'''Det latinske alfabet''' (også kaldet '''det romerske alfabet''') er det mest brugte [[alfabet]]iske skrivesystem i verden i dag. Det udvikledes fra dendet vestlige version af det [[græske alfabet]], kaldet (det cumaeïske alfabet fra [[Cumae]] i Syditalien). Det var modificeret af [[etrusker]]ne, og romerne tilpassede det for at skrive på det [[latin|latinske sproglatin]].
A B C D E F Z H I K L M N O P Q R S T V X er en tidlig (arkaisk) udgave af det latinske alfabet. C stod også for G, jf. at (navneforkortelsen C betyder Gaius). K var sjældent anvendt, idet de fleste ord med k-lyd stavedes med C. Bogstaverne I og V brugtes både som [[Vokal (sprog)|vokal]] og [[konsonant]] og blev først i middelalderen suppleret med J og U. Bogstavet W er en middelalderlig konstruktion i [[germansk]]e sprog. Y (og for det meste også X og Z) finder manfindes i ord indlånt fra [[græsk]], som var det sprog, man lånte fra, som i vore dage fra engelsk.
Det moderne latinske alfabet i moderne udgave er somgrundlaget grundbestandfor det alfabet, der kendes i engelskengelske: Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn Oo Pp Qq Rr Ss Tt Uu Vv Ww Xx Yy Zz. Dertil kommer, at en rækkeMange lande har specialbogstaver og ligaturer som: Ææ Øø [[Þ|Þþ]] [[Ð|Ðð]] [[ß]] [[ł]] samt diakritiske tegn over bogstaver: Åå Öö Ëë Üü m.fl.
Specialbogstaver, [[ligatur]]er og [[diakritisk tegn|diakritiske tegn]] tjenerpræciserer til præcisering af udtalegengivelserudtalen. De pågældende [[lydLyd]]eene findes i reglen ogsåbåde på engelsk og f.eks. fransk, men således at man anvenderog bogstavkombinationer til atkan gengive det, hvad der på andre sprog kan gengivesklares vedmed et enkelt bogstav.
