Indien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, replaced: ialt → i alt (3) ved brug af AWB
småret i referencer
Linje 358:
 
Den vediske kultur er den [[indoariere|indoariske]] kultur, som associeres med de hinduistiske hellige tekster i [[Veda-samlingene]]. Veda-samlingerne er nogen af de ældste tekster, som fortsat eksisterer. Denne periode varede fra omkring 1.500 f.Kr. til 500 f.Kr. I løpet af denne periode blev grundlaget for meget af indiske sprog, kultur og religion skabt. Men tidsangivelsen er betvivlet af nogen nationale indiske historikere, som sætter starten til 3.000 f.Kr.<ref>See [http://www.hindunet.org/hindu_history/ancient/aryan/aryan_agrawal.html Demise of the Aryan Invasion Theory] av dr Dinesh Agarwal</ref> De første 500 år (1.500-1.000 f.Kr.) hører strengt taget til bronzealderen og de næste 500 år (1.000-500 f.Kr.). Mange forskere i dag mener, at der skete en [[indo-ariansk migration]] ind i Indien og foreslår at tidlige indoariansk-sproglige stammer migrerede ind i de nordvestlige regioner af det indiske subkontinentet i begyndelsen af det 2. årtusinde f.Kr. Nogen forskere mener, at disse indo-arianske stammer havde deres oprindelse i Centralasien og Afghanistan, og at de migrerede øst over ind i Indien og vest over ind i [[Mesopotamien]] og til sidst assimilerede sig med de indfødte, mens de spredte deres sprog og kultur.<ref>{{cite book
| last = Mallory | first = J.P. | authorlink = J.P. Mallory | title = In Search of the Indo-Europeans: Language, Archeology and Myth | edition = Reprint edition (Aprilapril 1991) | year = 1989
| publisher = [[Thames & Hudson]] | location = London | isbn = 0500276161 | pages = p 43
| quote = The great majority of scholars insist that the Indo-Aryans were intrusive into northwest India }}</ref> Dette har mødt modstand fra tilhængere af [[ud af Indien]]-teorien, som hævder at arianerne var indfødte på det indiske subkontinent.
 
Tidlige vediske samfund bestod af stort set pastorale grupper, hvor den sene harappiske urbanisering af ukendte grunde blev opgivet.<ref>[http://www.britannica.com/eb/article-46838/India India: Reemergence of Urbanization]</ref> Ifølge [[Rigveda]] blev det arianske samfund i voksende grad [[agrikultur]]elt og var socialt organiseret omkring de fire [[Varnas]]. Foruden at være de vigtigste tekster til hinduismen (vedaene), skal eposerne ([[Ramayana]] og [[Mahabharata]]) have haft deres første oprindelse i denne periode.<ref>{{cite book
| author=Valmiki | editor = Goldman, Robert P | title = The Ramayana of Valmiki: An Epic of Ancient India, Volume 1: Balakanda | series = Ramayana of Valmiki | month = marsmarts | year = 1990 | publisher = [[Princeton University Press]] | location = [[Princeton, New Jersey]] | isbn = 069101485X | pages = s. 23 }}</ref> Tidlig indoariansk nærvær korresponderer antagelig delvis med [[okkerfarvede vaser]] i arkæologiske fund.<ref name = "tqlgsv"> {{cite book | author= Krishna Reddy | title = Indian History | year = 2003 | publisher = Tata McGraw Hill | location = New Delhi | isbn = 0070483698 | pages = s. A11 }}</ref> Kongedømmet [[Kuru (Indien)|Kuru]]<ref>M. WItzel, Early Sanskritization. Origins and development of the Kuru State. B. Kölver (ed.), Recht, Staat und Verwaltung im klassischen Indien. The state, the Law, and Administration in Classical India. München : R. Oldenbourg 1997, 27-52 = Electronic Journal of Vedic Studies, vol. 1,4, December 1995, [http://ejvs.laurasianacademy.com ejvs.laurasianacademy.comf]</ref> korresponderer med kulturerne, som brugte [[sort og rød keramik]] og [[gråfarvet keramik]] og begyndelsen af jernalderen i det nordvestlige Indien omkring 1.000 f.Kr., omtrent samtidig med samlingen [[Atharvaveda]], den første indiske tekst som nævner [[jern]] (som ''śyāma ayas'', bogstavelig "sort metal"). Gråfarvet keramik-kulturen, som strakte sig over store dele af det nordlige Indien, var ledende fra 1.100 til 600 f.Kr.<ref name = "tqlgsv"/> Denne senere periode korresponderer med en ændring i synet på det dominerende stammesystem henimod etableringen af kongeriger kaldet ''Mahajanapadas''.
 
=====Mahajanapadas=====
[[Fil:Ancient india.png|thumb|Mahajanapadas var de 16 mægtigste [[kongedømme]]r og [[republik]]ker i epoken, som lå langs de frugtbare [[Indus-Ganges-sletter]], men der var et antal mindre kongedømmer langs bredden af Indien.]]
 
