Forskel mellem versioner af "Hellerup"

682 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
m (indsat billede)
(→‎Historie: småret)
 
I landskabet lå tre landsbyer og et fiskerleje: vest for Kongevejen lå [[Vangede]], øst for [[Gentofte Sø]] lå [[Gentofte]] i området mellem de to kongelige veje, øst for Dyrehavevejen men nordvest for Charlottenlund lå [[Ordrup]] og endelig lå [[Skovshoved]] fiskerleje ude ved Øresundskysten. Områdets øvrige, ret sparsomme bebyggelse bestod af slotte, [[landsted]]er og lignende. Ved Strandvejen syd for Charlottenlund lå således blandt andre (regnet fra syd): ''Jokumsdal'', ''Vilhelmsdal'', ''Gamle Vartov'', ''Store Tuborg'', ''Lille Tuborg'', ''Hellerup'', ''[[Øregaard Museum|Øregaard]]'', ''Slukefter Kro'', ''Taffelbay'', ''Blidah'', ''Magdegård'', ''Bonesperance'', ''Constatio''. De fleste af disse steder lå øst for Strandvejen, enkelte vest for.<ref>[http://runeberg.org/trap/1-2/0231.html "Kjöbenhavns Omegn mod Nord" (kort i J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 1 udgave; ved s. 156)]</ref>
 
[[Justitsråd]] [[Johan David Heller]] lagde navn til området efter, at han i [[1748]] købte lystgården ''Lokkerup'' og gav den navnet ''[[Hellerupgård]]''. Hellerupgaards hovedbygning blev opført i 1780 efter tegning af [[Harsdorff]] og var ejet af etatsråd Erich Erichsen (død 1837). Kapitulationen [[1807]] skal være undertegnet her af general [[Peymann]].<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0285.html Trap (1898), s. 265]</ref>
 
''Tuborg'' var oprindelig et udskænkningssted opført af Jonas Thue i [[1690'erne]] med navnet ''Thuesborg''. Selvom Thue selv var brygmester, havde han altså personligt ingen forbindelse med det senere Tuborg bryggeri. ''Thuesborg'' blev senere ombygget, og en ny, større villa tilføjet med navnet ''Store Tuborg''.
 
''[[Vartov]]'',Ved somRosbæk (eller ogsåRasbæk)vedi Tuborg-grundendet 16. århundrede en mølle, varRosbæk oprindeligMølle, der senere omdannedes til en kongelig lystgård, menhvor blevder i1585 [[1660]]indrettedes ændretet tilgæstgiveri, etsom plejehjemved for1590 sygefik ognavnet gamle''[[Vartov]]'' (''Warthoe'', efter''Vaartho''). I 1607 atforlagdes [[Helligåndshuset i København|Helligåndshuset]] i [[København]] varhertil blevet(gavebrevet inddraget tiler andredateret formål30. Detnovember kom1607); dogda kundet atter flyttedes tilbage til athovedstaden, fungeretog det navnet med sig, mens gården i kortGentofte tidSogn for eftertiden kaldtes ''Gamle Vartov''. Den var senere ejet af eskadrechef [[C. Fr. le Sage de Fontenay]], hvoreftersom dersolgte blevden opførttil Staten, som oprettede et Krudttørringsmagasin der.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0284.html Trap (1898), s. 264f]</ref> Et nyt ''Vartov'' blev opført på [[Østerbro (København)|Østerbro]] ved det nuværende Trianglen.
 
