Olympiske lege: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Små sproglige justeringer og enkelte faktuelle tilføjelser.
m Småret - et par sproglige smuttede, og så er det byer, ikke lande, der afholder legene
Linje 2:
[[Fil:In the earlist times a simple foot-race was the only event.jpg|thumb|I [[antikkens olympiske lege]] var løbsøvelser den eneste idrætsgren.]]
[[Fil:Olympic Cauldron lit at 2010 Winter Olympics opening ceremony 2.jpg|thumb|Tænding af [[Den olympiske ild]] under [[Vinter-OL 2010|De 21. olympiske vinterlege]] i 2010.]]
De '''olympiske lege''' (forkortes ofte '''OL''') er en sportsbegivenhed med mange [[sportsgren]]e, der afholdes hvert fjerde år. De olympiske lege kendes fra to æraer:{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} [[Antikkens olympiske lege]] samt de moderne olympiske lege, som [[Pierre de Coubertin]] i slutningen af det [[19. århundrede1800-tallet]] tog initiativet til. Han så idealerne i antikkens stævner og fik etableret den [[IOC|Internationale Olympiske Komité (IOC)]] i [[1894]]. Her blev man enige om at afholde de første moderne olympiske lege i [[Sommer-OL 1896|1896 i Athen]].
 
IOC har siden udviklet sig til en magtfuld organisation med politisk – og økonomisk – kontrol over alle aspekter af legene. I begyndelsen var visionen, at legene var forbeholdt [[amatør]]sportsudøvere, men op gennem det 1900-tallet blev dette ideal undergravet, først af politiske og senere af kommercielle årsager. Derfor har nu selv højt betalte sportsudøvere lov til at deltage i legene, men kan dog ikke opnå direkte økonomiske gevinster ved deltagelsen, idet der udelukkende konkurreres om medaljer og æren ved de olympiske lege.
 
De olympiske lege er opdelt i [[sommer-OL]] og [[vinter-OL]] alt efter sportsgrenene. I de seneste årtier er endvidere etableret [[paralympiske lege]] for personer med [[handicap]]s. IOC's nyeste initiativ er [[ungdomsolympiske lege]], for unge mellem 14 og 18 år, der afholdtes første gang i [[2010]] i [[Singapore]]. Både de paralympiske lege og de ungdomsolympiske lege afholdes i sommer- og vinterudgaver. Perioden mellem to olympiske lege kaldes for en [[olympiade]], men udtrykket bruges endvidere indimellem (ukorrekt) om selve legene.
Linje 21:
 
== Markante olympiske præstationer ==
Gennem årene har der forekommet en række præstationer ved legene, der har sat sig spor i historien. Her følger et par eksempler:
 
* 140 nationer har gennem årene opnået mindst én medalje ved OL. USA har gennem OL-historien vundet flest medaljer med i alt 2.514 ved vinter- og sommer-OL til og med 2008, heraf 1.008 af guld. Derefter følger Sovjetunionen med 1.204 medaljer i alt (473 af guld) og [[Forenede Kongerige|Storbritannien]] med 736 i alt (215 af guld). Disse tre lande er også øverst på listen over medaljetagere, når man regner sommer-OL alene.
Linje 70:
=== Forløbere for de moderne olympiske lege ===
[[Fil:Baron Pierre de Coubertin.jpg|thumb|Baron Pierre de Courbertin, initiativtager til de moderne olympiske lege.]]
Det egentlige initiativ til genoptagelse af olympiske lege stammer fra midten af det [[19. århundrede]], men faktisk var der allerede flere hundrede år førforinden afholdt man forskellige steder sportskonkurrencer, der havde varianter af 'olympisk' knyttet til sig. En englænder ved navn Robert Dover tog initiativ til en begivenhed kaldet [[Cotswold Olimpick Games]], der er blevet afholdt årligt siden begyndelsen af 1600-tallet (engang mellem [[1604]] og [[1612]], hvor sidstnævnte årstal nu regnes som den officielle start) i [[Cotswolds]].
 
