Forskel mellem versioner af "Huguenot"

171 bytes fjernet ,  for 2 år siden
link
m (Gendannelse til seneste version ved BillyDK, fjerner ændringer fra 80.62.117.226 (diskussion | bidrag))
(link)
[[Fil:Huguenot obelisk.jpg|thumb|Obelisk rejst til minde i [[Fredericia]] efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.<ref>Lukman, Niels : Fredericiakolonien : Vort lille Frankrig</ref>]]
'''HuguenotHuguenotter''' er detmedlemmer af den [[protestantisme|protestantiske]] [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Frankrig]]. Det kaldte navn,katolikkerne somdem i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede|17. årh.]]. blevSelv brugtkaldte omde medlemmersig af den [[protestantisme|protestantiske]] [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Frankrig]]reformés (''se'' [[Reformerte kirke]]).
Huguenotterne ønskede først at reformere den [[katolske kirke]]s tro. En af deres fortalere var [[Jacques Lefevre]]. Senere fulgte huguenotternede den [[lutherdom|lutherske]] bevægelse, og til sidst [[calvinisme]]n. De delte [[Jean Calvin]]s reformatoriske trosbekendelse.
 
Huguenotterne ønskede først at reformere den [[katolske kirke]]s tro. En af deres fortalere var [[Jacques Lefevre]]. Senere fulgte huguenotterne den [[lutherdom|lutherske]] bevægelse, og til sidst [[calvinisme]]n. De delte [[Jean Calvin]]s reformatoriske trosbekendelse.
 
De blev forfulgt, kun [[Frans 1. af Frankrig]] ([[1515]]-[[1547]]) søgte at beskytte dem ved love.
 
Fra [[1555]] til [[1562]] voksede tilhængerskaren kraftigt – mest blandt [[adelen]] og [[borger]]ne. KatolikkerneDeres kaldteførste dem[[synode]] ''huguenots'';blev afholdt i [[1558]] i [[Paris]]. I [[1562]] var der mindst en million huguenotter, og de kaldtevoksede sighurtigt selvtil forto ''reformés''millioner. Den reformertekatolske befolkning var på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det sydlige og centrale Frankrig. Da de kom fra de velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af [[pavekirken]].
 
Den første [[synode]] blev afholdt i [[1558]] i [[Paris]]. I [[1562]] var der mindst en million huguenotter og de voksede hurtigt til to millioner. Den katolske befolkning var på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det sydlige og centrale Frankrig. Da de kom fra de velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af [[pavekirken]].
 
Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter hverken katolikkernes sakramentforståelse, [[præst]]ernes centrale rolle eller [[helgen]]ernes betydning. De trængte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge vederstyggeligheder som tilbedelse af billeder og mennesker. En del kirker fik ødelagt [[alter|altre]] og inventar.
 
== De franske religionskrige 1562-1593 ==
Spændingen mellem katolikkerne og huguenotterne blev stærkere og stærkere. Det førte til otte krige mellem katolikker og huguenotter. Efter hver krig blev hadet til modparten skærpet.
 
Den første var en massakre i [[Vasy]] [[1. marts]] [[1562]], hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 såret. Herefter oprettede huguenottene deres egen hær ogmed rytteri under ledelse af [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Gaspard de Coligny]]. [[Henrik 3. af Navarra]] ([[slægten Bourbon]]) allierede sig med huguenotterne og støttede dem økonomisk. De havde på deres højdepunkthøjdepunktet kontrol over 60 befæstede byer og var i mere end 30 år en alvorlig trussel mod den katolske kongemagt og Paris .
 
På Skt. Bartholomæus' dag (d. [[24. august]]) i [[1572]] ([[Bartholomæusnatten]]) fandt et massemord sted i Paris. Massakren skete på foranledning af enkedronning [[Katarina af Medici]] og det katolske [[Guiseparti]], som frygtede huguenotternes indflydelse på kongen,kong [[Karl 9. af Frankrig]]. Blandt de 2000 dræbte i Paris var huguenotternes leder Coligny, der sammen med sine trosfæller varfejrede den senere kong Henrik 4's bryllup med Katarinas datter. Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20.000 menneskeliv.
fest, hvor de fejrede den senere kong Henrik 4's bryllup med Katarinas datter. Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20.000 menneskeliv.
 
Den 5. "Huguenotkrig" varede fra [[23. februar]] [[1574]] til [[1598]], hvor den nye konge [[Henrik 4. af Frankrig]] udstedte [[Nantes-ediktet]], som sidestillede protestanter (huguenotter) og katolikker i Frankrig. Samtidig hjalp det katolikkerne med at udbrede deres tro ved at forbyde nye protestantiske kirker i de katolske områder.
[[Ludvig 14. af Frankrig]] ([[1643]]-[[1715]]), som fik kontrol over den franske regering i [[1661]], genoptog forfølgelserne af protestanterne og indsatte soldater til at gøre livet for huguenotterne så utåleligt, at de kun så én udvej: At flygte ud af landet.
 
Han ophævede [[18. oktober]] [[1685]] [[Nantes]]-ediktet og udstedte i stedet [[Fontainebleau-ediktet]], som erklærede protestantismen for ulovlig i Frankrig. Det førte til [[kamisarder]]nes opstand i [[Cevennerne]] og igangsatte den store udvandring af huguenotter. 200-500.000 flygtede til lande som [[England]], [[Holland]], [[Schweiz]], [[Danmark]] (særligt [[Fredericia]]) og [[Preussen]]. Den [[31. december]] [[1687]] sejlede en stor gruppe mod syd til [[Kap Det Gode Håb]] i [[Sydafrika]]. Andre flygtede til de 13 engelske kolonier i [[Nordamerika]]. De første var allerede taget af sted i [[1624]]. Den franske forfølgelse af huguenotterne standsede i [[1764]], og efter den [[franske revolution]] i [[1789]] blev de igen anerkendt som almindelige borgere.
 
== Trivia ==
* Det var, hovedsageligt, huguenotternehuguenotter, der har æren af at have bragtbragte de vinstokke til [[Sydafrika]], der i dag er blevet til landets mægtige vinindustri{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}}.
 
== Se også ==
Anonym bruger