Huguenot: Forskelle mellem versioner

'''HuguenotHuguenotter''' er detmedlemmer af den [[protestantisme|protestantiske]] [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Frankrig]]. Det kaldte navn,katolikkerne somdem i det [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede|17. årh.]]. blevSelv brugtkaldte omde medlemmersig af den [[protestantisme|protestantiske]] [[kirke (trosretning)|kirke]] i [[Frankrig]]reformés (''se'' [[Reformerte kirke]]).

Fra [[1555]] til [[1562]] voksede tilhængerskaren kraftigt – mest blandt [[adelen]] og [[borger]]ne. KatolikkerneDeres kaldteførste dem[[synode]] ''huguenots'';blev afholdt i [[1558]] i [[Paris]]. I [[1562]] var der mindst en million huguenotter, og de kaldtevoksede sighurtigt selvtil forto ''reformés''millioner. –Den reformertekatolske befolkning var på ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det sydlige og centrale Frankrig. Da de kom fra de velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af [[pavekirken]].

Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter hverken katolikkernes sakramentforståelse, [[præst]]ernes centrale rolle eller [[helgen]]ernes betydning. De trængte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge vederstyggeligheder som tilbedelse af billeder og mennesker. En del kirker fik ødelagt [[alter|altre]] og inventar.

Den første var en massakre i [[Vasy]] [[1. marts]] [[1562]], hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 såret. Herefter oprettede huguenottene deres egen hær ogmed rytteri under ledelse af [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Gaspard de Coligny]]. [[Henrik 3. af Navarra]] ([[slægten Bourbon]]) allierede sig med huguenotterne og støttede dem økonomisk. De havde på deres højdepunkthøjdepunktet kontrol over 60 befæstede byer og var i mere end 30 år en alvorlig trussel mod den katolske kongemagt og Paris .

På Skt. Bartholomæus' dag (d. [[24. august]]) i [[1572]] ([[Bartholomæusnatten]]) fandt et massemord sted i Paris. Massakren skete på foranledning af enkedronning [[Katarina af Medici]] og det katolske [[Guiseparti]], som frygtede huguenotternes indflydelse på kongen,kong [[Karl 9. af Frankrig]]. Blandt de 2000 dræbte i Paris var huguenotternes leder Coligny, der sammen med sine trosfæller varfejrede den senere kong Henrik 4's bryllup med Katarinas datter. Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20.000 menneskeliv.

Han ophævede [[18. oktober]] [[1685]] [[Nantes]]-ediktet og udstedte i stedet [[Fontainebleau-ediktet]], som erklærede protestantismen for ulovlig i Frankrig. Det førte til [[kamisarder]]nes opstand i [[Cevennerne]] og igangsatte den store udvandring af huguenotter. 200-500.000 flygtede til lande som [[England]], [[Holland]], [[Schweiz]], [[Danmark]] (særligt [[Fredericia]]) og [[Preussen]]. Den [[31. december]] [[1687]] sejlede en stor gruppe mod syd til [[Kap Det Gode Håb]] i [[Sydafrika]]. Andre flygtede til de 13 engelske kolonier i [[Nordamerika]]. De første var allerede taget af sted i [[1624]]. Den franske forfølgelse af huguenotterne standsede i [[1764]], og efter den [[franske revolution]] i [[1789]] blev de igen anerkendt som almindelige borgere.

* Det var, hovedsageligt, huguenotternehuguenotter, der har æren af at have bragtbragte de vinstokke til [[Sydafrika]], der i dag er blevet til landets mægtige vinindustri{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}}.