Også i [[Frankrig]] afholdtes den nationale ''L'Olympiade de la République'' i perioden [[1796]]-[[1798]]. Den omfattede en række konkurrencer kendt fra antikkens lege. I [[Grækenland]] havde man efter løsrivelsen fra det [[Osmanniske Rige]] i [[1829]] behov for at styrke sin nationalfølelse. Her var den antikke olympiske tradition et velegnet middel. De første moderne internationale olympiske lege blev således afholdt i [[Athen]] i [[1859]]. Ud over grækere deltog sportsmænd fra det Osmanniske Rige. Disse regionale lege blev gentaget i [[1870]] og [[1875]].
 
I [[1870'erne]] funderede den franske baron [[Pierre de Coubertin]] over årsagen til det franske nederlag i [[den fransk-preussiske krig]] (1870-71) og kom frem til, at det skyldtes de franske soldaters dårlige fysiske form og manglende idrætslige opdragelse. Han overværede i [[1890]] engelske olympiske lege i [[Much Wenlock]]. De var blevet afholdt siden [[1866]] som en national begivenhed, og her fik hanCoubertin ideen om, at det måtte være muligt at etablere olympiske lege på et overnationalt plan, selv om tidligere forsøg herpå var strandet på modstand fra forskellige lokale sider.
 
Han fik oprettet den [[IOC|Internationale Olympiske Komite]] på den første olympiske kongres, der blev afholdt på [[Sorbonne]]-universitet i [[Paris]] [[16. juni|16.]]-[[23. juni]] [[1894]]. På kongressens sidste dag blev det besluttet, at de første egentlige internationale olympiske lege skulle afholdes i Athen i [[1896]]. IOC skulle være eneansvarlig for organiseringen af legene og valgte den græske forfatter [[Demetrius Vikelas]] som sin første præsident.
Linje 113:
På det arrangementsmæssige plan gik man i [[1990'erne]] over til at forskyde vinter- og sommerlegene, så de olympiske vinterlege placeres to år efter sommerlegene, men stadig med fire år mellem to vinter-OL. Som overgang betød det, at der en enkelt gang blot var to år mellem to vinter-OL, nemlig [[vinter-OL 1992|1992]] og [[vinter-OL 1994|1994]].
 
En anden markant ændring, der langsomt gled ind i legenes virkelighed, var accepten af professionelle sportsudøvere. Den store prestige, der tilknyttes det pågældende land ved at deltage i legene og ikke mindst vinde medaljer, medførte uundgåeligt, at legene ikke kunne holdes på et amatørniveau. Professionelle sportsudøvere blev trænet i statslig [[regi]]. Denne udvikling kunne ses overalt i verden. Til at begynde med blev brugen af professionelle udøvere nedtonet, men behovet for åbenhed omkring den professionelle udøver blev snart en realitet, der fik offentlighedens accept fra begyndelsen af [[1970'erne]].
 
For mange iagttagere blev den endelige godkendelse af professionelle idrætsfolk slået eftertrykkeligt fast, da de højt betalte amerikanske [[NBA]]-stjerner i [[basketball]] deltog ved OL i [[sommer-OL 1992|Barcelona 1992]]. Efterhånden er det kun i [[boksning]], at der ikke deltager professionelle, mens [[FIFA]] for [[fodbold]]ens vedkommende har betinget sig, at der som hovedregel kun må deltage U/23-spillere ved OL.
Linje 235:
 
==== Tidslinje over skandaler ====
* [[Sommer-OL 1916|1916]]: Tyskland skulle have været værter, men delegene måtte aflyses som følge af 1. verdenskrig.
* [[Sommer-OL 1936|1936]]: Berlin fik tildelt værtskabet, men Hitler ville ikke give hånd til andre medaljevindere end de tyske: Det endte med, at han ikke gav hånden til nogen.
 