[[Nordbanen]] blev åbnet i [[1863]] og i [[1864]] fulgte [[Klampenborgbanen]] efter. I forbindelse hermed blev [[Hellerup Station]] åbnet. Det var dog i første omgang ikke jernbanen, der fremmede bygudviklingen. Det var [[sporvogn]]en. Sporvognene kom til Hellerup i [[1868]], hvor [[Kjøbenhavns Sporvei-Selskab]] forlængede sin hovedlinje fra Trianglen til "''Slukefter''": Et udskænkningssted på Strandvejen i nærheden af Callisensvej. De følgende år blev linjen yderligere forlænget, så man den [[23. marts]] [[1884]] kunne åbne for sporvognstrafik ad Strandvejen til [[Charlottenlund]].
Frem til omkring 1860 var København en vel afgrænset fæstningsby, idet der kun vest for Søerne var opstået en mindre sammenhængende forstadsbebyggelse, hvor [[demarkationslinje]]n var blevet ændret i [[1852]].<ref>København. Forslag til kommuneplan 1985, s. 177</ref> I begyndelsen af 1870-erne skete en større udvidelse af forstadsbebyggelsen, og også Østerbro blev nu inddraget med spredte afstikkere mod nord til de nyligt anlagte fabrikker ved Tuborg.<ref>Boje og Hyldtoft, s. 224</ref> I tiden fra 1880 til 1900 søgte velhavende københavnere til Hellerup, hvor et omfattende villabyggeri nu begyndte.<ref>Boje og Hyldtoft, s. 226</ref>
 
[[Justitsråd]] [[Johan David Heller]] lagde navn til området efter, at han i [[1748]] købte lystgården ''Lokkerup'' og gav den navnet ''[[Hellerupgård]]''. I [[1887]] blev gårdenHellerupgård sammen med flere andre købt af [[proprietær]] [[C.L. Ibsen]], hvorefter de 38 [[hektar]] landbrugsjord blev udstykket. Ibsen var en driftig herre, som ofte betegnes som Hellerups grundlægger. Af de oprindelige lystgårde er i dag kun ''Øregaard'' tilbage, men adskillige af navnene lever videre som gadenavne. ''Hellerupgård'' lå, hvor ''[[Gammel Hellerup Gymnasium]]'' ligger i dag.
 
Den hastige udvikling frem til århundredeskiftet skildres i samtiden således: "I den sydøstlige Udkant af Sognet paa den tidligere Hellerupgaards, Tuborgs og Gamle-Vartovs Jorder samt nogle Arealer af Gjentofte Jorder er der siden Klampenborgbanens Anlæggelse opstaaet Byen Hellerup, af hvilken en Del dog ligger paa Staden Kjøbenhavns Grund. I Hellerup ligger bl. a. en Skole, flere Privatskoler, et kirkeligt Forsamlingshus „Emaus“ (en Komite er dannet 1895 for Opførelsen af en Kirke i Hellerup), Børnehjemmene „Talitha Kumi“, opr. 1878, og „Christianshvile“ (det sidste stiftet af Foreningen af 23. Apr. 1882), et Gasværk („Strandvejs Gasværk“), anl. 1892 (der forsyner Gjentofte-Ordrup Kommune og en Del af Lyngby Sogn), Station paa Klampenborg- og Nordbanen (til Dels beliggende paa Kbh’s Grund) med Postekspedition og Telegrafstation, mange Villaer, Sporvognsforbindelse med Hovedstaden og flere Fabrikker, deribl. 1 Læste- og Træsko fabrik, Hellerup Glasværk ved Tuborg (tilhørende Aktieselskabet „Kastrup Glasværk“), der beskæftiger noget over 100 Arbejdere (i Hellerup Glasværks Spareforening til Alderdomsforsørgelse, opr. 20/2 83, var Sparernes Tilgodehavende 31/3 94: 8603 Kr., Rentefoden 3 pCt., Reservefonden 363 Kr., Antal af Konti 24), og Tuborg Fabrikker (stiftet 1873 som Aktieselskab, fra 1894 optaget i Aktieselskabet „De forenede Bryggerier“) med Mineralvandsfabrik, der aarligt producerer flere Millioner Flasker Mineralvande samt flydende Kulsyre, og Ølbryggeri, der aarligt producerer omtr. 70,000 Tdr. Øl, og hvis 10 Lagerkældere kunne rumme omtr. 30,000 Tdr.; Fabrikken beskæftiger omtr. 20 Funktionærer og 330 Arbejdere og har særlige Arbejderboliger (de sidste paa Kbh’s Grund). Fabrikkerne ligge ved Tuborg Havn, anl. if. Lov af 4/5 1875 (Kjøbenhavns Petroleumshavn), der søges aarligt af omtr. 700 Skibe og kan optage Fartøjer af indtil 20 F.s Dybtgaaende."<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0281.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 261]</ref>
93.383

redigeringer