Wikipedia

Øresvin: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
flytter rundt på afsnit, retter lidt i teksten og finder et par kilder, men mangler stadig tjek af fakta i resten
flytter igen rundt på tekst og omskriver afsnit om udseende og sanser. De fleste andre afsnit mangler stadig
Linje 22:
| udbredelseskort_tekst = Øresvinets udbredelse
}}
'''Øresvinet''' (''Tursiops truncatus'') er nok den mest kendte [[delfin]]art. Den findes i varme og tempererede [[Hav|have]] over hele verden, med undtagelse af [[Ishavet]] og [[Antarktis]]. Arten er kendt for at være meget lærenem og tillidsfuld over for mennesker. Den findes almindeligt tæmmet i oceanarier, og meget viden om hvaler er opnået ved at studere den i fangenskab. Øresvinet er et [[rovdyr]] og lever blandt andet af fisk. Denog erblæksprutter. nært beslægtet med [[indopacifisk øresvin]] (''Tursiops aduncus''), der lever kystnært omkring øerne i Sydøstasien, samt med arten ''[[Tursiops australis]]'' fra laguner i det sydøstlige Australien.
 
== Udseende og anatomi ==
Øresvin er grå, frai denforskellige mørkenuancer, gråmørkest på toppen af ryggen nær rygfinnen, tilog enlysest megetpå lysundersiden. gråDenne ellersåkaldte næsten hvid underside. Saltvandet[[modskygning]] gør dem svære at se bådei oppefravandet, ogsåvel nedefra når de svømmer. Deres overoppe- ogsom underkæber er forlængede, hvilket giver dem deres engelske navn "bottlenose", eller "flaskenæb" på dansk. Deres rigtige næse er dog [[blåsthul]]let øverst på hovedet. Deres ansigter viser et karakteristisk "smil"nedefra. Voksne varierer i størrelse fra 2 til 4 meter, og i vægt fra 150 til 650&nbsp;kg,. hvor hannerneHanner er eni smulegennemsnit længere og betydeligt tungere end hunnerne i gennemsnithunner. Størrelsen på delfinen lader til at varierevarierer betydeligt med levestedet. DetDe mestefleste af den forskning somsteder er foregåetlængden indenomkring for2,5 dettemeter område,og harvægten været200-300 begrænsetkg.<ref tilname=Princeton>{{cite [[Atlanterhavet]]book|author1=Shirihai, hvorH.|author2=Jarrett, forskere har identificeret to økotyperB.|year=2006|title=Whales DelfinerneDolphins iand detOther varme,Marine laveMammals vandof laderthe tilWorld|pages=155–161|location=Princeton|publisher=Princeton atUniv. havePress|isbn=0-691-12757-3}}</ref> enHvis mindreman kropser endbort deresfra kusiner,øresvin i det koldereøstlige dybeStillehav, vand.så Forer eksempeldyr, viser en undersøgelse afder dyrenelever i Moraylavt Firth,og ivarmt [[Skotland]],vand atgenerelt dyrenemindre havdeend enderes gennemsnitslængdeslægtninge påi ligekoldt underog 4dybt metervand.<ref Dettename=encyc>{{cite kanbook|title=Encyclopedia sammenlignesof medMarine 2Mammals|author1=Wells,5 meterR. for den|author2=Scott, gennemsnitligeM.|chapter=Bottlenose delfinDolphins|editor1=Perrin, i [[Florida]]W. Dem|editor2=Wursig, i de koldere egne har også en mere fedtholdigB. krop|editor3=Thewissen, ogJ blod|pages=122–127|year=2002|publisher=Academic der er mere egnet til at dykke dybt.Press|isbn=0-12-551340-2}}</ref>
 
HalefinnenHalefinne og rygfinnenrygfinne er formetdannet af tæt [[bindevæv]] og indeholder hverken knogler eller muskler. Dyrene skaberbevæger fremdriftsig fremad i vandet ved at bevæge halefinnenslå op og ned med halefinnen. Lufferne, på siden af kroppen, brugesanvendes til atstyring styre med; som tydeligtog indeholder knogler der kaner sammenlignes[[Homologi med(biologi)|homologe]] til forlemmerne frahos landpattedyr (fra hvem delfinerne og andre [[tandhvaler]] udviklede sig fra for ca. 50 millioner år siden).
 
