Olympiske lege: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Solange (diskussion | bidrag) Små sproglige justeringer og enkelte faktuelle tilføjelser. |
Amjaabc (diskussion | bidrag) m Småret - et par sproglige smuttede, og så er det byer, ikke lande, der afholder legene |
||
Linje 2:
[[Fil:In the earlist times a simple foot-race was the only event.jpg|thumb|I [[antikkens olympiske lege]] var løbsøvelser den eneste idrætsgren.]]
[[Fil:Olympic Cauldron lit at 2010 Winter Olympics opening ceremony 2.jpg|thumb|Tænding af [[Den olympiske ild]] under [[Vinter-OL 2010|De 21. olympiske vinterlege]] i 2010.]]
De '''olympiske lege''' (forkortes ofte '''OL''') er en sportsbegivenhed med mange [[sportsgren]]e, der afholdes hvert fjerde år. De olympiske lege kendes fra to æraer:{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}} [[Antikkens olympiske lege]] samt de moderne olympiske lege, som [[Pierre de Coubertin]] i slutningen af
IOC har siden udviklet sig til en magtfuld organisation med politisk – og økonomisk – kontrol over alle aspekter af legene. I begyndelsen var visionen, at legene var forbeholdt [[amatør]]sportsudøvere, men op gennem
De olympiske lege er opdelt i [[sommer-OL]] og [[vinter-OL]] alt efter sportsgrenene. I de seneste årtier er endvidere etableret [[paralympiske lege]] for personer med [[handicap]]s. IOC's nyeste initiativ er [[ungdomsolympiske lege]], for unge mellem 14 og 18 år, der afholdtes første gang i [[2010]] i [[Singapore]]. Både de paralympiske lege og de ungdomsolympiske lege afholdes i sommer- og vinterudgaver. Perioden mellem to olympiske lege kaldes for en [[olympiade]], men udtrykket bruges endvidere indimellem (ukorrekt) om selve legene.
Linje 21:
== Markante olympiske præstationer ==
Gennem årene har der forekommet en række præstationer ved legene, der har sat sig spor i historien. Her følger et par
* 140 nationer har gennem årene opnået mindst én medalje ved OL. USA har gennem OL-historien vundet flest medaljer med i alt 2.514 ved vinter- og sommer-OL til og med 2008, heraf 1.008 af guld. Derefter følger Sovjetunionen med 1.204 medaljer i alt (473 af guld) og [[Forenede Kongerige|Storbritannien]] med 736 i alt (215 af guld). Disse tre lande er også øverst på listen over medaljetagere, når man regner sommer-OL alene.
Linje 70:
=== Forløbere for de moderne olympiske lege ===
[[Fil:Baron Pierre de Coubertin.jpg|thumb|Baron Pierre de Courbertin, initiativtager til de moderne olympiske lege.]]
Det egentlige initiativ til genoptagelse af olympiske lege stammer fra midten af det [[19. århundrede]], men faktisk var der allerede flere hundrede år
Også i [[Frankrig]] afholdtes den nationale ''L'Olympiade de la République'' i perioden [[1796]]-[[1798]]. Den omfattede en række konkurrencer kendt fra antikkens lege. I [[Grækenland]] havde man efter løsrivelsen fra det [[Osmanniske Rige]] i [[1829]] behov for at styrke sin nationalfølelse. Her var den antikke olympiske tradition et velegnet middel. De første moderne internationale olympiske lege blev således afholdt i [[Athen]] i [[1859]]. Ud over grækere deltog sportsmænd fra det Osmanniske Rige. Disse regionale lege blev gentaget i [[1870]] og [[1875]].
I [[1870'erne]] funderede den franske baron [[Pierre de Coubertin]] over årsagen til det franske nederlag i [[den fransk-preussiske krig]] (1870-71) og kom frem til, at det skyldtes de franske soldaters dårlige fysiske form og manglende idrætslige opdragelse. Han overværede i [[1890]] engelske olympiske lege i [[Much Wenlock]]. De var blevet afholdt siden [[1866]] som en national begivenhed, og her fik
Han fik oprettet den [[IOC|Internationale Olympiske Komite]] på den første olympiske kongres, der blev afholdt på [[Sorbonne]]-universitet i [[Paris]] [[16. juni|16.]]-[[23. juni]] [[1894]]. På kongressens sidste dag blev det besluttet, at de første egentlige internationale olympiske lege skulle afholdes i Athen i [[1896]]. IOC skulle være eneansvarlig for organiseringen af legene og valgte den græske forfatter [[Demetrius Vikelas]] som sin første præsident.
