Wikipedia

Sturmabteilung: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
småret
småret
Linje 2:
'''Sturmabteilung''' (forkortet '''SA''', [[Tysk (sprog)|tysk]] for '''Stormafdeling''') var en halvmilitær organisation for [[NSDAP]] (det tyske nazistparti). Den spillede en central rolle i [[Hitler]]s vej til magten i [[1930'erne]].<ref>[http://www.axishistory.com/index.php?id=3078 Axis History Factbook: History of the SturmAbteilung<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
SA-mænd var ofte kendt som brunskjorter efter farven på deres [[uniform]]. Hitler stjalhavde ideen om en partiuniform fra [[Mussolini]], som havde valgt sort. At Hitler valgte brunt, skyldtes en tilfældighed, da han købte et parti uniformer til den tyske tropperhær i [[Østafrika]]. Uniformerne lå på lager i Sydøst[[tyrkiet]], hvor en [[østrig]]er købte dem til en rimelig prisbilligt.<ref>Norman Stone: ''Første verdenskrig'' (s. 200), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-37978-7</ref> Senere blev det også af betydning at kunne skelne dem fra de militære ''Schutzstaffel'' ([[SS]]), som gik i sort uniform.
 
== Historie ==
 
I [[München]] havde Hitler organiseret "ordenstropper" i [[1920]]. De skulle være vagter ved politiske talermøder og genere modpartens talere. Året efter fik de navnet ''Sturmabteilung'' (forkortet SA) og under den populære [[Ernst Röhm]] blev de en stadig vigtigere del af NSDAPs magtstruktur.
 
Da [[Hermann Göring]] i [[1933]] blev indenrigsminister i [[Preussen]], ansatte han [[advokat]]en [[Rudolf Diels]] <ref>[http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/biography/Diels.html Rudolf Diels<!-- Bot genereret titel -->]</ref> til at overvåge radikale kræfter. Diels var ikke nazist og satte statspolitiet ind mod SA's terror. En gang tiltvang de sig adgang til et SA-[[fængsel]] i [[Berlin]] bevæbnet med [[maskingevær]]er. Chokeret rapporterede Diels, at han i SA-fængslet fandt ca. et dusin bøller, som "arbejdede i femten minutters skift i mishandlingen af fangerne med [[jern]]stænger, [[Naturgummi|gummikøller]] og pisk. Da vi kom, lå disse levende [[skelet]]ter i rækker på snavset [[halm]] med betændte sår." <ref>Knut Kristofersen: ''Den musikalske bøddel'', forlaget Arneberg, 2008, ISBN 978-82-91614-60-1</ref> Nu blev selv Göring betænkelig over, de kræfter han slap løs, når han pralede til SA med, at "Jeg er ikke pålagt at følge [[lov (jura)|loven]]. Mit job er at tilintetgøre og udrydde – hverken mere eller mindre." SA havde taget ham på ordet.
Linje 12:
[[SS]] følte sig truet af Diels, trængte sig ind i i hans lejlighed, låste hans kone inde på soveværelset og ledte efter beviser for kommunistsympatier. Diels fik den ansvarlige arresteret, men [[Heinrich Himmler]] klagede til Göring og fik manden udleveret til efterforskning af SS. Diels flygtede til [[Tjekkoslovakiet]]. En måned senere var han alligevel tilbage som [[Gestapo]]-chef – Göring kan være blevet ængstelig over afsløringer om sin livsførsel.<ref>Knut Kristofersen: ''Den musikalske bøddel''</ref> Men Diels' forargelse over SAs [[terrorisme|terror]] havde også gjort NSDAP-ledelsen opmærksom på, at SA var ude af kontrol.
 
Partilederen Hitler kom til magten i 1933, da han blev valgt til Tysklands rigskansler. SA så nu sig selv som en erstatning for den tyske hær. DisseDe ambitioner førte til gnidninger med ''Reichswehr'' (landets hær efter loven), og med andre i partiledelsen, der så et indflydelsesrigt SA som en trussel mod egne ambitioner. Videre opstod der en voksende konflikt mellem Hitler og Röhm, der var optaget af [[arbejderklasse]]ns interesser sat op mod [[kapital]]en, og talte om en anden [[revolution (politik)|revolution]], der skulle fuldføre den nationalsocialistiske idé, mens Hitler selv havde erklæret, at revolutionen var overstået. En del socialister, de såkaldte "[[Bøf (mad)|bøf]]-nazister" (= brune udenpå, men røde indeni), var også hoppet over til NSDAP efter at have set partiets fremgang.
 
Til sidst gav Hitler ordre omtil at eliminere ledelsen i SA. På den måde kunne han alliere sig med konservative kræfter i den tyske hær og med [[industri (branche)|industriledere]], som støttede partiet økonomisk, samtidig med at han styrkede sin stilling ind ad i partiet. Henrettelserne blev senere kendt som [[de lange knives nat]], og man benyttede anledningen til også at rydde konservative partimodstandere af vejen. [[Viktor Lutze]] blev leder i SA efter Röhm og frem til [[1943]], men uden Röhm blev organisationen hurtigt marginaliseret i den nazistiske magtstruktur.
 
Kaiserstrasse (= Kejsergade) i [[Berlin]] blev under Hitler omdøbt til Strasse der SA (= SA-gade), og efter [[1945]] hed den så Leninstrasse efter [[Lenin]].<ref>Guido Knopp: ''Hitlers krigere'' (s. 219), forlaget Historie & kultur, Oslo 2008, ISBN 978-82-92870-06-8</ref>
 
I sin kampsang ''Wir sind die braunen Soldaten'' (= Vi er de brune soldater) <ref>[http://ingeb.org/Lieder/wirsindb.html Wir sind die braunen Soldaten / Das Sturmband am Kinn, die Muskeln gestrafft free midi mp3 download Strand Hotel Sechelt bed breakfast<!-- Bot genereret titel -->]</ref> beskrev SA sig selv som "stolte og frie, stærke og tro, men den, der træder på os, støder på [[granit]]". Det hedder i det sidste [[vers]], at "Vi slog [[marxist]]erne, rød [[Front (militær)|front]] og [[pacifist]]erne. Hør, folk i alle stater, vor sag er hellig og rigtig."
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Sturmabteilung"