Elias Canetti: Forskelle mellem versioner

'''Elias Canetti''' ([[25. juli]] [[1905]] i [[Ruse (by)|Ruse]] ([[Bulgarien]]) –, død [[14. august]] [[1994]] i [[Zürich]]) var en tysksproget forfatter. Han modtog [[Nobelprisen i litteratur]] i [[1981]].

Canettis nationalitet er temmelig vanskelig at forholde sig til: Han blev født i [[Østrig-Ungarn]] (i dag [[Bulgarien]]) som barn i en [[jødisk]] familie, der stammede fra [[Spanien]], og hans modersmål var [[ladino (sprog)|ladino]]. I [[1912]] flyttede familien til [[Manchester]]. Resten af sin levetidlivet flyttede han rundt mellem [[Østrig]], [[Schweiz]], [[Tyskland]] og [[England]].

''Canetti Peak'' på Livingston Island i øgruppen [[Sydshetlandsøerne]] ved [[Antarktis]], der i 2005 blev kortlagt af bulgarske videnskabsfolkvidenskabsmænd, er opkaldt efter Elias Canettiham.

Hans far var forretningsmanden Jacques Canetti, og moren hedvar Mathilde, ''née''født Arditti. Han blev født i Ruse, enBulgariens landsby5.største i Bulgarien,by og var den ældste af tre sønner. Hans forfædre var [[Sefardisk jødedom|sefardiske jøder]], som blev udvist fra Spanien i 1492. Engang besluttede slægten at slå sig ned i Ruse. Det oprindelige familienavn var ''Cañete,'' taget fraefter en spansk landsby med samme navn.

I 1934 blev han gift med Veza (Venetiana) Taubner-Calderon (1897–1963), med hvem han havde et mildest talt dynamisk forhold. Hun optrådte som hans muse og en dedikeret litterær assistent. Dog forblev Canetti åben overfor affærer med andre kvinder. Efter Vezas død i 1963 blev han gift med sin anden kone Hera Buschor (1933–1988), og de fik en datter sammendatteren, Johanna, i 1972.

SelvomSelv om han varskrev enpå tysksproget forfattertysk, boede Canettihan i England frem til 1970'erne. Dog boede han iI detde mestefleste af sine sidste 20 år i Zürich.

Han vandt nobelprisen i litteratur i 1981 "for et forfatterskab præget af brede udsyn, en rigdom af ideer og kunstnerisk kraft." Han er berømt for sit selvbiografiske trebindsværk, der beskriver hans livshistorieliv fra barndommen i Bulgarien til ægteskabet med Veza (''Die Gerettete Zunge'', ''Die Fackel im Ohr'' og ''Das Augenspiel''), og for den modernistiske roman ''Die Blendung'', samtog for ''Masse og Magt'', et studie af masseadfærd, og hvordan det manifesterer sig i menneskelig aktivitet lige fra vold i samfundets laveste klasser til religiøs forenelsefordybelse.