn.
Vilhelm var søn af den ugifte [[Robert 1., hertug af Normandiet]], og Roberts elskerinde [[Herleva]]. Hans uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader, og det samme gjorde
I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spiller i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse [[Edvard Bekenderen]]s hoved, som han var i familie med. Der var dog andre personer, som ønskede kronen inklusive den magtfulde engelske [[Jarl (titel)|jarl]] [[Harold Godwinson]], der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1055. Vilhelm argumenterede med, at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefter en stor flåde og [[Normanniske erobring af England|invaderede England i september 1066]], hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under [[slaget ved Hastings]] den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag år 1066 i [[London]]. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stort set sikkert, hvilket gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet.
Vilhelms sidste år blev præget af problemer i hans besiddelser på kontinentet, problemer med hans ældste søn, og truslen om invasioner fra [[daner]]ne. I 1086 beordrede han fabrikationen af ''[[Domesday Book]]'', der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et [[felttog]] i Nordfrankrig, og han blev begravet i [[Caen]]. Hans styre i England var præget af opførslen af [[borg]]e, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske [[gejstlighed]]. Han forsøgte ikke at integrere sine forskellige riger til ét [[imperium]], men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, [[Robert Curthose]], og hans anden overlevende søn, [[William Rufus]], fik England.
== Baggrund ==
[[Vikinger|Nordboere]] begyndte at [[plyndre]] [[Normandiet]] i slutningen af 700-tallet. Permanente [[Skandinavien|skandinaviske]] bosættelser optrådte allerede før år 911, hvor [[Rollo]], der var en [[Høvding|vikingehøvding]], og [[Karl den Enfoldige]] af Frankrig aftalte, at [[Hertugdømmet Normandiet|contiet Rouen]] overgik til Rollo. Landet omkring Rouen blev kernen i det senere hertugdømme Normandiet.<ref name=Collins376>Collins ''Early Medieval Europe'' pp. 376–377</ref> Normandiet blev muligvis anvendt som base for skandinaviske angreb i England, der blev genoptaget i slutningen af 900-tallet, hvilket forværrede forholdet mellem England og Normandiet.<ref name=Williams42>Williams ''Æthelred the Unready'' pp. 42–43</ref> I et forsøg på at forbedre dette ægtede [[Ethelred 2. den Rådvilde]] [[Emma af Normandiet]], [[Richard 2. af Normandiet|Richard 2.]]s søster i 1002.<ref name=Williams54>Williams ''Æthelred the Unready'' pp. 54–55</ref>
De danske plyndringstogter i England fortsatte og Æthelred søgte hjælp fra Richard, og søgte tilflugt i Normandiet i 1013, da kong [[Svend Tveskæg]] drev Æthelred og hans familie fra England. Svends død i 1014 gjorde det muligt for Æthelred at vende hjem igen, mens Svends søn, [[Knud den Store|Knud]], udfordrede Æthelred, da han vendte tilbage. Æthelred døde pludseligt i 1016, og Knud blev konge over England. Æthelred og Emmas to sønner, [[Edward Bekenderen|Edward]] og [[Alfred Aetheling|Alfred]], gik i [[eksil]] i Normandiet, mens deres mor blev Knuds anden kone.<ref name=Conquest80>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 80–83</ref>
Efter Knuds død i 1035 overgik den engelske trone til [[Harald Harefod]], der var hans søn med sin første kone, mens [[Hardeknud]], hans søn med Emma, blev konge i Danmark. England var fortsat ustabil. Alfred vendte tilbage til England i 1036 for at besøge sin mor, og muligvis for at udfordre kong Harald. En historie indikerer at jarl [[Godwin af Wessex]] havde forbindelse til Alfreds død, mens andre beskylder Harald. Emma gik i eksil i [[Flandern]] indtil Hardeknud blev konge efter Haralds død i 1040, og hans halvbror Edward efterfulgte Hardeknud til England; Edward blev udråbt som konge efter Hardeknuds død i juni 1042.<ref name=Conquest83>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 83–85</ref>{{efn|På trods af at krønikøren William af Poitiers påstod at Edward blev kronet som følge af hertug Vilhelm, er dette usandsynligt, da Vilhelm på dette tidspunkt stort set ikke havde noget magt i hans eget hertugdømmet.<ref name=DNB />}}
Linje 38:
[[File:Falaise chateau guillaume conquerant 1.jpg|thumb|[[Château de Falaise]] i [[Falaise (Calvados)|Falaise]], [[Basse-Normandie]], Frankrig; Vilhelm blev født i en tidligere bygning her.]]
Vilhelm blev født i 1027 eller 1028 i [[Falaise (calvados)|Falaise]], Normandiet, sandsynligvis mod slutningen af 1028.<ref name="Bates33" /><ref name=Official> "[http://www.royal.gov.uk/HistoryoftheMonarchy/KingsandQueensofEngland/TheNormans/WilliamItheConqueror.aspx William the Conqueror]" ''History of the Monarchy''</ref>{{efn|Vihlhelms præcise fødselsdag er uklar idet forskillige normanniske krønikører angiver modsigende oplysninger. [[Orderic Vitalis]] skriver at Vilhelm på sit dødsleje påstår,a than var 64 år gammel, hvilket betyder at han må være født omkring 1023. Andre steder skriver Orderic at Vilhelm var 8 år gammel, da hans far drog afsted mod [[Jerusalem]] i 1035, hvilket fastsætter hans fødselsår til 1027. [[William af Malmesbury]] angives Vilhelm som 7 år gammel, da hans far rejste, hvilket giver fødselsåret 1028. En anden kilde, ''[[De Obitu Willelmi]]'', skriver at Vilhelm var 59 år, da han døde i 1087, hvilket kan betyde at han er født i enten 1028 eller 1029.<ref name=Douglas379>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 379–382</ref>}} Han var den eneste søn af [[Robert 1., hertug af Normandiet]], som igen var søn af [[Richard 2, hertug af Normandiet]].{{efn|Dette gjorde Emma af Normandiet til hans grantante og Edvard Bekenderen til hans fætter.<ref name=Douglas417>Douglas ''William the Conqueror'' p. 417</ref><ref name=Douglas420>Douglas ''William the Conqueror'' p. 420</ref>}} Hans moder, Herleva, var datter af [[Fulbert af Falaise]]; Fulbert var muligvis [[garver]] eller [[Balsamering|balsamerer]].<ref name=Douglas379 /> Hun var muligvis medlem af hertugens hushold, men hun ægtede ikke Robert.<ref name=DNB /> I stedet giftede hun sig senere med [[Herluin de Conteville]], og de fik sammen de to sønner [[Odo af Bayeux]] og [[Robert, greve af Mortain]] samt en datter, hvis navn er ukendt.{{efn|Denne datter blev senere gift med Vilhelm, lord af [[La Ferté-Macé]].<ref name=Douglas379 />}} En af Herlevas brødre, Walter, blev en af Vilhelms støtter og beskyttere, mens han var i undertal.<ref name=Douglas379 />{{efn|Walter haved to døtre; den ene blev nonne, og den anden, Matilda, giftede sig med [[Ralph Tesson]].<ref name=Douglas379 />}} Robert havde også en datter, [[Adelaide af Normandiet]], med en ande elskerinde<ref name=Houts19>van Houts "Les femmes" ''Tabularia "Études"'' pp. 19–34</ref>
Robert blev hertug af Normandiet den 6. august 1027, hvor han efterfulgte sin ældre bror [[Richard 3., hertug af Normandiet|Richard 3.]], som kun lige havde fået titlen året inde.<ref name=Bates33 /> Robert og hans bror havde været uenige om
Der er indikationer af, at Robert muligvis kortvarigt var trolovet med kong Knuds datter, men det kom ikke til ægteskab. Det er usikkert om Vilhelm var blevet erstattet i hertugens arvefølge, hvis Robert havde haft en ægte søn. Tidligere hertuger havde været uægte, og Vilhelms overtagelse af titlen efter sin fader, indikerer at Vilhelm blev betragtet som Roberts mest retmæssige arving.<ref name=DNB /> I 1034 besluttede hertug Robert at drage på [[pilgrimsfærd]] til[[Jerusalem]]. Selvom nogle af støtter forsøgte at stoppe ham i at foretage rejsen, indkaldte Robert til råd i januar 1035, og han samlede de normanniske magthavere til at sværge troskab til Vilhelm som hans arving<ref name=DNB /><ref name=Douglas35 /> før han drog afsted. Han døde i juli ved [[Iznik|Nicea]], på vej tilbage til Normandiet.<ref name=Douglas35>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 35–37</ref>
Linje 49:
[[File:Tree of William I struggle for Normandy.svg|thumb|750px|Diagram der viser Vilhelms familierelationer. Navne med "---" under dem var modstandere af Vilhelm, mens navn med "+++" støttede Vilhelm. Nogle slægtninge skiftede side over tid, og er markeret med begge symboler.]]