Linje 113:
På det arrangementsmæssige plan gik man i [[1990'erne]] over til at forskyde vinter- og sommerlegene, så de olympiske vinterlege placeres to år efter sommerlegene, men stadig med fire år mellem to vinter-OL. Som overgang betød det, at der en enkelt gang blot var to år mellem to vinter-OL, nemlig [[vinter-OL 1992|1992]] og [[vinter-OL 1994|1994]].
En anden markant ændring, der langsomt gled ind i legenes virkelighed, var accepten af professionelle sportsudøvere. Den store prestige, der tilknyttes det pågældende land ved at deltage i legene og ikke mindst vinde medaljer, medførte uundgåeligt, at legene ikke kunne holdes på et amatørniveau. Professionelle sportsudøvere blev trænet i statslig
For mange iagttagere blev den endelige godkendelse af professionelle idrætsfolk slået eftertrykkeligt fast, da de højt betalte amerikanske [[NBA]]-stjerner i [[basketball]] deltog ved OL i [[sommer-OL 1992|Barcelona 1992]]. Efterhånden er det kun i [[boksning]], at der ikke deltager professionelle, mens [[FIFA]] for [[fodbold]]ens vedkommende har betinget sig, at der som hovedregel kun må deltage U/23-spillere ved OL.
Linje 235:
==== Tidslinje over skandaler ====
* [[Sommer-OL 1916|1916]]: Tyskland skulle have været værter, men
* [[Sommer-OL 1936|1936]]: Berlin fik tildelt værtskabet, men Hitler ville ikke give hånd til andre medaljevindere end de tyske: Det endte med, at han ikke gav hånden til nogen.
* [[Sommer-OL
* [[Sommer-OL 1956|1956]]: En vandpolokamp mellem Rusland og Ungarn udviklede sig til slåskamp i bassinet som følge af krisen i Ungarn.
* [[Sommer-OL 1968|1968]]: I Mexico City manifesterede sorte atleter deres sympati for bevægelsen ”Black Power”, der kæmpede for sortes rettigheder i USA.
* [[Sommer-OL 1972|1972]]:
* [[Sommer-OL 1976|1976]]: I
▲* [[Sommer-OL 1972|1972]]: Tyskland var vært for OL, hvor 11 israelske atleter mistede livet, under en terroraktion.
* [[Sommer-OL 1980|1980]]: Moskva afholdt OL, som blev boykottet af en lang række lande med USA i spidsen i protest mod Sovjetunionens invasion af Afghanistan.
* [[Sommer-OL 1984|1984]]: USA fik 'en bytter', da Sovjet som hævn mod den af USA ledede boykot af OL i Rusland i 1980, udeblev fra legene i
▲* [[Sommer-OL 1976|1976]]: I Canada boykottede 29, især afrikanske, lande OL, fordi IOC havde afvist at fordømme New Zealand, hvis nationale rugbyhold havde spillet kampe i Sydafrika tidligere samme år. Dette var en overtrædelse af FN's opfordring til sportslig boykot af landet, som havde været udelukket fra OL siden 1964.
* [[Sommer-OL 1988|1988]]: De Olympiske Lege i
* [[Sommer-OL
▲* [[Sommer-OL 1984|1984]]: USA fik 'en bytter', da Sovjet som hævn mod den af USA ledede boykot af OL i Rusland i 1980, udeblev fra legene i USA. Sovjetunionens boykot fik følgeskab af 13 andre, især østeuropæiske, lande.
▲* [[Sommer-OL 1988|1988]]: De Olympiske Lege i Sydkorea var præget af korruptionsskandaler. Eksempelvis i boksning, hvor værtslandet uretmæssigt fik tildelt syv guldmedaljer.
== Se også ==
|