== Sanser ==
DeØresvin har et godt syn. ØjneneI erøjnene, der lokaliseretsidder på hver side af hovedet, og harfindes et reflekterende lag bag nethinden, kaldet ''[[tapetum lucidum]].'' somDette hjælper i svagt lys. Deres hestesko formede pupil[[Pupil|pupiller]] gør det muligt for delfinen at havese godtskarpt syn bådeogså over og under vandet, på trods af forskellendet anderledes [[brydningsindeks]] i densitetenluft afi disseforhold til i vand, fordi pupillernes lille åbning i stærkt lys giver en stor [[dybdeskarphed]] ligesom [[Blænde|blænden]] i et medierkamera.<ref name="Herman 1975"/>
 
Lugtesansen er derimod ringe, da øresvinet mangler olfaktoriske nerver i hjernen. Deres smagssans er ikke blevet grundigt undersøgt, men de menes at kunne smage stoffer i vandet.<ref name="characteristics">{{cite web|url=http://www.wiu.edu/users/emp102/DolphinWeb/dolphin_char.htm|title=Dolphin Characteristics|work=Western Illinois University|accessdate=August 31, 2008}}</ref>
I kontrast er deres lugtesans meget ringe, hvilket er forventet da deres blåsthul, hvilket svarer til næsen, er lukket i undervandsmiljøet og kun bliver åbnet for at indtage luft. Deres smagssans er ikke blevet studeret nøjere, om end delfiner har demonstreret evnen til at detektere salte, søde, bitre (kininsulfat) og sure (citronsyre) smage. Nogle dyr i fangenskab har også udvist en preference for visse spisefisk, om end det ikke er afklaret om smagen har en afgørende faktor.
 
=== Biosonar ===
DelfinensØresvinet søger, deresligesom andre delfiner, føde ved af hjælp af en såkaldt [[biosonar]], svarende til en almindelig [[sonar]]: de finder objekterbyttet ved at producereudsende en [[lyd]] og derefter lytte efter [[Ekko|ekkoet]]. Den klikkende lyd udsendes i en fokuseret stråle foran dyret. DeLigesom harhos andre delfiner findes to små øreåbninger bag øjnene, men de fleste af lydbølgerne bliver transmitteret til det indre øre via underkæben. Når de nærmer sig måletbyttet, bliver ekkoet højere;, delfinernehvilket tilpasserfår veddelfinerne til at justeremindske intensiteten af de udsendte lyde. Dette står i kontrast til den teknik brugt af [[flagermus]] og menneskemenneskelig sonar, hvor det er ''modtagerens''følsomheden følsomhed der justeres. Når de kommer nærmere bliver frekvensen på klikkene sat op, dafor lyden ikke længere bruger så lang tid på at rejse frem ogder tilbagemindskes. DetaljerneGrundige omstudier dereshar ekkolokation er blevet nøje studeretvist, og det er blevet vist at de er i stand til at udtrække detaljer om formenobjektets påform.<ref måletname="Pack udelukkende via deres biosonar – lidt på samme måde som et røngtensyn.1995">
{{cite journal |vauthors=Pack AA, Herman LM |title=Sensory integration in the bottlenosed dolphin: immediate recognition of complex shapes across the senses of echolocation and vision |journal=The Journal of the Acoustical Society of America |volume=98 |issue=2 Pt 1 |pages=722–33 |year=1995|pmid=7642811 |doi=10.1121/1.413566|bibcode = 1995ASAJ...98..722P }}</ref>
 
== Levevis ==
Line 44 ⟶ 45:
=== Føde ===
Deres føde består primært af små fisk, [[blæksprutte]]r, [[krabbe]]r og andre lignende dyr. Deres spidse tænder bruges til at gribe og fastholde, men ikke tygge maden. Når en stime fisk er fundet, arbejder dyrene sammen som et team om at holde fiskene tæt sammen, for at maksimere udbyttet. De søger også efter fisk alene, ofte bundlevende arter. Til tider vil de slå til fiskene med halen, for at lamme dem og gøre dem nemmere at spise. Det er også blevet teoretiseret at de kan bruge deres [[biosonar]] til at lamme fisk med.
 
