|
[[Fil:CMB Timeline75.jpg|thumb|En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne [[Big bang]] og at universet udvider sig evigt.]]
'''Universet''' defineres almindeligvis som alt eksisterende,<ref>{{cite book|url=http://www.yourdictionary.com/Universe|title=Universe|work=Webster's New World College Dictionary, Wiley Publishing, Inc.|year=2010}}
</ref><ref>
{{Cite web |url=http://www.britannica.com/search?query=Universe |work=Encyclopedia Britannica |title=Universe |quote=the whole cosmic system of matter and energy of which Earth, and therefore the human race, is a part }}
</ref><ref>
{{cite web|url=http://dictionary.reference.com/browse/Universe?s=t|title=Universe|work=Dictionary.com|accessdate=2012-09-21}}<!-- this source even includes supposed things, not JUST known things-->
</ref><ref>
{{cite web|url=http://www.merriam-webster.com/dictionary/Universe|title=Universe|work=Merriam-Webster Dictionary|accessdate=2012-09-21}}<!-- this source even includes postulated things, not JUST known things-->
</ref>
inklusiv [[planet]]er, [[stjerne]]r, [[galakse]]r, indholdet af det [[intergalaktiske rum]], og alt [[stof]] og [[energi]].<ref>{{cite book|url=http://www.yourdictionary.com/Universe|title=The American Heritage Dictionary of the English Language|edition=4th|year=2010 |publisher=Houghton Mifflin Harcourt Publishing Company}}
</ref><ref>
{{cite book |url=http://dictionary.cambridge.org/dictionary/british/universe?q=universe|title=Cambridge Advanced Learner's Dictionary}}
</ref>
Lignende termer omfatter [[kosmos]], [[verdensalt]] og [[Verden (flertydig)|verden]].
diller med hår
Universet formodes at være begyndt for cirka 13,7 milliarder år siden. ''[[Big Bang|Big bang]]''-teorien siger at universet hele tiden udvider sig, og at denne udvidelse startede fra en [[Gravitationel singularitet|singularitet]] ("alt" var samlet i ét punkt).
I den allertidligste periode af universets eksistens var dets (energi)tæthed så høj, at ingen kendt fysisk teori kan beskrive det.
Stjernedannelse begyndte at foregå i skyer, der havde opnået [[Masse (fysik)|masse]] nok til at trække sig sammen. På grund af detet enorme [[tryk (fysik)|tryk]] påbegyndes en [[fusion]]sreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer. ▼Først da universet var cirka 0,001 sekund gammelt, blev energitætheden eller "temperaturen" så lav at [[hadron]]er som for eksempel [[proton]]en kunne opstå. Efter omkring 1 sekund kunne andre [[atomkerne]]r som hydrogen-2 ([[deuterium]]) og [[helium-4]] dannes ved en proces der kaldes [[nukleosyntese]]. Der dannedes dog ikke tungere grundstoffer på dette tidspunkt, og universet bestod af [[brint]] og [[helium]].
Efter omkring 500.000 år blev tætheden så lav, at [[atom]]er (kerner med bundne [[elektron]]er) kunne opstå (rekombination). På dette tidspunkt blev universet "gennemsigtigt", og [[baggrundsstråling]]en stammer fra dette øjeblik.
Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af [[galakse]]hobe bliver større.
Man ved ikke, hvordan galakserne blev dannet, men det må være sket "hurtigt" efter ''big bang''.
▲Stjernedannelse begyndte at foregå i skyer, der havde opnået [[Masse (fysik)|masse]] nok til at trække sig sammen. På grund af det enorme [[tryk (fysik)|tryk]] påbegyndes en [[fusion]]sreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer.
Ved slutningen af [[stjerne (astronomi)|stjernens]] levetid eksploderer den i en [[supernova]] (hvis dens masse er mere end 8 gange større end [[solen]]s) og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan føre til, at andre gasskyer opnår kritisk masse og nye stjerner med [[planet]]er kan dannes. De fleste stjerner med en masse på under 8 gange solens vil blive til hvide dværge, der er på størrelse med [[planet]]er. De blæser også deres ydre lag væk, og der kan f.eks. opstå en [[planetarisk tåge]].
| 