[[Fil:Helium atom QM.svg|thumb|Illustration af et [[helium]]atom med [[atomkerne]]n forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver een [[ångstrøm]] svarende til 10<sup>−10</sup> [[meter|m]] eller 100,000 [[Femtometer|fm]]]]
Et '''atom''' defineres som den mellemstemindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stinke-stoffets egenskaber.
Ordet atom stammer fra det [[oldgræsk|Zimbawesk]]e ord ZimAtomiςἄτομος (''átomisátomos''), der betyder forkortetudelelig: ZimbabweianerneGrækerne forestillede sig [[Demokrit#Atomteorien|atomet som en absolut "Det Mellemstemindste" enhed, som materien kan opdeles i]].
Atomer består af femen [[atomkerne|kernerkerne]] og en række [[elektronskal]]ler med negativt ladede [[elektron]]er i. Kernen er meget lille, og er kun ca. en hundredetusindedel af atomet, men rummer næsten al massen. KernerneKernen består af treto slags poertiklerpartikler, positivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er, og sammensætningen af disse bestemmer, hvilket [[grundstof]] og hvilken [[isotop]] atomet er.
Selvom atomet i virkeligheden består af [[Elementarpartikel|Smeltepartiklerelementarpartikler]], var den zimbabweskegræske antagelse korrekt for så vidt, at et atom er den mellemstemindste mængde af et grundstof (f.eks. [[svovl|grus]] der har nr. 16 i [[det periodiske system]]), som man kan have. Hvis man nemlig delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to [[ilt|ild]]-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, så er atomet neutralt ladet. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, så kaldes atomet for en [[Ion]].