Vilhelm stod over for adskillige udfordringer, da han blev hertug, bl.a. at han var uægte barn og at han var meget ung; det tyder på, at han var enten 7 eller 8 år gammel på dette tidspunkt.<ref name=Bates36>Bates ''William the Conqueror'' p. 36</ref><ref name=Douglas37>Douglas ''William the Conqueror'' p. 37</ref>{{efn|Kirken og lægsamfundets syn på uægte børn var ved at ændre sig i denne periode. Kirken, der var under indflydelse af den [[gregorianske reform]], hold på at det var en synd at have sex uden for ægteskabet, og at et hvert barn som resultat af dette var ødelagt, mens adelen endnu ikke havde indtaget samme holdning som kirken i Vilhelms tid.<ref name=Crouch132>Crouch ''Birth of Nobility'' pp. 132–133</ref> I 1135 var det nok, at [[Robert, 1. jarl af Gloucester|Robert af Gloucester]] var Vilhelms søn [[Henrik 1. af England]]s uægte søn nok til, at Robert ikke kunne overtage tronen, da Henrik døde uden ægte arvinger, på trods af, at han blev støttet af den engelske adel.<ref name=Bastards42>Given-Wilson and Curteis ''Royal Bastards'' p. 42</ref>}} Han blev støttet af sin
[[Anarkiet]] i hertugdømmet varede indtil 1047,<ref name=Douglas51>Douglas ''William the Conqueror'' p. 51</ref> og blandt dem der kæmpede om magten, var det vigtigt at få kontrol over den unge hertug. Til at begynde med havde Alan af Bretagne forældremyndigheden over hertugen, men da Alan døde i enten slutningen af 1039 eller oktober 1040, overtog Gilbert af Brionne ansvaret for Vilhelm. Gilbert blev slået ihjel i løbet af
[[File:Colonne Vimont.jpg|thumb|left|Søjle rejst på stedet for [[slaget ved Val-ès-Dunes]].]]
Kong Henrik fortsatte med at støtte den unge hertug,<ref name=Douglas45>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 45–46</ref> men i slutningen af 1046 samlede modstandere af Vilhelm et oprør centreret i [[Basse-Normandie]], ledet af Guy af Burgund med støtte fra Nigel, Viscount af Cotentin, og Ranulf, Viscount af Bessin. Ifølge historier, der muligvis er legender, blev det gjort et forsøg på at fange Vilhelm ved [[Valognes]], men han undslap i ly af mørket, og søgte tilflugt hos kong Henrik.<ref name=Douglas47>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 47–49</ref> I begyndelsen af 1047 vendte Henrik og Vilhelm til Normandiet og vandt [[slaget ved Val-ès-Dunes]] nær [[Caen]], selvom der kun er overleveret ganske få detaljer om slaget.<ref name=Bates38>Bates ''William the Conqueror'' p. 38</ref> [[William af Poitiers]] påstod at slaget kun blev vundet ved hjælp af Vilhelms medvirken, men tidligere beretninger beskriver at kong Henriks mænd og hans lederskab også spillede en vigtig rolle.<ref name=DNB /> Vilhelm fik atter magten i Nordmandiet, og kort efter slaget blev Guds Fred bekendtgjort i hele hans hertugdømme i et forsøg på at begrænse krigsførsel og vold, ved at begrænse antallet af dage på året, hvor det var tilladt at slås.<ref name=Bates40>Bates ''William the Conqueror'' p. 40</ref> Selvom slaget ved Val-ès-Dunes markede et vendepunkt i Vilhelms kontrol over hertugdømmet blev det ikke enden på hans
=== Konsolidering af magt ===
Vilhelms næste fokusområde blev [[Guy af Burgund]], som trak sig tilbage til sin borg i [[Brionne]], som Vilhelm belejrede. Efter en lang kamp formåede hertugen at få sendt Guy i eksil i 1050.<ref name=Douglas54>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 54–55</ref> For at tage sig af greven af [[Anjou]], [[Geoffrey Martel]]s,<ref name=Douglas56 /> voksende magt slog Vilhelm sig sammen med
[[File:Bayeuxtapestryodowilliamrobert.jpg|thumb|Billede fra [[Bayeux-tapetet]], der viser Vilhelm med sine halvbrødre. Vilhelm er i midten, Odo er til venstre med tomme hænder, og Robert er til højre med et sværd i hånden.]]
Ved [[Hugh af Mains]] død besatte Geoffrey Martel Maine i konkurrence med Vilhelm og kong Henrik; de formåede til sidst at drive Geoffrey ud af området og i samme proces sikrede Vilhelm sig kontrol over Bellême-familiens fæstninger ved Alençon og Domfort. Således var han i stand til at hævde sit overherredømme over huset Bellême og tvinge dem til at handle konsistent i normannisk interesse.<ref name=Douglas59>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 59–60</ref> Men i 1052 slog kongen og Geoffrey Martel pjalterne sammen mod Vilhelm på samme tidspunkt, hvor nogle normanniske adelsfolk begyndte at udfordre Vilhelms øgede magt. Henriks nye alliance blev sandsynligvis motiveret af hans ønske om at beholde sin dominans over Normandiet, hvilket nu blev truet af Vilhelms større kontrol over hertugdømmet.<ref name=Douglas63>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 63–64</ref> Vilhelm var engageret i militæraktion mod sine egne adelsfolk ignenem hele 1053,<ref name=Douglas66>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 66–67</ref> samt med den nye ærkebiskop af Rouen, [[Mauger (ærkebiskop)|Mauger]].<ref name=Douglas64>Douglas ''William the Conqueror'' p. 64</ref> I februar 1054 igangsatte kongen og de normanniske oprørere en dobbelt invasion af hertugdømmet. Henrik ledte hovedstyrken igennem [[Greve af Évreux|området Évreux]], mens
Vilhelm mødte invasionen ved at opdele sine tropper i to grupper. den første, som han selv ledte, blev sendt mod Henrik. den anden, som inkluderede nogle af de personer, som blev Vilhelms stærke og stabile støtter, som [[Greve af Eu|Robert, greve af Eu]], [[Walter Giffard, Lord af Longueville|Walter Giffard]], [[Roger af Mortemer]] og [[William de Warenne, 1. jarl af Surrey|William de Warenne]], stod over for den anden invaderende styrke. Denne anden styrke besejrede
[[File:Acrdwnch.jpg|thumb|left|Vilhelm og Matildas underskrifter er de to første store krydser på [[Accord of Winchester]] fra 1072.]]
