Versionen fra 31. okt. 2017, 12:19 redigér 152.115.79.99 (diskussion) meget Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. okt. 2017, 12:22 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 152.115.79.99 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 12: Målet var klart for enhver: briterne planlagde at tage flåden med magt. [[København]] rustede sig mod en kommende belejring. Københavns kommandant [[Ernst Peymann]] blev øverstbefalende for landforsvaret, og kommandør [[Steen Andersen Bille (statsminister)\|Steen Bille]] blev chef for søforsvaret. Den 16. august gjorde briterne invasion ved [[Vedbæk]] uden modstand fra dansk side. De britiske tropper blev placeret i en halvkreds rundt om København fra [[Svanemøllen]] til [[Kalveboderne]]. Den 1. og [[2. september]] fremsendte ~~pølserne~~briterne en opfordring til general Peymann om overgivelse og udlevering af flåden – uden resultat. Bombardementet begyndte kl. halv otte om aftenen den 2. september. Briterne bombarderede byen uden at tage hensyn til civile og offentlige bygninger. De brugte bl.a. [[brandraket]]ter af den nyopfundne congrevske type, som vises i Orlogsmuseets samlinger. I 12 timer vedvarede bombardementet, der forvoldte stor skade. Ved 6-tiden den næste aften genoptoges bombardementet, der atter varede til kl. 8 næste morgen. Efterhånden blev husene tømt for beboere og dermed forsvandt også mulighederne for at opretholde det lokale brandforsvar. Den [[4. september]] kl. 7 begyndte atter bombardementet, og indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud. [[Vor Frue Kirke (København)\|Vor Frue Kirkes]] spir blev ramt og styrtede brændende ned over kirken, der antændtes og udbrændte totalt. En storbrand bredte sig nu omkring universitetet, og slukningsarbejdet var på grund af overbelastning næsten gået i stå. [[Rundetårn]] med [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)\|Trinitatis Kirke]], der rummede universitetsbiblioteket på loftet, blev reddet ved en ekstraordinær indsats af bl.a. soldater og folk fra [[Holmen]]. Bombardementet fortsatte den [[5. september]], og der var nu stemning for kapitulation. Der blev sendt en parlamentær af sted til den britiske general, der klart svarede, at bombardementet fortsatte, hvis man ikke kunne acceptere flådens udlevering.

Københavns bombardement: Forskelle mellem versioner