I den sene vedatid havde et antal små kongeriger eller bystater dækket subkontinentet, mange nævnt under vedisk, tidlig buddhistisk og jainalitteratur så langt tilbage som 1.000 f.Kr. Inden 500 f.Kr. strakte 16 monarkier og republikker kendt som ''[[Mahajanapadas]]'' — [[Kasi]], [[Kosala]], [[Anga (kongerike)|Anga]], [[Magadha]], [[Vajji]] (eller Vriji), [[Malla]], [[kongeriget Chedi|Chedi]], [[Vatsa]] (eller Vamsa), [[kongeriget Kuru|Kuru]], [[Panchala]], [[Machcha]] (eller Matsya), [[Surasena]], [[Assaka]], [[Avanti]], [[Gandhara]], [[Kamboja]] — sig over Indus-Ganges-sletterne fra nutidens Afghanistan til [[Bengalen]] og [[Maharastra]]. Denne periode var den anden betydelige urbanisering efter Induskulturen. Mange mindre klaner nævnt i tidlig litteratur ser ud til at have været til stede i resten af subkontinentet. Nogen af disse konger var arvelige. Andre mener, at der blev valgt herskere. Det dannede sprog på den tid var [[sanskrit]], mens dialekterne hos den almindelige befolkning i det nordlige Indien blev omtalt som [[prakrit]]er. Mange af de 16 kongeriger havde samlet sig til fire store inden 500/400 f.Kr., på [[Siddharta Gautama]]s tid. Disse fire var Vatsa, Avanti, Kosala og Magadha.<ref>{{cite book | author= Krishna Reddy | title = Indian History | year = 2003 | publisher = Tata McGraw Hill | location = New Delhi | isbn = 0070483698 | pages = s. A107 }}</ref>
 
Hinduistiske ritualer var komplicerede og udførte af præsterne. Det er antaget, at [[Upanishaderne]], sene vediske tekster som overvejende omhandlede begyndende filosofi, blev samlede i den sene vediske tid og i begyndelsen af denne periode til ''Mahajanapadas''. Upanishaderne havde betydelig effekt på [[indisk filosofi]] og var samtidige med udviklingen af [[buddhisme]] og [[jainisme]], hvilket antyder en intellektuel guldalder i denne periode. Det er antaget, at Siddharta Gautama i [[537 f.Kr.]] skaffede sig "oplysningen", og blev kendt som [[Buddha]]. Omtrent samtidig spredte [[Mahavira]], den 24. jain [[Tirthankara]] ifølge jainene, en lignende teologi, som senere blev kendt som jainisme.<ref>Mary Pat Fisher (1997) In: Living Religions: An Encyclopedia of the World's Faiths I.B.Tauris : London ISBN 1860641482 – '' Jainism's major teacher is the Mahavira, a contemporary of the Buddha, and who died approximately 526 BCE. Page 114 ''</ref> Men ortodokse jainere mener, at den stammer fra før al kendt tid. Vedaerne er antaget at have dokumenteret nogen få jain tirthankarer og en asketisk orden, som ligner sramana-bevægelsen.<ref>Mary Pat Fisher (1997) In: Living Religions: An Encyclopedia of the World's Faiths I.B.Tauris : London ISBN 1860641482 – '' “The extreme antiquity of Jainism as a non-vedic, indigenous Indian religion is well documented. Ancient Hindu and Buddhist scriptures refer to Jainism as an existing tradition which began long before Mahavira.” Page 115 ''</ref> Buddhas lære og jainisme havde doktriner, som hældede mod asketisme og blev forkyndt i [[prakrit]], som hjalp dem til at skaffe sig accept blandt masserne. De har haft indflydelse på praksis som hinduisme og indiske åndelige ordener assosieres med, særlig [[vegetarianisme]] som forbyder slagtning af dyr og ahimsa (ikke-vold).
Linje 668:
[[Britisk Indien|De britiske indiske]] territorier blev uafhængige i 1947 efter at være blevet [[delingen af Indien|delt]] i [[Unionen Indien]] og [[Dominionen Pakistan]]. Efter delingen af provinserne Punjab og Bengalen, udbrød der optøjer mellem sikher, hinduer og muslimer flere steder i Indien, herunder Punjab, Bengalen og Delhi, hvilket førte til, at omkring 500.000 mennesker døde.<ref name=symonds>{{cite book
| last = Symonds | first = Richard | title = The Making of Pakistan | year = 1950 | publisher = [[Faber and Faber]] | location = London | oclc = 1462689 | id = ASIN B0000CHMB1 | pages = p 74
| quote = at the lowest estimate, half a million people perished and twelve million became homeless
}}</ref> Denne periode så også en af de største massemigrationer, som er kendt i moderne historie. I alt 12 millioner hinduer, sikher og muslimer flyttede mellem de nyoprettede nationer Indien og Pakistan<ref name=symonds/>.