En faktor i Vilhelms favør var hans ægteskab med [[Matilda af Flandern]], der var datter af grev [[Baldwin 5. af Flandern]]. Unionen blev arrangeret i 1049, men [[pave Leo 9.]] forbød ægteskabet under [[konsilet i Rheims]] i oktober 1049.{{efn|Årsagerne til forbuddet er ikke helt klarer. Der findes ingen kilder fra rådet angående forbuddet, og det primære bevis er fra Orderic Vitalis. Han indikerer at Vilhelm og Matilda var for tæt i familie, men giver ingen detaljer, hvorved emnet stadig henstår uklart.<ref name=Douglas391->Douglas ''William the Conqueror'' pp. 391–393</ref>}} Brylluppet fortsatte dog stadig i begyndelsen af 1050'erne,<ref name=Douglas76>Douglas ''William the Conqueror'' p. 76</ref>{{efn|Den præcise dato for brylluppet er ukendt, men det var sandsynligvis i 1051 eller 1052, og med sikkerhed før 1053, da Matilda bliver nævnt som Vilhelms hustru i en [[charter]] dateret til slutningen af dette år.<ref name=Douglas391>Douglas ''William the Conqueror'' p. 391</ref>}} muligvis uden godkendelse fra [[Pave|paven]]. Ifølge en senere kilde, der ikke bliver betragtet som særlig pålidelig, blev det ikke godkendt af paven før 1059, men da forholdet mellem paven og normannerne generelt var gode i 1050'erne, og normanniske gejstlige kunne besøge Rom i 1050 uden problemer, skete stadfæstelsen sandsynligvis før.<ref name=Bates44>Bates ''William the Conqueror'' pp. 44–45</ref> Den pavelige godkendelse af ægteskabet har tilsyneladende krævet grundlæggelsen af to klostre Caen – et af Vilhelm og et af Matilda.<ref name=Douglas80>Douglas ''William the Conqueror'' p. 80</ref>{{efn|De to klostre er [[Abbaye-aux-Hommes]] (eller St Étienne) for mænd, der blev grundlagt af Vilhelm omkring 1059, og [[Abbaye aux Dames]] (eller Sainte Trinité) for kvinder, som blev grundlagt af Matilda omkring 4 år senere.<ref name=Bates66>Bates ''William the Conqueror'' pp. 66–67</ref>}} Ægteskabet var vigtigt for sikre Vilhelms status, da Flandern var et af de mere magtfulde franske territorier med bånd til den franske
=== Udseende og adfærd ===
Der findes intet autentisk [[portræt]] af Vilhelm; samtidige afbildninger af ham på [[Bayeux-tapetet]] og hans [[Segl (mærke)|segl]] og mønter er de mest konventionelle repræsentationer der viser hans autoritet.<ref name=Bates115>Bates ''William the Conqueror'' pp. 115–116</ref> Der findes flere nedskrevne beskrivelser af et djærvt og robust udseende, med en dyb stemme. Han havde godt helbred indtil han blev gammel, selvom han blev temmelig fed, da han blev ældre.<ref name=Douglas368>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 368–369</ref> Han var stærk nok til at trække [[Bue (våben)|buer]], som andre ikke kunne skyde med, og han havde stor udholdenhed.<ref name=Bates115 /> Geoffrey Martel beskrev ham uden lige som kæmper og som rytter.<ref name=Searle203>Searle ''Predatory Kinship'' p. 203</ref> Undersøgelser af Vilhelms [[femur]], den eneste knogle som er bevaret, da resten af hans jordiske efterladenskaber blev ødelagt, viser, at han har været 1,78 m høj.<ref name=Bates115 />
Der findes kilder på to læremestre, som den unge hertug har haft i slutningen af 1030'erne og 1040'erne, men omfanget af Vilhelms uddannelse i læsning og skrivning er uklar. Han var ikke kendt som en [[Mæcenat|mæcen]] for forfattere, og der er kun ganske få tegn på, at han støttede uddannelse eller andre intellektuelle aktiviteter.<ref name=DNB /> Orderic Vitalis beskriver, at Vilhelm forsøgte at lære at læse [[oldengelsk]] sent i sit liv, men at han ikke kunne dedikere den fornødne tid og gav hurtigt op.<ref name=Huscroft323>Huscroft ''Norman Conquest'' p. 323</ref> Vilhelms primære hobby har tilsyneladende været [[jagt]]. Hans ægteskab med Matilda virker til at have været meget lidenskabeligt, og der er ingen tegn på, at han har været hende utro, hvilket var ualmindeligt for en middelalderlig monark. Middelalderlige forfattere kritiserede Vilhelm for hans grådighed og grusomhed, men hans personlige fromhed blev universelt rost i hans samtid.<ref name=DNB />
=== Normannisk administration ===
Den normanniske regering under Vilhelm var meget lig den regering, der havde eksisteret under tidligere hertuger. Det var et temmelig simpelt administrativt system, der byggede på hertugens hushold,<ref name=Bates133>Bates ''William the Conqueror'' p. 133</ref> som bestod af en gruppe [[officerer]], inklusive stewards, [[butler]]e, [[marskalk]]er.<ref name=Bates23>Bates ''William the Conqueror'' pp. 23–24</ref> Hertugen rejste konstant rundt i hertugdømmet, hvor han bekræftede [[Charter (politik)|chartre]] og indsamlede penge.<ref name=Bates63>Bates ''William the Conqueror'' pp. 63–65</ref> Størstedelen af indkomsten kom fra hertugdømmets land, samt fra told og få skatter. Pengene blev indsamlet af kammeret, der var en af afdelingerne i husholdet.<ref name=Bates23 />
Vilhelm vedligeholdt tætte forbindelse med kirken i sit hertugdømme. Han deltog i kirkens konsileter og lavede adskillige udnævnelser i det normanniske bispesæde, inklusive udnævnelsen af [[Maurilius]] som ærkebiskop af Rouen.<ref name=Bates64 /> Andre vigtige udnævnelser var den af Vilhelms halvbror, Odo, som [[biskop af Bayeux]], i enten 1049 eller 1050.<ref name=DNB /> Han henvendte sig også til gejstligheden for råd, inklsuive [[Lanfranc]], en ikke-normanner der arbejdede sig op til at blive en af Vilhelms prominente
== Engelske og kontinentale bekymringer ==
I 1051 har den barnløse kong
Grev [[Herbert 3. af Maine]] døde i 1062, og Vilhelm, der havde trolovet sin ældste søn [[Robert Curthose|Robert]] med Herberts søster Margaret, krævede countiet til sin søn. Lokale adelsfolk modsatte sig dette, men Vilhelm invaderede og i 1064 havde han skaffet kontrol over området.<ref name=Douglas174>Douglas ''William the Conqueror'' p. 174</ref> Vilhelm udnævnte en normanner til [[biskop af Le Mans]] i 1065. Han tillod også at hans søn Robert Curthose at sværge troskab til den nye greve af Anjou, [[Geoffrey 3., greve af Anjou|Geoffrey den Skæggede]].<ref name=Bates53>Bates ''William the Conqueror'' p. 53</ref> Vilhelms vestlige grænse var således blevet sikret, men hans grænse mod [[Hertugdømmet Bretagne|Bretagne]] var fortsat usikker. I 1064 invaderede Vilhelm Bretagne i et felttog, hvor detaljerne fortsat ikke er kendt. Effekten var dog, at han destabiliserede Bretagne og tvang hertugen, [[Conan 2., hertug af Bretagne|Conan 2.]], til at fokusere på interne problemer frem for ekspansion. Conans død i 1066 sikrede yderligere Vilhelms grænser i Normandiet. Vilhelm nød også godt af hans kampagne i Bretagne, idet han sikrede støtte fra visse
[[File:Bayeuxtapestrywilliamgivesharoldarms.jpg|upright|thumb|Scene fra [[Bayeux-tapetet]] hvor teksten indikerer at Vilhelm sender våben til Harold under Harolds rejse til kontinentet i 1064.]]
