Frederiksberggade: Forskelle mellem versioner

Ved grundgravninger er der fundet en mængde stenværktøj fra [[ertebøllekulturen]]s jægerfolk, såsom [[skiveøkse]]r, skrabere, bor, pilespidser og bålsten fra 5-7.000 år tilbage i tid. For enden af gaden ved Nytorv er der fundet et tykt lag [[flint]]eaffald. Grænsen mod Rådhuspladsen udgør et synligt minde om bondelandsbyen, der lå her omkring år [[1000]]. Nutidens huse står på den gamle [[kirkegård]]. Midt under selve gaden står stolperne fra byens første træ[[kirke (bygning)|kirke]], den 13 meter lange [[pave Clemens 1.|St. Clemens]], ud for nr 25. Ovenpå den igen ligger fundamenter til den senere, 25 meter lange stenkirke, som strakte sig frem til Frederiksbergggade 36. I [[1587]] klagede [[magister]] Hans Lauritsen over [[Gloso|gravsoen]], som angiveligt spøgte på St. Clemens kirkegård. <ref>{{cite book | first = R. | last = Broby-Johansen | title = Gennem det gamle København | page = 4 | publisher = Gyldendal | edition = 3. }}</ref>

St. Clemens, nu skjult under [[asfalt]]en, omtales første gang i sensommeren [[1192]]. Når den benævnes som "kirken i [[København|Havn]]" og ikke efter sin [[skytshelgen]], må det skyldes, at Havn kun havde denne ene kirke. Men en gang før [[1201]] godkendte Absalon, at St. Clemens [[sogn]] anvendte en tredjedel af sin korn[[tiende]] til opførelse af endnu en kirke i Havn, [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue kirke]]. Byen må snart være blevet delt i to sogne, St. Clemens og Vor Frue. St. Clemens tjente også som sognekirke for landsbyerne [[Vigerslev (Københavns Kommune)|Vigerslev]], [[Valby]], Solbjerg (i den nordlige del af den nuværende [[Frederiksberg Have]]) og Nyby (udskilt af Solbjerg), <ref>http://dengang.dk/artikler/2121</ref> hvilket forklarer, hvorfor kirken blev rejst helt i udkanten af Havn - mange af kirkegængerne havde langt hjem. I nord førte et lille stræde fra [[Vestergade (København)|Vestergade]] hen til kirken, og ligeledes tre små stræder fra [[Mikkel Bryggers Gade]]. I [[1419]] var St. Clemens så forfalden, at en bispeforsamling tilstod enhver, der besøgte den eller skænkede den gaver, fyrre dages [[aflad]]. Ved [[reformationen]] blev St. Clemens nedlagt, og sognet delt mellem Vor Frue og [[Helligåndskirken (København)|Helligåndskirken]]. I en årrække fungerede kirken som [[stenbrud]] for Vor Frue; men i [[1568]] er den sandsynligvis blevet nedrevet, da store dele af kirkegården samme år blev udstykket og solgt. Derefter mindede [[gadenavn]]ene Lille og Store St. Clemensstræde om den forsvundne kirke; men efter bybranden i [[1728]] forsvandt også stræderne ved anlæggelsen af Frederiksberggade. <ref>http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/KobenhavnBy6_013-019.pdf</ref>

Kildematerialet fra St. Clemens overgik til Vor Frue, da St. Clemens blev nedlagt. Men da Vor Frue brændte i 1728, brændte kildematerialet også. Tættest ved St. Clemens lå de mest eftertragtede grave, for folk med højere social [[Social status|status]]. Når det regnede, dryppede det fra kirkens [[tegltag]] ned på gravene nærmest; og det vand blev anset for helligt. <ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/barneknogler-midt-i-k%C3%B8benhavn</ref>

Branden [[20. oktober]] 1728 begyndte lige i dette område, da vagten ved [[Vesterport (København)|Vesterport]] så flammer slå ud fra taget på enken Signe Boye Hansens hus på hjørnet af Vestervold og Lille St. Clemensstræde omtrent, hvor Absalons Gård <ref>V.Dan-Jensen: Absalons Gård i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=435978</ref> ligger på Rådhuspladsen i dag. Vistnok havde [[marketender]] Peder Rasmussens syvårige Iver leget på loftet og kommet til at vælte et lys. I den kraftige vind fra sydvest bredte branden sig hurtigt, for [[Peblingesøen]] var tørlagt for oprensning. I [[stadsgraven]] var der godt nok vand; men [[byport]]en var låst for at forhindre [[soldat]]erne i at [[Desertør|desertere]], så i løbet af de følgende dage blev en tredjedel af København flammernes rov. <ref>{{cite book | url = https://books.google.no/books?id=6XIrDwAAQBAJ&pg=PT87&lpg=PT87&dq=clemensstr%C3%A6de+k%C3%B8benhavn&source=bl&ots=uOI4LpDpbG&sig=X6_873SWxElT7ecqZHyx6z4t7Yk&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiiir_Fi4nXAhXJCJoKHRacBgYQ6AEIZTAJ#v=onepage&q=clemensstr%C3%A6de%20k%C3%B8benhavn&f=false | title = København, du har alt | first = Peder | last = Bundgaard | publisher = Lindhardt og Ringhof | year = 2016 | isbn = 9788711579817 | accessdate = {{dato|24-10-20170}} }}</ref>

Frederiksberggade 1, 5 og 16 hører til blandt de få [[Jugendstil|jugendhuse]] i København. I årene 1904-1908 blev nr 1 opført for [[Københavns Grundejerbank]] i hvide sten og med et [[tårn]] mod Nytorv. Arkitekten var [[Victor Nyebølle]]. På grunden lå [[Søren Kierkegaard]]s fødehjem. Fra [[1911]] til [[1924]] lå Victoria-teatret i stueetagen. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-1</ref> Fredriksberggade 2 udmærker sig med sine [[karyatide]]r på [[facade (arkitektur)|facade]]n. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-2-gammel-torv-24</ref> I nr 6 boede [[Oluf Krabbe (general)|Oluf Krabbe]] i [[1814]]. Under [[slaget ved Isted]] 25.juli [[1850]] var det hans [[brigade]], som standsede [[general]] [[Karl Wilhelm von Willisen]]s [[slesvig-holsten]]ske hær, hvilket forhindrede, at den danske hær blev faldet i ryggen. Krabbe blev tildelt Kommandørkorset. Længe var han bosat i [[Kiel]], men flyttede til København inden krigen mod [[Preussen]] brød ud i [[1864]], samme år som han døde. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-6</ref> I nr 12 lå Christine Bøttgers pigeskole fra [[1826]] til [[1848]], videreført under navnet Frøken Bøttgers højere Pigeskole frem til omkring [[1900]]. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-12</ref> I nr 15 boede [[Simon Meisling]] 1814-19 og 1842-44, bedst kendt som [[H. C. Andersen]]s strenge og urimelige lærer fra [[latinskole]]rne i [[Slagelse]] og [[Helsingør]]. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-15-kattesundet-6 Nr 6</ref> Nr 16 blev af [[Anton Rosen]] opført som et [[stormagasin]] i [[1908]]; i 1924 ombygget til Metropolteatret. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-16-kattesundet-3-m-fl</ref> [[P.A. Alberti]] boede i [[1881]] på 1. sal i nr 22. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-22-kattesundet-4</ref> Meget synlig er nr 29, opført i [[1896]] som hotel Metropol ud mod Rådhuspladsen. <ref>http://www.indenforvoldene.dk/frederiksberggade-29-raadhuspladsen-55</ref>