* [[Sommer-OL 19361948|19361948]]: Tyskland, fikItalien tildeltog værtskabet,Japan menblev Hitlerudelukket villefra ikkeat givedeltage håndi tilOL. andreUdelukkelsen medaljevindereskyldtes endefterdønningerne deefter tyske:2. Detverdenskrig, endtehvor med,de attre nationer havde hantabt ikkeog gavblev håndenstraffet tili nogenOL-regi.
 
* [[Sommer-OL 1948|1948]]: Tyskland, Italien og Japan blev udelukket fra at deltage i OL. Udelukkelsen skyldtes efterdønningerne efter 2. verdenskrig.
 
* [[Sommer-OL 1956|1956]]: En vandpolokamp mellem Rusland og Ungarn udviklede sig til slåskamp i bassinet som følge af krisen i Ungarn.
* [[Sommer-OL 1968|1968]]: I Mexico City manifesterede sorte atleter deres sympati for bevægelsen ”Black Power”, der kæmpede for sortes rettigheder i USA.
* [[Sommer-OL 1972|1972]]: TysklandMünchen var vært for OL, hvor 11 israelske atleter mistede livet, under en terroraktion.
 
* [[Sommer-OL 1976|1976]]: I CanadaMontreal boykottede 29, især afrikanske, lande OL, fordi IOC havde afvist at fordømme New Zealand, hvis nationale rugbyhold havde spillet kampe i Sydafrika tidligere samme år. Dette var en overtrædelse af FN's opfordring til sportslig boykot af landet, som havde været udelukket fra OL siden 1964.
* [[Sommer-OL 1972|1972]]: Tyskland var vært for OL, hvor 11 israelske atleter mistede livet, under en terroraktion.
* [[Sommer-OL 1980|1980]]: Moskva afholdt OL, som blev boykottet af en lang række lande med USA i spidsen i protest mod Sovjetunionens invasion af Afghanistan.
 
* [[Sommer-OL 1984|1984]]: USA fik 'en bytter', da Sovjet som hævn mod den af USA ledede boykot af OL i Rusland i 1980, udeblev fra legene i USALO’s Angeles. Sovjetunionens boykot fik følgeskab af 13 andre, især østeuropæiske, lande.
* [[Sommer-OL 1976|1976]]: I Canada boykottede 29, især afrikanske, lande OL, fordi IOC havde afvist at fordømme New Zealand, hvis nationale rugbyhold havde spillet kampe i Sydafrika tidligere samme år. Dette var en overtrædelse af FN's opfordring til sportslig boykot af landet, som havde været udelukket fra OL siden 1964.
* [[Sommer-OL 1988|1988]]: De Olympiske Lege i SydkoreaSeoul var præget af korruptionsskandaler., Eksempelvissærligt i boksning, hvor værtslandet uretmæssigtmeget fikkontroversielt tildeltvandt syv guldmedaljer.
 
* [[Sommer-OL 19801996|19801996]]: SovjetunionenAtlanta afholdtsikrede sig OL, som blev boykottetfølge af, enat langCoca-Cola rækkegav landeet medstort USAsponsorat. iSom spidsenresultat iblev protestAthen modsnydt Ruslandfor invasion afet Afghanistan100-års-jubilæum.
 
* [[Sommer-OL 1984|1984]]: USA fik 'en bytter', da Sovjet som hævn mod den af USA ledede boykot af OL i Rusland i 1980, udeblev fra legene i USA. Sovjetunionens boykot fik følgeskab af 13 andre, især østeuropæiske, lande.
 
* [[Sommer-OL 1988|1988]]: De Olympiske Lege i Sydkorea var præget af korruptionsskandaler. Eksempelvis i boksning, hvor værtslandet uretmæssigt fik tildelt syv guldmedaljer.
 
* [[Sommer-OL 1996|1996]]: USA sikrede sig OL som følge af, at Coca Cola gav et stort sponsorat. Som resultat blev Athen snydt for et 100-års-jubilæum.
 
== Se også ==