I England døde jarl Godwin i 1053 og hans sønner fiks
I 1065 gjorde Northumbria oprør mod Tostig, og oprørerne valget [[Morcar]], [[Edwin, jarl af Mercia|Edwin]], [[jarl af Mercia]]s yngre bror, som jarl i stedet for Tostig. Harold støttede oprørerne, muligvis for at sikre støtte fra Edwin og Morcar til sit eget krav om tronen, og overtalte kong Edvard til at erstattet Tostig med Morcar Morcar. Tostig gik i eksil i Flandern sammen med sin hustru [[Judith af Flandern, grevinde af Northumbria|Judith]], der var datter af grev [[Baldwin 4., greve af Flandern|Baldwin 4. af Flandern]]. Edvards helbred var for nedadgående, og han døde den 5. januar 1066. Det er uklart, hvad der præcist skete på hans dødsleje. En historier, som stammer fra ''[[Vita Ædwardi Regis|Vita Edwardi]]'', som er en [[biografi]] om Edvard, påstår, at Edvard
== Invasionen af England ==
Linje 97:
[[File:Norman-conquest-1066.svg|thumb|Lokationerne for nogle af begivenhederne i 1066.]]
Harold blev kronet den 6. januar 1066 i Edvards nye [[Normannisk arkitektur|normanniske]] [[Westminster Abbey]], selvom der er en del kontroverser om, hvem der udførte ceremonien. Engelske kilder hævder at [[Ealdred (biskop)|Ealdred]], [[ærkebiskop af York]], udførte ceremonien, mens normanniske kilder hævder at kroningen blev udført af
Harolds bror Tostig lavede sonderende angreb langs Englands sydkyst i maj 1066, og gik i land på [[Isle of Wight]], hvor han brugte en flåde, som Baldwin af Flandern havde udstyret ham med. Tostig har tilsyneladende kun fået ganske lidt lokal støtte, og yderligere
=== Vilhelms forberedelse ===
[[File:BayeuxTapestryScene37.jpg|left|thumb|Scene fra [[Bayeux-tapetet]], der viser normannere der forbereder invasionen af [[England]].]]
William af Poitiers beskriver et konsil, som hertug Vilhelm indkaldte til, hvor forfatteren beskriver en stor debat, der foregik mellem Vilhelms adelsfolk og
Igennem hele sommeren samlede Vilhelm en hær og en invasionsflåde i Normandiet. Selvom William af Jumièges påstår, at flåden bestod af 3.000 skibe, så er dette tydeligt vis en overdrivelse, men den var sandsynligvis stor og blev bygget fra bunden. Selvom William af Poitiers og William af Jumièges er uenige om, hovr flåden blev bygget, Poitiers skriver at det var ved udmundingen af [[Dives (flod)|Dives]], mens Jumièges skriver at den blev bygget i [[Saint-Valery-sur-Somme]], så er begge enige om, at den sejlede fra Valery-sur-Somme. Flåden havde en invasionsstyrke samt yderligere tropper fra Vilhelms egne territorier fra Normandiet og Maine, et stort antal [[lejesoldat]]er, allierede og frivillige fra [[Bretagne]], Nordøstfrankrig og Flandern, sammen med et mindre antal fra andre dele af Europa. På trods af at hæren og flåden var klar allerede i begyndelsen af august, så holdt dårlig vind skibene i Normandiet indtil slutningen af september. Der var sandsynligvis også andre ting, der forsinkede Vilhelm, inklusive rapporter fra England, der afslørede, at Harold havde tropper langs kysten. Vilhelm vil have foretrukket at vente med invasionen, indtil han kunne gå i land uden modstand.<ref name=Huscroft120 /> Harold havde sine tropper klar hele sommeren, men da høsten kom, blev hæren opløst den 8. september.<ref name=Carpenter72>Carpenter ''Struggle for Mastery'' p. 72</ref>
=== Tostig og Hårderådes invasion ===
[[File:Battle Flat - geograph.org.uk - 285158.jpg|thumb|Stedet for [[slaget ved Stamford Bridge]].]]
Harolds bror Tostig og Harald Hårderåde invaderede [[Northumbria]] i september i 1066 og besejrede en lokal styrke under Morcar og Edwin under [[slaget ved Fulford]] nær [[York]]. Kong Harold modtog besked om
=== Slaget ved Hastings ===
{{uddybende|Slaget ved Hastings}}
Efter at have besejret Harald Hårderåde og Tostig efterlod Harold en stor del af sin hær i nord, inklusive Morcar og Edwin, og marcherede herefter sydpå for at tages sig af den truende normanniske invasion.<ref name=Carpenter72 /> Han fandt sandsynligvis ud af, at Vilhelm var komme til landet mens hans marcherede mod syd. Harold stoppede i London og opholdt sig der i omkring en uge inden har marcherede videre mod Hastings, og han brugte derfor sandsynligvis omkring en uge på at marchere mod syd, hvilket givet et gennemsnit på omkring 43 km om dagen,<ref name=Marren93>Marren ''1066'' p. 93</ref> til at gennemføre distancen på omkring 320 km.<ref name=Huscroft124>Huscroft ''Norman Conquest'' p. 124</ref> Selvom Harold forsøgte at
[[File:Bayeux Tapestry Horses in Battle of Hastings.jpg|thumb|left|Scene fra [[Bayeux-tapetet]] der afbilder [[slaget ved Hastings]].]]
