Mary Rose Tudor: Forskelle mellem versioner

Prinsesse '''Mary Rose Tudor''' var datter af [[Henrik 7. af England]] og Elizabeth af York, (d. 18. Marts 1496,) og var det yngste barn af Kongen ogderes Dronningenbørn, som overlevede barndommen.

Mary var forlovet med Charles -(senere Denkejser senereaf Holy[[det RomanHellige Emperor,romerske Rrige]]) som igennemgennem sin mor, var nevø til [[Catherine af AragonAragonien]]. Efter diplomatiske forsinkelser og hemmelige forhandlinger imellemmellem Spanien, Det Hellige Romerske Rige og Frankrig, ophævede HenrikMarys VIIIbror (MarysHenrik bror)VIII forlovelsen.

Desværre var Henriks svar påerstatning en erstatning, enmand 34 år ældre mand, end Mary -, Louis XII, Konge af Frankrig, beskrevet som var en "svag og gammel mand" og overhovedet ikke en særlig tiltalende udsigt, for en ung, rask og smuk prinsesse. KongenLouis var enkemand, uden arving, og Henrik var mere end klar til at overdrage hanssin søster, som en måde at indlede våbenhvile med en kontinental magtFrankrig.

Selvfølgelig havde Mary ingenting at skulle have sagt i denne sag, da Kongelige Prinsesserprinsesser almindeligvis blev betragtet som en handelsvare.

Mary må have vist at dette var hendes skæbnedet, men hun var blevet forelsket i hendessin brors ven, Charles Brandon. Brandon var Hertughertug af Suffolk, men var ikke kongelig. Titlen var tildelt påhans grundfar af hans farspga. loyalitet og bedrifter ved kampen ved [[Bosworth]]. Men Mary ville gifte sig med ham, selvom sådan et match ville blive betydeom atend hun giftede sig under sin stand.

Mary nægtede at gifte sig med den Franskefranske Konge,konge og forlangte at blive tilladt at indgå ægteskab med Charles. Selvfølgelig nægtede hendesHendes bror Henrik VIII nægtede. Så Mary indgik en aftale med Henrik: Hun ville gøre sin prinsesse pligt,prinsessepligt og gifte sig med den Franske KongeLouis. Men, hvis hun overlevede Louis, -hvad Hvilketder var meget sandsynligt -, ville hun have lov til at vælge sin næste ægtemand. Henrik gik med på aftalen, ganske sikkert med den hensigt aldrig at æreholde sit løfte.

Mary deltog først i et stedfortræder bryllup, med Hertugenhertugen af Longueville som stedfortræder for Louis. En måned senere, rejste Mary til Paris til hendessit rigtige bryllup, med den 52 årig Kongekonge af Frankrig. Det meste af det Engelskeengelske følge, prinsessen havde medbragt til Frankrig, blev sendt tilbage. Dog blev nogleNogle få, inklusivblev Boleynsom søstrene, Anne og Mary Boleyn.

Enkedronning Mary, nu Enke Dronning, flyttede til [[Palais de Cluny]], hvor hun vari seks uger blev isoleret fra alle mænd, på nærundtagen den nye Konge,kong Francis,Frans og hans skriftefader, i 6 uger for at se, om hun var gravid med den nu afdødedøde konges barn, og hvis det var tilfældet, for at sikre at det var hans barn.

DetteDet gav Mary tid til at planlægge. Hun vidste, at Charles Brandon ville være iblandtblandt de udsendte til Frankrig, som skulle eskortere hende tilbage til England. Hun havde hørt rygter om at hendes bror Henrik havde planer om at gifte hende væk til den Spanskespanske prins[[grande]].

I det lille kapel ved Palais de Cluny, gjorde Mary Tudor det utænkelige for mange prinsesser, hun giftede sig med den mand, hun selv havde valgt. Da Henrik fandt ud af dettedet, blev han rasende.

DogMen Mary var Mary hans yndlings søsteryndlingssøster og Charles en gammel ven, også parret blev hurtigt tilgivet.

Mary og Charles opkaldte deres første barn Henry (1515-1534) til ære for hendes bror. Det andet barn blev navngivet efter den kvindelige udgave af navnet på en anden, som hjælp til med foreningen. Pigens blev døbt Frances (1517-1559). Deres tredje3. barn, var en datter navngivet Eleanor (1519-1547)

Mary blev altid omtalt som Dronningen af Frankrig (almindeligvis "Den Franskefranske Dronning") og aldrig som Hertugindenhertuginden af Suffolk. Dette var sikkertMåske for at minde hende om, at hun giftede sig under rang.

Mary var gode venner med hendessin svigerinde Catherine af Aragon,Aragonien og støttede hende i skilsmissen og afviste [[Anne Boleyn]].

Marys helbred begyndte at fejlesvigte i 1533, og hun døde d. 24. Junijuni samme år. Mary blev begravet i Sct. Marys Kirke i [[Bury St. Edmunds]] i Suffolk.