|
Han modtog Akademiets rejsestipendium for docenter 1916-17, 1918-19 og var på gentagne rejser til bl.a. [[Italien]] med understøttelse fra [[Carlsbergfondet]] og [[Ny Carlsbergfondet]]
Efterhånden var det hans skribentvirksomhed snarere end hans kunstneriske praksis, der optog al hans tid, og: Wanscher var assistent ved [[Kunstindustrimuseet]]s bibliotek 1911-[[1918|18]], [[docent]] i arkitekturhistorie ved [[Kunstakademiet]] 1915-[[1928|28]], assistent ved dekorationsskolen sammesteds (under [[Joakim Skovgaard]]) [[1919]]-[[1924|24]] og endelig professor i arkitekturens og billedkunstens historie sammesteds 1928-[[1945|45]]. Allerede i slutningen af [[1920'erne]], med [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalismens]] gennembrud og [[Poul Henningsen|PH]]'s latterliggørelse af nyklassicismen i bladet ''[[Kritisk Revy]]'', var hans stjerne dog dalende, og samtidighan udtrykte han en beundring for samtidens tyske og italienske kulturliv, der blev opfattet som en flirten med [[fascisme]]n. Under [[Besættelsen]] tog han aldrig tydeligt afstand fra [[nazisme]]n, og han blev derfor afskediget fra alle sine poster efter krigen. Vilhelm Wanscher lod sig udpege præsidiemedlem i
[[C.F. von Schalburg's Mindefond]], som blev stiftet efter [[Christian Frederik von Schalburg]]s død i 1942 af hans enke, Helga Schalburg, og det danske naziparti [[DNSAP]]. Vilhelm Wanchers deltagelse i mindefonden ophørte, da den blev tvangsopløst efter besættelsen i 1945. Så vidt vides blev Vilhelm Wancher ikke retsforfulgt for sin deltagelse i mindefonden.
Han blev [[Ridder af Dannebrog]] 1926 og [[Dannebrogsmand]] 1933. Wanscher var overordentligt medlem af [[Akademisk Arkitektforening]], men dette medlemskab blev også annulleret 1945. Han var i øvrigt blevet æresmedlem ved [[Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab]], [[Trondheim]] 1927 og Honorary Corresponding Member of the [[Royal Institute of British Architects]] i 1930.
Wanscher er portrætteret af [[Herman Vedel]] 1913 ([[ARoS Aarhus Kunstmuseum]]), af [[Niels Hansen (maler)|Niels Hansen]] samme år og af [[J.F. Willumsen]] 1923. Portrætteret på [[Julius Paulsen]]s maleri ''Aftenselskab'' 1917. Buste af [[Augusta Finne Berg]] 1905. Tegninger af [[Juel Madsen]] 1919, [[K.J. Almqvist]], [[Herluf Jensenius]] og [[Hans Bendix]]. Litografi af J.F. Willumsen 1919. Træsnit af K.J. Almqvist 1933.
Wanscher blev gift 1. gang [[17. november]] [[1900]] i [[Höör]], i [[Skåne]], med maleren [[Laura Wanscher|Laura Kirstine Baagøe Zeuthen]] (3. september 1877 på Langebækgård, [[Kallehave Sogn]] – 6. april 1974 i Gentofte), datter af [[proprietær]] Henrik Steffens Zeuthen til Limme i [[Småland]], senere Höör i Skåne, og Emilie Margrethe Nobel. Sønnerne [[Axel Wanscher|Axel]], [[Ole Wanscher]] og Johan Henrik Wanscher (f. 1906) kom ud affra dette ægteskab, som blev opløst 1914. Han giftede sig 2. gang [[14. maj]] [[1914]] i København med Dorothea Elisabeth (Dodo) Baumann (11. november 1885 i København – 28. august 1974 samme sted), datter af translatør i tysk Heinrich Johann Raimond Baumann og Julie Augusta Riise og bror til arkitekt [[Povl Baumann]]. Ægteskabet blev opløst 1916. Han giftede sig for 3. gang [[17. oktober]] [[1917]] med billedhugger og maler [[Hilda Wanscher|Evelyn Maud Hilda van Lennep]] (11. juni 1887 i [[Piræus]], [[Grækenland]] – 6. juli 1973 i Gentofte), datter af hollandsk gesandt Pieter Charles van Lennep og Eveline Maud Ogilvy. Han er begravet på [[Ledøje Kirke]]gård.
== Værker ==
|
