Forskel mellem versioner af "Luthers 95 teser"

11 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (linkfix)
# Disse ord kan ikke forstås om bodens [[sakramente]], dvs. om bekendelsens og fyldestgørelsens sakramente, som forvaltes ved [[præst]]ernes embede.
# Dog sigter det heller ikke blot til den indre bod. Nej, den indre bod er ikke noget, hvis ikke man i det ydre udøver forskellige former for kødets dødelse.
# Straffen forbliver derfor, så længe hadet til én selv forbliver (Det er det, der er den sande indre bod). Den forbliver altså, indtil man indgår i [[Himmelen (religion)|Himmeriget]].
# [[Pave]]n vil ikke og kan ikke eftergive nogen [[straf]]fe, undtagen dem, som han selv har pålagt, enten efter sin egen eller efter de kirkelige [[lov (jura)|lov]]es afgørelse.
# Paven kan ikke tilgive nogen skyld. Han kan kun erklære og stadfæste, at den er tilgivet af [[Gud Fader|Gud]]. Men han kan naturligvis tilgive i de sager, der er forbeholdt ham, og foragter man dem, forbliver skylden fuldt ud.
# Gud tilgiver ikke nogen hans skyld uden samtidig at underlæggerunderlægge ham præsten, hans stedfortræder, til at blive ydmyget i alle ting.
# De kirkelige bodslove kan alene pålægges de levende. Intet kan ifølge lovene pålægges dem, der skal dø.
# Derfor handler [[Helligånden]] vel imod os, derved at paven i sine dekreter altid har undtaget dødens og nødvendighedens situation.
# Man ser, at [[Helvede]], Skærsild og Himmel adskiller sig fra hinanden, ligesom fortvivlelse, tilnærmelsesvis fortvivlelse og tryghed adskiller sig fra hinanden.
# Øjensynlig trænger sjælene i Skærsilden til, at deres kærlighed øges ligesom deres rædsel mindskes.
# Der synes heller ikke at være hverken fornuftgrunde eller Skriftbeviserskriftbeviser for den antagelse, at de ikke skulle være i en tilstand, hvor de kan gøre fortjenstfulde gerninger eller øge kærligheden.
# Det synes heller ikke bevist, at de er visse og sikre på deres salighed, i hvert fald ikke alle, selv om vi er fuldkommen sikre på det.
# Derfor mener paven, når han siger ”fuld eftergivelse af alle bodsstraffe”, ikke alle overhovedet, men kun eftergivelse af dem, han selv har pålagt.
# Det er sandt, at når pengene klinger i bøtten, så kan profitten og havesygen øges. Men kirkens forbønner beror alene på Guds vilje.
# Hvem véd, om alle sjælene i Skærsilden vil udfries, sådan som der fortælles om [[Sankt Severin]] og Paschalis.
# Ingen kan være sikker på sandheden i sin anger, endnu mindre på, at den opnår fuld syndsforladelse.
# Ligeså sjældensjældent, som der findes én, der gør sand bod, ligeså sjældensjældent er der én, der opnår sand aflad, altså uhyre sjældensjældent.
# De mennesker er fordømt i evighed sammen med deres [[lærer]]e, som tror, at de er sikre på deres frelse i kraft af afladsbreve.
# Man skal vogte sig meget for dem, der siger, at pavens aflad er den Guds uvurderlige gave, hvorved mennesket bliver forsonet med Gud.
# For afladsnåden tager kun sigte på den sakramentale fyldestgørelses straffe, som er pålagt af mennesker.
# De mennesker prædiker ikke [[Kristendom|kristeligt]], som lærer, at det er unødvendig med anger, når sjælene købes fri af Skærsilden, eller man køber skriftebreve.
# Enhver kristen, der i sandhed er sønderknust, har fuld syndsforladelse fra straffen og skylden. Og den bør gives ham også uden afladsbreve.
# Enhver sand kristen, hvad enten han lever eller er død, har delagtighed i alle Kristi og [[Romerskkatolske kirke|kirkens]] goder, og de gives ham af Gud også uden afladsbreve.
# Det er meget vanskeligt, selv for de lærdeste teologer, på én gang at prise afladens storhed og den sande anger for folket.
# Den sande anger søger og elsker straffen, men afladens storhed udhuler dette og får mennesker til at hade straffen, eller giver dem i hvert fald anledning til det.
# Man må være forsigtig med at prædikenprædike den [[Jesu disciple|apostolske]] aflad, for at folk ikke fejlagtigt skal tro, at den er at foretrække frem for kærlighedens andre gode gerninger.
# De kristne bør belæres om, at det ikke er pavens mening, at køb af aflad på nogen måde kan sammenlignes med barmhjertighedsgerninger.
# De kristne bør belæres om, at hvis man giver til den fattige eller låner til en trængende, så handler man bedre, end hvis man køber aflad.
# For ved kærlighedsgerningen vokser kærligheden, og mennesket bliver bedre, men ved afladen bliver man ikke bedre, man slipper blot fri for straf.
# De kristne bør belæres om, at den, der ser en nødlidende og lader ham i stikken og giver det til aflad, ikke køber pavens aflad, men Guds vrede.
# De kristne bør belæres om, at medmindre de har overflod, er det nødvendigt at beholde det, der er nødvendigt til hjemmet, og ikke bruge det på aflad.
# De kristne bør belæres om, at hvis paven kendte afladsprædikanternes måde at drive penge ind på, ville han hellere lade [[Peterskirken|Peters-kirken]] gå op i [[Brand|luer]] end lade den bygge på sine [[får]]s [[skind]], [[kød]] og [[Knogle (anatomi)|ben]].
# De kristne bør belæres om, at paven, som det er hans pligt, gerne ville sælge Peters-kirken, hvis det skulle være, for at give af sine penge til de mange, som fralokkes afladspenge af visse prædikanter.
# Tilliden, til at man kan opnå frelse gennem køb af afladsbreve, er falsk, også selv om kommissæren, ja, paven selv, stod inde for det med sin sjæl.
# Kristi og pavens fjender er dem, som befaler, at Guds ord helt skal forstumme i de andre kirker, når der udbydes aflad.
# Der sker uret imod Guds ord, når der i den samme prædiken anvendes lige så lang tid eller mere på aflad som på ordet selv.
# Det må nødvendigvis være pavens mening, at hvis afladen (som er det mindste) fejres med én [[Klokke (instrument)|klokke]], med nogle enkelte [[Optog|processioner]] og [[ceremoni]]er, så må [[Evangelium|evangeliet]] (som er det største) prædikes med hundrede klokker, hundrede processioner og ceremonier.
# [[Tiende|Kirkens skatte]], hvorfra paven uddeler afladen, er hverken omtalt eller kendt tilstrækkelig blandt Kristi folk.
# Det fremgår klart, at det ikke er jordiske [[skat]]te, for så ville de fleste prædikanter ikke uddeleruddele dem så gerne,villigt men kun samlersamle dem.
# Det er heller ikke Kristi og [[helgen]]ernes fortjenester, fordi disse altid, også uden paven, virkerudvirker nåde til det indre menneske og [[kors]], [[død]] og helvede til det ydre menneske.
# Den hellige [[Lorenzo Valla|Laurentius]] sagde, at kirkens skatte var kirkens fattige, men han talte efter sin tids sprogbrug.
# Uden at gå for vidt kan vi sige, at skatten er kirkens nøgler (der er givet ved Kristi fortjeneste).