Slaget begyndte omkring kl 9 om morgenen den 14. oktober, og det foregik hele dagen, men mens det store linjer er kendte, så findes der ingen entydige beskrivelser af slaget, idet kilderne er uenige.<ref name=Huscroft126>Huscroft ''Norman Conquest'' p. 126</ref> Selvom antallet på de to sider var nogenlunde ens, så havde Vilhelm både [[kavaleri]] og [[infanteri]], inklusive mange [[bueskytte]]r, mens Harold kun havde fodsoldater og få bueskytter, hvis han overhovedet havde nogen.<ref name=Carpenter73>Carpenter ''Struggle for Mastery'' p. 73</ref> De engelske soldater dannede en [[skjoldmur]] langs kanten af bakken, og de var i første omgang så effektive, at Vilhelms hær blev slået tilbage og led store tab. En del af Vilhelms bretonske tropper gik i panik og flygtede, og nogle af de engelske tropper har tilsyneladende forfulgt dem, indtil de selv blev angrebet og slået ihjel af det normanniske kavaleri. Under bretonernes flugt var der rygter blandt de normanniske soldater om, at hertugen var blevet dræbt, men Vilhelm formåede at samle sine soldater. To yderligere normanniske retræter stoppet for igen at trække den engelske hær med efter dem og udsætte dem for gentagne angreb fra det normanniske kavaleri.<ref name=Huscroft127>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 127–128</ref> De tilgængelige kilder er mere forvirrede over begivenhederne om eftermiddagen, men det afgørende var tilsyneladende Harolds død, hvorom der er forskellige historier. William af Jumièges beskriver at Harold blev dræbt af hertugen. På [[Bayeux-tapetet]] vises Harold med en pil i øjet, men dette kan være en senere omarbejdning for at bekræfte 1100-tallets historier, hvor Harold blev slået ihjel af en pil mod hovedet.<ref name=Huscroft129>Huscroft ''Norman Conquest'' p. 129</ref>
Harolds lig blev identificeret dagen efter slaget, enten via hans [[rustning]] eller ved hjælp af mærker på hans krop. De døde englændere, som inkluderede Harolds brødre og [[huskarle]], blev efterladt på slagmarken. Gytha, Harolds moder, tilbød den sejrende hertug hendes søns vægt i guld for at få liget udleveret, men ønsket blev ikke efterlevet.{{efn|[[William af Malmesbury]] beskriver at Vilhelm ikke accepterede Gythas tilbud, mens William af Poitiers beskriver at Vilhelm afslog tilbuddet.<ref name=Godwine>Williams "Godwine, earl of Wessex" ''Oxford Dictionary of National Biography''</ref> Moderne forfattere, der har skrevet om Harold, er enige Vilhelm afslog tilbuddet.<ref name=Walker181>Walker ''Harold'' p. 181</ref><ref name=Rex254>Rex ''Harold II'' p. 254</ref>}} Vilhelm beordrede, at Harolds lig skulle smides i havet, men om dette blev efterlevet er uklart. [[Waltham Abbey]], der blev grundlagt af Harold, påstod senere, at hans krop var blevet begravet her i hemmelighed.<ref name=Huscroft131>Huscroft ''Norman Conquest'' p. 131</ref>
=== March til London ===
Vilhelm havde muligvis håbet på, at englænderne ville overgive sig efter hans sejr, men det gjorde de ikke. I stedet nominerede nogle engelske gejstlige og stormænd Edgar Ætheling som konge, selvom deres støtte til Edgar kun var lunken. Efter at have ventet i kort tid, sikrede Vilhelm sig [[Dover]], dele af [[Kent]] og [[Canterbury]], mens han også sendte en styrke afsted for at erobre [[Winchester]], hvor det kongelige skatkammer var.<ref name=Huscroft132 /> Disse tropper sikrede områderne bag Vilhelm, og også hans mulige retræte tilbage mod Normandiet, hvis han skulle få brug for det.<ref name=DNB /> Vilhelm marcherede herefter til [[Southwark]], over [[Themsem]] fra London, som han nåede i slutningen af november. Derefter ledte han sine tropper syd og vest om London, hvor de brændte meget af på vejen. Han krydsede endelig Themsen ved [[Wallingford]] i begyndelsen af december. Vilhelm sendte herefter tropper ind til London for at opføre en borg. Han blev kronet [[Westminster Abbey]] [[juledag]] 1066.<ref name=Huscroft132>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 131–133</ref>
== Konsolidering ==
=== Første handlinger ===
Vilhelm blev i England efter sin kroning og forsøgte at forene de indfødte stormænd. De resterende jarler, Edwin (af Mercia), Morcar (af Northumbria), og [[Waltheof, jarl af Northumbria|Waltheof]] (af Northampton), fik bekræftet deres landområder og titler.<ref name=Huscroft138 /> Waltheof blev gift med Vilhelms niece Judith, datter Adelaide,<ref name=Douglas423>Douglas ''William the Conqueror'' p. 423</ref> der blev foreslået et ægteskab mellem Edwin og en af Vilhelms døtre. Edgar Ætheling har tilsyneladende også fået landområder.
Mens Vilhelm var i Normandiet invaderede hans tidligere allierede [[Eustace 2., greve af Boulogne|Eustace]], [[greve af Boulogne]], ved Dover, men blev slået tilbage. Den engelske modstand var også begyndt med [[Eadric den Vilde]] angreb [[Hereford]], og der var oprør i [[Exeter]], hvor Harolds mor Gytha var centrum for modstanden.<ref name=Ruling57 /> FitzOsbern og Odo fandt det vanskeligt at kontrollere den indfødte befolkning og gik i gang med at opføre en række borge for at fastholde grebet om kongeriget.<ref name=DNB /> Vilhelm vendte tilbage til England i december 1067 og marcherede mod Exeter, som han belejrede. Byen holdt ud i 18 dage, og efter den var faldet opførte Vilhelm en borg for at sikre sin kontrol. Harolds sønner plyndrede i mellemtiden i Sydvestengland fra en base i [[Irland]]. deres tropper gik i land nær [[Bristol]], men, men de blev besejret af [[Eadnoth Konstablen|Eadnoth]]. Ved påske var Vilhelm i Winchester, hvor han snart efter fik følgeskab af sin kone, Matilda, som blev kronet i maj 1068.<ref name=Ruling57>Huscroft ''Ruling England'' pp. 57–58</ref>
=== Engelsk modstand ===
Linje 138:
[[File:Baile Hill, York.JPG|thumb|Rester af [[Baile Hill]], den anden [[motte-and-bailey]]-fæstning som Vilhelm byggede i [[York]].]]
I 1068 gjorde Edwin og Morcar oprør, støttet af [[Gospatric, jarl af Northumbria|Gospatric]]. Krønikøren Orderic Vitalis beskriver, at årsagen til at Edwin gjorde oprør var, at det foreslåede giftemål mellem ham og en af Vilhelms døtre ikke havde fundet sted, men andre årsager inkluderede sandsynligvis William
Tidligt i 1069 startede Edgar Ætheling et oprør og angreb York. Selvom Vilhelm vendte tilbage til York og opførte endnu en borg, så forblev Edgar på fri fod, og i efteråret slog han
=== Kirkelige affærer ===
Mens Vilhelm var i Winchester i 1070 mødte han tre [[Pavelig legat|pavelige legater]]; John Minutus, Peter, og Ermenfrid af Sion
== Problemer i England og kontinentet ==
=== Danske plyndringstogter og oprør ===
