Hundredårskrigen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 263:
 
=== Historisk betydning ===
Den franske sejr markerede endenafslutningen på en lang ustabil periode, der var startetindledt med [[den normanniske erobring af England]] (1066), dahvor [[Vilhelm Erobreren]] tilføjede "konge af England" til sin titel, hvormed han blev vasal til (som hertugenhertug af Normandiet) ogblev ligeværdigvasal medaf (somden ligeværdige konge af England) kongen af Frankrig.<ref>[https://books.google.com/books?id=zKvKDAAAQBAJ&printsec=frontcover&dq=The+French+in+London:+From+William+the+Conqueror+to+Charles+de+Gaulle&hl=fr&sa=X&ved=0ahUKEwjkn7_W_9TQAhXGnRoKHXykAvkQ6AEILDAA#v=onepage&q=The%20French%20in%20London%3A%20From%20William%20the%20Conqueror%20to%20Charles%20de%20Gaulle&f=false Isabelle Janvrin, Catherine Rawlinson, The French in London: From William the Conqueror to Charles de Gaulle, p.15]</ref>
 
Da krigen sluttede, stod England berøvet fra sine besiddelser på kontinentet, hvilket efter kun efterlod(undtagen byen Calais på fastlandet). Krigen ødelagde den engelske drøm om et samlet monarki, og ledte tilmedførte, at alt der var fransk blev kastet bort i England, bortset fra det [[Angelnormanniske sprog|franske sprog i England]],. hvilketDet havde tjent som sprog forværet den herskende klasseklasses og for handlendesprog siden den normanniske erobring, og havde efterladt mange spor i landetsengelsk ordforråd. Engelsk var blevet det officielle sprog i 1362, og man gik bort fra fransk som undervisningssprog i 1385.<ref>[https://books.google.com/books?id=zKvKDAAAQBAJ&printsec=frontcover&dq=The+French+in+London:+From+William+the+Conqueror+to+Charles+de+Gaulle&hl=fr&sa=X&ved=0ahUKEwjkn7_W_9TQAhXGnRoKHXykAvkQ6AEILDAA#v=onepage&q=The%20French%20in%20London%3A%20From%20William%20the%20Conqueror%20to%20Charles%20de%20Gaulle&f=false Isabelle Janvrin, Catherine Rawlinson, The French in London: From William the Conqueror to Charles de Gaulle, p.16]</ref>
Nationalfølelsen, der var startet under krigen, fik foernetsamlet både Frankrig og England yderligere. På trods af den ødelæggende effekt det havde åpå hele landet, var hundredårskrigen med til at accelere den proces som omdannede frankrigFrankrig fra et feudalt monarki til en centraliseret stat.<ref name=holmes61>{{harvnb|Holmes, Jr|Schutz|1948|p=61}}</ref> I England blev de politiske og økonomiskøkonomiske eproblemerproblemer, som var skabt af nederlaget i krigen, en af de primære årsager til udbruddet af [[rosekrigene]] (1455–1487).<ref>Webster, Bruce. Wars of the Roses. p. 40. [http://www.luminarium.org/encyclopedia/roseswarcauses.htm Luminarium: Encyclopedia Project]: "Every version of the complaints put forward by the rebels in 1450 harps on the losses in France."</ref>
 
[[Fil:Bubonic plague map.PNG|thumb|[[Pesten]]s udbredelse (med moderne grænser.]]
 
Lowe (1997) argumentrede for, at modstanden mod krigen var med til at skabe Englands tidlige moderne politiske kultur. SelvomSelv om anti-krig og pro-fred talsmænd generelt ikke formåede at få indflydelse på dette tidspunkt, fik de en mere langsigtet indvirken. England viste en mindre entusiasme om at gå ind i konflikter, der ikke var af national interesse, da de da kun resulterede i nederlag til gengæld forog store økonomiske byrder. Til forskel fra den engelske [[cost-benefit-analyse]] noterede Lowe, at Franrkig forstod at krigsførselkrigsførelse var nødvendig for at smide de udlændinge ud, som havde besat deres land. Derudover fandt de franske konger alternative måder at finansiere deres krig på - salgsskatter, nedskrivenedskrivning af møntsystemet - og var således mindre afhængige end englænderne af skatter indkrævet ved nationale lovelov. Engleske anti-krigskritikere havde således mere at arbejde med en de franske.<ref>{{harvnb|Lowe|1997|pp=147–195}}</ref>
 
[[Pest]] og krig reducerede befolkningstallet i Europa betragteligt i denne periode. Frankrig mistede omkring halvdelen af befolkningen under hundredårskrigen.<ref name="population">{{harvnb|Turchin|2003|pp=179–180}}[https://books.google.com/books?id=mUoCrTUo-eEC&pg=PA179 Historical dynamics: why states rise and fall]</ref> I [[Normandiet]] forsvandt tre-fjerdele af indbyggerne og i Paris forsvandt to-tredjedele.<ref>{{harvnb|Ladurie|1987|p=32}}[https://books.google.com/books?id=VT9rIMQFt2MC&pg=PA32 The French peasantry, 1450–1660]</ref> Englands befolkning blev reduceret med 20-30 % af pesten i samme periode.<ref name=neillands110>{{harvnb|Neillands|1990|pp=110–111}}</ref>
 
=== Militær betydning ===