Visigoter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 12:
Under forvirringen ved det [[Vestromerske rige]]s fald år [[476]] frigjorde visigoterne sig helt fra Rom, og under ledelse af Theoderik 1.'s søn [[Eurik]] konsoliderede de deres magt i Sydgallien og erobrede størstedelen af [[Spanien]]. Euriks søn [[Alarik 2.]] (484-507) blev besejret i [[507]] af den [[frankerne|frankiske]] konge, [[Klodevig 1.]], og derefter blev det visigotiske magtområde hovedsageligt til et spansk rige ("''riget [[Toledo]]''"). Riget blev under [[Roderik 2.]] (710-711) omstyrtet af [[maurer]]ne (se artiklen [[Spaniens historie]]).
 
Den muslimske statholder Musa gennemførte erobringen af Nordafrika og sendte år 711 sin erfarne feltherre, Tarik, til Spanien. Han besatte Calpe, den stejle klippeknude, mensom somnu bærer erobrerens navn, Tariks bjerg (Djebel-al-Tarik, deraf [[Gibraltar]]), og mødte Roderik 2. ved Salada ikke langt fra [[Cadiz]] nordvest for [[Xeres de la Frontera]]. Kampen rasede den 25. og 26. juli og efter sagnet en hel uge. Formodentlig blev den afgjort til maurernes fordel ved forræderi. Det førte til vestgoterrigets fald. Roderik døde, hans folk opførte sig fejt og ingen gotisk hær vovede at kæmpe mod de indtrængende. På den måde kunne muslimerne indtage den ene by efter den anden. De mange misfornøjede og undertrykte, frem for alt jøderne, kom dem i møde og åbnede portene. Kun højt oppe mod nord i de [[Asturien|asturiske]] bjerge formåede de kristne at gøre modstand. Sandsynligvis ville de have lidt nederlag og erobringen ville have bredt sig nord for [[Pyrenæerne]], hvis ikke Tarik og Musa var blevet uenige. Derfor blev den muslimske hær tilbagekaldt.
 
I forvejen blev riget plaget af det verdslige og åndelige [[aristokrati]], der underkuede de frie borgere, mens kronen ikke formåede at vinde tilstrækkelig styrke og tyngde. Vestgoterne udviklede [[privatret]]ten som de første blandt [[germaner]]ne, men de havde aldrig held til at skabe en varig [[forfatning]].