Selvom Svend havde lovet at forlade England, så vendte han tilbage i foråret 1070 og plyndrede langs Humber og East Anglia mod [[Isle of Ely]], hvor han slog sig sammen med [[Hereward the Wake]], en lokal [[thegn]]. Herewards tropper angreb [[Peterborough Abbey]], som de erobrede og plyndrede. Vilhelm formåede at få Svend til at rejse væk igen med sin flåde i 1070,<ref name=Douglas221>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 221–222</ref> der gjorde det muligt for ham at vende tilbage til kontinentet for at tage sig af problemer i Maine, hvor byen [[Le Mans]] havde gjort oprør i 1069. En anden bekymring var [[Baldwin 6. af Flandern]]s død i juli 1070, som ledte til en arvefølgestrid, da hans enke, [[Richilde, grevinde Hainaut|Richilde]], regerede for deres to unge sønner, [[Arnulf 3., greve af Flandern|Arnulf]] og [[Baldwin 2., greve af Hainaut|Baldwin]]. Hende styre blev dog udfordret af [[Robert 1., greve af Flandern|Robert]],
I 1071 besejrede Vilhelm det sidste oprør i nord. Jarl Edwin blev forrådt af sine egne mænd og dræbt, mens Vilhelm byggede en dæmning for at underkaste sig Isle of Ely, hvor Hereward the Wake og Morcar gemte sig. Hereward slap væk, men Morcar blev taget til fange, og han blev frataget sit jarldømme og smidt i fængsel. I 1072 invaderede Vilhelm Skotland, og han besejrede Malcolm, der for nylig havde invaderet Nordengland. Vilhelm og Malcolm blev enige om en fredsaftale kaldet [[freden i Abernethy]], og Malcolm gav sandsynligvis sin [[Duncan 22 af Skotland|Duncan]] som gidsel for freden. En anden konsekvens af fredsaftalen var muligvis at Edgar Ætheling blev smidt ud af Malcolms hof.<ref name=Bates107>Bates ''William the Conqueror'' pp. 107–109</ref> Vilhelm vendte herefter sin opmærksomhed mod kontinentet, og vendte tilbage til Normandiet i begyndelsen af 1073 for at tage sig af [[Fulk le Rechin]], [[greve af Anjou]]s invasion af Maine. Med et hurtigt felttog erobrede Vilhelm Le Mans fra Fulks tropper og afsluttede felttoget den 30. marts 1073. Dette sikrede Vilhelms magt i Nordfrankrig, men den nye greve af Flandern tog imod Edgar Ætheling i sit hof. Robert giftede også sin halvsøster, [[Bertha af Holland|Bertha]], med frankrigs kong [[Philip 1. af Frankrig|Philip 1.]], som var modstander af den normanniske magt.<ref name=Douglas228>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 228–229</ref>
Vilhelm vendte tilbage til England for at gør sin hær fri for tjeneste i 1073, men vendte hurtigt tilbage til Normandiet, hvor han tilbragte hele 1074.<ref name=Bates111>Bates ''William the Conqueror'' p. 111</ref> Han efterlod Englands styre til sine støtter, inklusive [[Richard fitzGilbert|Richard fitz Gilbert]] og William de Warenne,<ref name=Bates112 /> samt Lanfranc.<ref name=Douglas231 /> Vilhelms færden, hvor han forlod England i et helt år, er et tegn på, at han følte at hans kontrol med kongeriget var sikret.<ref name=Bates112>Bates ''William the Conqueror'' p. 112</ref> Mens Vilhelm var i Normandiet vendte Edgar Ætheling tilbage til Skotland fra Flaandern. Den franske konge, der søgte folk som var imod Vilhelms magt, havde foreslået, at Edgar fik borgen [[Montreuil-sur-Mer]] ved kanalen, hvilket ville have givet Edgar en strategisk fordel mod Vilhelm.<ref name=Douglas230 /> Edgar blev tvunget til at
=== Jarlernes oprør ===
Line 159 ⟶ 158:
[[File:Castle Mound - Norwich - geograph.org.uk - 780624.jpg|thumb|left|[[Norwich Castle]]. [[Keep]]et stammer fra efter [[Jarlernes oprør]], men selve borgbanken er tidligere.<ref name=Castles161>Pettifer ''English Castles'' pp. 161–162</ref>]]
Mens Vilhelm ikke var i landet i 1075 konspirerede [[Ralph de Gael]], [[Jarl af Norfolk|jarlen af Norfolk]] og [[Roger de Breteuil, 2. jarl af Hereford|Roger de Breteuil]] og [[Jarl af Hereford|jarlen af Hereford]], om at sætte Vilhelm af tronen i hvad der blev kendt som "jarlernes oprør".<ref name=Douglas231 /> Ralph var delvist bretoner, og han havde tilbragt det meste af sit liv inden 1066 i Bretagne, hvor han stadig havde land.<ref name=Ralph>Williams "Ralph, earl" ''Oxford Dictionary of National Biography''</ref> Roger var normanner, søn af William
Den præcise årsag til oprøret er uklar, men det blev igangsat ved brylluppet mellem Ralph og en af Rogers familiemedlemmer, som blev afholdt [[Exning]] i Suffolk. En anden jarl, Waltheof, var også involveret, på trods af at han var en af Vilhelms favoritter, og der var også bretonske herremænd som var klar til at lave oprør for at støtte Ralph og Roger. Ralph anmodede også om dansk hjælp. Vilhelm forblev i Normandiet mens hans folk i England undertvang sig oprøret. Roger var ikke i stand til at forlade sin base i Herefordshire, fordi [[Wulfstan (død 1095)|Wulfstan]], [[Biskop af Worcester|biskoppen af Worcester]] og [[Æthelwig]], [[Abbed af Evesham]] kæmpede mod ham. Ralph blev fanget på [[Norwich Castle]] ved fælles hjælp af Odo af Bayeux, [[Geoffrey de Montbray]], Richard
=== Problemer hjemme og i England ===
Jarl Ralph havde sikret sig kontrol over borgen ved [[Dol-de-Bretagne|Dol]], og i september 1076 avancerede Vilhelm ind i Bretagne og belejrede borgen. Kong Philip af Frankrig stoppede senere belejringen og besejrede Vilhelm ved Dol, og tvang ham til at trække sig tilbage til Normandiet. Selvom det var Vilhelms første nederlag i kamp, så ændrede det ikke tingene meget. Angrebet i Maine blev besejret i slutningen af 1076 eller 1077, hvor grev Fulk le Rechin lavede et mislykket angreb. Mere seriøst var [[Simon de Crépy]], [[greve af Amiens]], der trak sig tilbage til et kloster. Før han blev en munk overdrog han sit grevskab [[Vexin]] til kong Philip. Vexin var en buffer-stat mellem Normandiet og den franske konges landområder, og Simon havde støttet Vilhelm.{{efn|Selvom Simon havde støttet Vilhelm, så var Vexin egentlig under den franske kong Philips overherredømme, hvilket er årsagen til, at Philip fik kontrol over området, da Simon blev munk.<ref name=Bates183 />}} Vilhelm fik forhandlet en fred med Philip i 1077, og sikrede også en fredsaftale med grev Fulk i slutningen af 1077 eller begyndelsen af 1078.<ref name=Bates183>Bates ''William the Conqueror'' pp. 183–184</ref>
I 1077 eller begyndelsen af 1078 begyndte der at blive problemer mellem Vilhelm og hans ældste søn, Robert. Selvom Orderic Vitalis beskriver det som, at det startede med et skænderi mellem Robert og hans to yngre brødre, [[Vilhelm 2. af England|Vilhelm]] og [[Henrik 1. af England|Henry]], inklusive en historie om at skænderiet startede med at Vilhelm og Henrik smed vand på Robert, så er det mere sandsynligt, at Robert følte sig magtesløs. Orderic beskriver, at han tidligere havde krævet kontrol over Maine og Normandiet men var blevet afvist. Problemerne i 1077 eller 1078 resulterede i at Robert forlod Normandiet sammen med en gruppe unge mænd, hvoraf mange var sønner af Vilhelms støtter. Blandt disse personer var [[Robert of Belleme]], [[William de Breteuil]] og Roger, søn af Richard
[[File:Williams dominions 1087.jpg|thumb|upright|Kort der viser Vilhelms landområde i 1087 (de lyserøde områder blev kontrolleret af Vilhelm).]]
