Venantius Fortunatus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
nogen er rettet til nogle osv. |
oversigt lettet |
||
Linje 6:
Venantius Fortunatus blev født i [[Norditalien]] mellem [[Valdobbiadene]], [[Ceneda]] og [[Treviso]]. Han voksede op under den [[Byzans|byzantinske]] generobring af Italien og fik sin uddannelse i [[Ravenna]]. Hans værker viser, at han var godt kendt med ikke alene de klassiske poeter som [[Vergil]], [[Quintus Horatius Flaccus|Horatius]], [[Ovid]], [[Statius]] og [[Marcus Valerius Martialis|Martialis]], men også [[kristendom|kristne]] som [[Arator]], [[Claudius Claudianus|Claudius]] og [[Coelius Sedulius|Sedulius]].
Han flyttede til [[Gallien]] via de germanske områder (nu [[Tyskland]]) i midten af [[560-tallet]], sandsynligvis med den hensigt at blive [[hofdigter]] ved
== Værker ==
[[Fil:Venantius-Fortunatus de signaculo sanctae crucis.jpg|thumb|Korsdigtet «De Signaculo Sanctae Crucis», et digt grafisk formet som et kors fra [[kodeks 196]], side 40, i klosterbiblioteket i [[Fyrsteabbediet St. Gallen|klosteret Sankt Gallen]], Scweitz]]
Fortunatus er bedst kendt for to digte, som er blevet en fast del af liturgien i den katolske kirke.
Fortunatus er bedst kendt for to digte, som er blevet en fast del af liturgien i den katolske kirke, ''Pange lingua gloriosi proelium certaminis'' ([[engelsk]]: «Sing, O tongue, of the glorious struggle»), en [[hymne]] som senere inspirerede [[Thomas Aquinas]]' ''[[Pange Lingua]]''. Han skrev også ''Vexilla Regis prodeunt'' (engelsk: «The banners of the King are lifted»), som er en sekvens sunget i løbet af [[vesper]] (aftensang) i [[Den stille uge]]. Dette digt blev skrevet til ære for et stykke af [[Det sande kors]], som var blevet sendt fra den østromerske kejser [[Justinus 2.]] til dronning [[Radegund]] af [[Frankere|frankerne]] (som blev kanoniseret), som efter at hendes ægtemand [[Klotar 1.]] døde, havde grundlagt et kloster i den sydfranske region [[Aquitaine]]. Bybiblioteket i [[Poitiers]] opbevarer et manuskript fra [[1000-tallet]] om Radegunds levned afskrevet fra en optegnelse af Fortunatus fra [[500-tallet]].▼
* ''Pange lingua gloriosi proelium certaminis'' ([[engelsk]]: «Sing, O tongue, of the glorious struggle»), en [[hymne]] som senere inspirerede [[Thomas Aquinas]]' ''[[Pange Lingua]]''.
Venantius Fortunatus skrev 11 overlevede bøger med latinsk poesi i flere former, herunder [[epitafium]] (gravskrifter), [[panegyriske|panegyriske digte]], georgicer (landbrugsskildinger), [[onsolatio]] (trøstedigte) og rene religiøse digte. Hans versemål blev vigtige for udviklingen af den sene latinske litteratur, hovedsagelig fordi han skrev på en tid, da latinsk [[prosodi]] (verselære) bevægede sig fra den klassiske latins kvantitative vers mod middelalderlatinens [[Tonelag|aksentvers]]. Hans stil antyder nogle gange påvirkning fra hiberno-latin (den latin, irske munke skrev) iklædt en lærd græsk sprogdragt, som tilfældigvis optræder i hans digte. Han skrev også en [[hagiografi]] på vers om [[Martin af Tours]] som er blevet betegnet som [[antikken]]s sidste [[epos]]. Han skrev også en hagiografi om sin beskytter dronning Radegund.▼
og
▲
▲Venantius Fortunatus skrev 11
== Festdag ==
| |||