===Vejrtrækning===▼
Med 5 til 8 minutters mellemrum er delfinerne nødt til at svømme til overfladen for at trække vejret gennem blåsthullet. Gennemsnitligt trækker de dog vejret meget oftere, hvilket dog også afhænger meget af hvilken aktivitet, de foretager. Deres søvn er meget let; nogle forskere har indikeret, at de to hjernehalvdele skiftes til at sove i søvnperioden. Dette gøres både som beskyttelse mod rovdyr eller andre farer, og for at trække vejret. Vejrtrækningen hos delfiner er en bevidst handling, og hvis de bliver fuldt bevidstløse (som mennesker er i dyb søvn) ville de ikke kunne trække vejret. ▼
 
===Kommunikation===
Line 62 ⟶ 66:
Hunnerne kan leve omkring 50 år, mens hannerne højst bliver 30 år gamle.
 
==Intelligens og værktøjsbrug==
==Adfærd==
 
▲===Vejrtrækning===
▲Med 5 til 8 minutters mellemrum er delfinerne nødt til at svømme til overfladen for at trække vejret gennem blåsthullet. Gennemsnitligt trækker de dog vejret meget oftere, hvilket dog også afhænger meget af hvilken aktivitet, de foretager. Deres søvn er meget let; nogle forskere har indikeret, at de to hjernehalvdele skiftes til at sove i søvnperioden. Dette gøres både som beskyttelse mod rovdyr eller andre farer, og for at trække vejret. Vejrtrækningen hos delfiner er en bevidst handling, og hvis de bliver fuldt bevidstløse (som mennesker er i dyb søvn) ville de ikke kunne trække vejret.
 
=== Intelligens===
Line 73 ⟶ 74:
I 1997 blev værktøjsbrug beskrevet i øresvinsbestanden i Shark Bay, Australien. En delfin holdt en svamp i næbbet, sandsynligvis for at beskytte sig når den søgte efter føde på den sandede havbund. Opførslen er kun observeret i denne bugt, og er næsten udelukkende iagttaget hos hunnerne. Dette er det eneste kendte tilfælde af værktøjsbrug hos havpattedyr. Et udførligt studie i 2005 viste at mødrene sandsynligvis lærte deres døtre hvordan de skulle gøre. Dele af delfinflokke i Mauretanien er kendt for at samarbejde med fiskere. Delfinerne driver en fiskestime ind mod kysten, hvor fiskerne venter med deres net. I forvirringen mens nettene bliver kastet, lykkes det for delfinerne at fange mange fisk. Samarbejde mellem delfiner og andre arter er også observeret, og det er foreslået at denne opførsel bliver overført via kultur.
 
== Underarter og slægtninge ==
[[Underart]]er af øresvinet:<ref name=msw3/>
* ''Tursiops truncatus truncatus''
* ''Tursiops truncatus gillii''
* ''Tursiops truncatus ponticus'', lever i [[Sortehavet]]
Øresvinet er nært beslægtet med [[indopacifisk øresvin]] (''Tursiops aduncus''), der lever kystnært omkring øerne i [[Sydøstasien]], langs Afrikas østkyst og i [[Rødehavet]]. Senest er det blevet klarlagt at den form af øresvinet, der lever i nogle laguner i det sydøstlige Australien skal anerkendes som en selvstændig art,''[[Tursiops australis]].''
 
== Øresvin og mennesker ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Øresvin"