Rygter om Vilhelms nederlag ved Gerberoi rev op i problemerne i Nordengland. I august og september 1079 plyndrede kong Malcolm af Skotland langs floden [[Tweed (flod)|Tweed]], og han ødelagde området mellem floden Tees og Tweed i et plyndringstogt, der varede en måned. Manglen på normannisk modsvar har tilsyneladende gjort befolkningen i Northumbria urolige, og i foråret 1080 gjorde de oprør mod [[Walcher]], [[Biskop af Durham]] og jarlen af Northumbrias styre. Biskoppen blev dræbt den 14. maj 1080, og Vilhelm indsatte sin halvbror Odo til at tage sig af oprøret.<ref name=Douglas240 /> Vilhelm rejste fra Normandiet i juli 1080,<ref name=Bates188>Bates ''William the Conqueror'' p. 188</ref> og i efteråret blev Vilhelms søn Robert sendt på et felttog mod skotterne. Robert plyndrede ind i [[Lothian]] og tvang Malcolm til at underkaste sig deres krav, og byggede en fæstning ved [[Newcastle-on-Tyne]] inden han vendte tilbage til England.<ref name=Douglas240>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 240–241</ref> Kongen var i Gloucester til jul 1080, og i Winchester til [[Whitsun]] i 1081, hvor han ceremonielt bar sin krone ved begge lejligheder. Et paveligt sendebud ankom til England i denne periode, og bad Vilhelm sværgede England troskab til pavedømmet,
=== Sidste år ===
Der er kun sparsomme kilder til Vilhelms handlinger mellem 1082 og 1084. Ifølge historikeren David Bates, er dette sandsynligvis fordi, at der kun skete få ting af interesse, og at Vilhelm var på kontinentet, så der således ikke var noget at berette i den ''angelsaksiske krønike''.<ref name=Bates193>Bates ''William the Conqueror'' p. 193</ref> I 1082 berordrede Vilhelm, at hans halvbror, Odo, skulle anholdes. De præcise årsager er uklar, da der ikke findes nogle samtidige forfattere, der har beskrevet, hvad der forårsagede
Maine fortsatte med at skabe problemer, idet [[Hubert de Beaumont-au-Maine]] startede endnu et oprør, sandsynligvis i 1084. Hubert blev belejret i sin borg ved [[Belejringen af Saint-Suzanne, 1083-1086|Sainte-Suzanne]] af Vilhelms tropper i mindst to år, men han fik til sidst forhandlet en fredsaftale med kongen. Vilhelms rejseaktivitet i 1084 og 1085 er ikke helt klarlagte; han var i Normandiet ved påske 1084, men kan også have været i England for at indsamle [[danegæld]], der skulle betales for at beskytte England mod en invasion af Knud af Danmark. Selvom
== Vilhelm som konge ==
Line 184 ⟶ 183:
[[File:Tower of London White Tower.jpg|thumb|left|[[White Tower (Tower of London)|White Tower]] i [[London]] blev påbegyndt Vilhelm.<ref name=Castles151>Pettifer ''English Castles'' p. 151</ref>]]
Som en del af sin indsats for at sikre England beordrede Vilhelm opførslen af en lang række [[borg]]e, [[keep]]s og [[motte-and-bailey|motte-fæstninger]]; blandt disser er det centrale keep på [[Tower of London]], [[White Tower (Tower of London)|White Tower]]. Disse forskansninger gjorde det muligt for normannere at trække sig tilbage i sikkerhed, hvis de blev truet med oprør og det var muligt for garnisoner at være beskyttede mens de var i besatte landområder. De tidligere borge var blot simple fæstninger i
Til at starte med havde de fleste af normannerne, der bosatte sig i England, en gruppe riddere, eller bosatte sig ikke fast med egne len, men gradvist modtog disse riddere deres egne landområder i en proces kaldet [[subinfeudation]]. Vilhelm krævede også,
Ved Vilhelms død var de fleste af de oprindelige personer i det angelsaksiske aristokrati blevet erstattet normanniske og andre stormænd fra kontinentet efter. Ikke alle normannere fulgte Vilhelm under den oprindelige erobring modtog store landområder i England. Nogle har tilsyneladende været modvillige til at få land i et kongerige, som ikke altid virkede roligt. Selvom om nogle af de nyrige normannere i England kom fra Vilhelms nærmeste familie eller fra den normanniske overklasse, så kom andre fra relativt beskedne kår.<ref name=Bates148>Bates ''William the Conqueror'' pp. 148–149</ref> Vilhelm gav også landområder til sin støtter fra kontinentet fra en eller mere specifikke englændere; andre gange gav
Den middelalderlige krønikeskriver [[William af Malmesbury]] skriver, at kongen beslaglagde og affolkede mange mil land (36 sogne), og omdannede det til den kongelige [[New Forest]] for at kunne understøtte de kongelige jagter, som Vilhelm gik meget op i. Moderne historikere mener, at affolkningen af New Forest er stærkt overdrevet. Det meste af landområdet havde dårlig landbrugsjord, og arkæologisk og geografiske studier viser, at New Forest sandsynligvis var tyndt befolket, da det blev omdannet til en kongelig skov.<ref name=Young7>Young ''Royal Forests'' pp. 7–8</ref> Vilhelm var kendt for at holde meget af jagt, og han introducerede [[Royal forest|skovloven]] i områder af landet, for at regulere hvem, der kunne jage, og hvad der måtte jages.<ref name=Bates118>Bates ''William the Conqueror'' pp. 118–119</ref>
Line 195 ⟶ 194:
[[File:William the Conqueror 1066 1087.jpg|thumb|upright|Engelsk mønt med billede af Vilhelm Erobreren.]]
Efter 1066 forsøgte Vilhelm ikke at integrere de forskellige områder han herskede over til ét samlet kongerige med samme love. Hans [[Segl (mærke)|segl]] fra efter 1066, som der stadig findes seks udgaver, blev fremstillet til ham, efter han havde erobret England og taget rollen som konge, men det nævner separat hans rolle som hertug.{{efn|Seglet afbilder en bereden ridder og er det først eksempel på et sådant segl.<ref name=Bates138 />}} Når han var i Normandiet, erkendte han, at han skulle sværge troskab til den franske konge, men når han var i England, erkendte han ikke dette, hvilket er yderligere bevis for, at det forskellige landområder, som Vilhelm herskede over, blev betragtet som hver deres. Det administrative maskineri i Normandiet, England og Maine fortsatte med at eksistere separat fra hinanden, og de beholdt alle deres egne formater. Eksempelvis fortsatte England med at bruge [[writ]], hvilket ikke var kendt på kontinentet. Derudover adskilte de chartre og dokumenter produceret til regeringen i Normandiet sig fra dem, som blev produceret i England.<ref name=Bates138>Bates ''William the Conqueror'' pp. 138–141</ref>
Vilhelm overtog en engelsk regering, der var mere kompleks end det normanniske system. England var inddelt i [[Shire (administrativ enhed|shire]]s eller counties, som var yderligere underinddelt i enten [[hundred (county subdivision)|hundreds]] eller [[wapentake]]s. Hvert shire blev administreret af en kongelig embedsmand kaldet en [[Sheriff (England)|sheriff]], der havde nogenlunde samme status som en normannisk [[viscount]]. En sheriff var ansvarlig for den kongelige lovgivning, og at indkræve penge til kongen.<ref name=Bates23 /> For at holde styr på sit udvidede kongerige blev Vilhelm nødt til at rejse mere end hidtil havde gjort som hertug. Han rejste frem og tilbage mellem kontinentet og England mindst 19 gange mellem 1067 og hans død. Vilhelm tilbragte det meste af sin tid i England mellem slaget ved Hastings og 1072, og herefter brugte han det meste af sin tid i Normandiet.<ref name=Bates133134>Bates ''William the Conqueror'' pp. 133–134</ref>{{efn|Mellem 1066 og 1072 tilbragte Vilhelm kun 15 måneder i Normandiet, og resten af tiden var han i England. Efter han vendte tilbage til Normandiet i 1072 tilbragte Vilhelm omkring 130 måneder i Normandiet mod 40 måneder i England.<ref name=Bates133134 />}} Regeringen var stadig centreret omkring Vilhelms kongelige hushold; når han var i en del af sine riger, så blev beslutninger taget i andre dele, og sendt videre igennem et kommunikationssystem, der anvendte breve og andre dokumenter. Vilhelms udnævnte også embedsmænd, som kunne tage beslutninger, når han ikke var til stede, særligt hvis hans fravær forventedes at vare lang tid. Normalt var dette et medlem af Vilhelms nærmeste familie; ofte hans halvbror Odo eller hans hustru Matilda. Nogle gange blev disse embedsfolk udnævnt til at varetage særlige opgaver.<ref name=Bates136>Bates ''William the Conqueror'' pp. 136–137</ref>
Vilhelm fortsatte med at indkræve danegæld, der var en skat på jord. Dette var en fordel for Vilhelm, da det var den eneste universelle form for skatteopkrævning blandt de vesteuropæiske herskere i denne periode. Det var en årlig skat baseret på værdien af det land en person besad, og det kunne blive indkrævet i forskellige rater. De fleste år havde en skat på 2 shillings per [[Hide (areal)|hide]], men i kriser kunne dette øges helt op til 6 shillings per hide.<ref name=Bates151>Bates ''William the Conqueror'' pp. 151–152</ref> Mønter mellem forskellige dele af riget fortsatte med at blive slået i forskellige [[legering]]er og forskellig stil. Engelske mønter havde generelt højere sølvindhold, og de havde en højt kunstnerisk standard, og de skulle slås på ny hvert tredje år. Normanniske mønter havde meget lavere sølvindhold, og de var ofte mere sjusket fremstillet, og der gik længere imellem, at der blev slået nye mønter. I England var ingen andre mønter en engelsk tilladt, mens der på kontinentet godt kunne bruges mønter fra andre steder. Der er ingen tegn på, at mange engelske [[penny|pennies]] cirkulerede i Normandiet, hvilket viser, at der kun blev gjort ganske lidt for at integrere møntsystemet i England og Normandiet.<ref name=Bates138 />
Line 207 ⟶ 206:
[[File:Domesday Book - Warwickshire.png|upright|thumb|En side fra ''Domesday Book'' om [[Warwickshire]].]]
Ved juletid 1085 beordrede Vilhelm, at der blev udformet en undersøgelse af de jordbesiddelser, som han selv og hans vasaler havde i kongeriget, organiseret efter counties. Det resulterede i det værk, som i dag kendes som ''Domesday Book''. Den lister hvert county med en oversigt over landområder grupperet efter jordejeren. Listen beskriver jordområder, hvem der har ejet området inden erobringen, værdien, hvad skattegrundlaget var og normalt også antallet af bønder, plove og andre ressource det måtte have. Byer blev listet separat. Alle engelske counties syd for floderne Tees og [[Ribble]] er inkluderet, og hele værket synes at være færdiggjort inden 1. august 1086, hvor den ''angelsaksiske krønike'' beskriver, at Vilhelm modtog resultatet, og at alle stormændene svor [[Eden i Salisbury|Salisburyeden]], der var en fornyelse af deres troskab.<ref name=Bates198>Bates ''William the Conqueror'' pp. 198–202</ref> Vilhelms egentlige motivation for at igangsætte oversigten er ikke helt klar, men den havde sandsynligvis flere formål så som at lave en oversigt over de
== Død og eftermægle ==
Line 214 ⟶ 213:
[[File:Church of Saint-Étienne interior (2).jpg|thumb|left|Vilhelms grav i [[Abbaye-aux-Hommes]], [[Caen]].]]
Vilhelm overlod Normandiet til Robert, og varetægten af England blev givet til Vilhelms anden overlevende søn, der ligeledes hed Vilhelm, under antagelse af, at han ville blive konge. Hans yngste søn, Henrik, fik penge. Efter at have betroet England til sin anden søn, sendte den ældre Vilhelm den yngre Vilhelm tilbage til England den 7. eller 8. september med et brev til Lanfranc, som beordrede ærkebiskoppen at hjælpe den nye konge. Han testamenterede også gaver til kirken, og at der skulle gives penge til de fattige. Vilhelm beordrede også, at alle hans fanger skulle løslades, inklusive hans halvbroder Odo.<ref name=Bates202 />
Uorden fulgte Vilhelms død; alle der havde været ved hans dødsleje efterlod liget i Rouen og skyndte sig afsted for at tage sig af deres egne affærer. Til sidste fik de gejstlige i Rouen arrangeret, at liget blev sendt til Caen, hvor Vilhelm havde ønsket at blive begravet i [[Abbaye-aux-Hommes]], som han havde grundlagt. Begravelsen, hvor biskopper og abbeder fra Normandiet deltog samt hans søn Henrik, blev forstyrret af en borger i Caen, som hævdede, at hans familie var blevet ulovligt frataget land, som kirken havde bygget på. Efter hurtige møder viste anklagerne sig at være sande, og manden blev kompenseret. Yderliger problemer opstod, da liget blev sænket ned i graven. Liget var større, end der var plads til, og mens de fremmødte tvang liget ned i graven, sprang den døde krop og spredte en modbydelig lugt i hele kirken.<ref name=Bates207>Bates ''William the Conqueror'' pp. 207–208</ref>
Line 221 ⟶ 220:
== Eftermægle ==
Den direkte konsekvens af Vilhelms død var en krig mellem hans to sønner Robert og Vilhelm over kontrollen af England og Normandiet.<ref name=DNB /> Selvom efter den unge Vilhelms død i år 1100 og hans yngre bror Henrik blev konge, var der uenighed om kontrollen over Normandiet og England, indtil Robert blev taget til fange af Henrik under [[slaget ved Tinchebray]] i 1106. Problemer over arvefølgen ledte til, at autoriteten i Normandiet blev tabt, og aristokratiet fik tilkæmpet sig meget af den magt, som de havde tabt til den ældre Vilhelm. Hans sønner mistede også kontrollen over Maine, hvor der blev oprør i 1089, og de formåede stort set at blive fri for normannisk indflydelse herefter.<ref name=Bates208>Bates ''William the Conqueror'' pp. 208–209</ref>
Vilhelms erobring påvirkede England meget; der var sket ændringer i kirken, aristokratiet, kulturen og sproget som har bestået helt til moderne tid. Erobringen skabte tættere kontakt mellem Frankrig og båndene mellem Frankrig og England varede op igennem hele middelalderen. En anden konsekvens af Vilhelms invasion var, at det tidligere tætte bånd mellem England og Skandinavien ophørte. Vilhelms regering blandede elementer fra de engelske og normanniske til et nyt system, der lagde grunden for det senere engelske kongerige i middelalderen.<ref name=Bates210>Bates ''William the Conqueror'' pp. 210–211</ref> Hvor abrupt og vidtrækkende disse ændringer var er stadig årsag til en del debat blandt historikere. Nogle, så som [[Richard Southern]] påstår, at erobringen bragte den største ændring i [[Europas historie]] mellem [[Det Vestromerske Riges fald]] og 1900-tallet. Andre, som H. G. Richardson og G. O. Sayles, ser de ændringer som erobringen bragte som mindre voldsomme end Southern mener.<ref name=Rulers31 /> Historikeren Eleanor Searle beskriver Vilhelms invasion som "en plan som ingen hersker andre end en skandinaver nogensinde vil have overvejet".<ref name=Searle232>Searle ''Predatory Kinship'' p. 232</ref>
Vilhelms styre var skabt en del historiske kontroverser allerede før hans død. William af Poitiers skrev glødende om Vilhelms regering og dens fordele, men den ''angelsaksiske krønike'', som er skrevet efter hans død,
== Familie og børn ==
|