|
== De første danske rundkirker ==
VedByggematerialer at inddrage de byggematerialer, der blev benyttet, har vigiver en rettesnoridé forom, hvornår byggeriernekirkerne blev opført. Vi kan læse flere steder, at detDet var folk fra Lombardietlombardere, der lærte danskerne at brænde og bygge med teglteglsten. LombardietMunken er måske ikke ligefrem nabo tili Bourgogne, så munkene kanhar måske have lært sig selv atdem brænde tegl og bygge med dem. [[Cistercienserne]] byggede adskillige klostre i Lombardiet, inden [[Esrum kloster blev byggetKloster]]. På baggrund af de enkelte byggeriers opførelsesår, kan vi udlede, at deDe første rundkirker er bygget før 1140. Bortset måske fra på Bornholm, hvor der har været megetvar granit at tage afnok.
Esrum Kloster 1140'erne, bygget af teglsten; Søborg Kirke 1140'erne, (Risø: sten brændt ca. 1140'erne); Søborg Slot 1140'erne, bygget af teglsten; Sorø Klosterkirke 1160'erne, bygget af teglsten; Antvorskov kloster 1164, delvis bygget af teglsten; Bjernede kirke 1170, (kvadre og tegl); St. Bendts, Ringsted 1170, (teglsten); Thorsager kirke 1200, (teglsten). ▼
▲[[Esrum Kloster ]] 1140'erne,er bygget af teglsten ; Søborg Kirkei 1140'erne ,. (Risø: stenSøborg brændtKirke ca.i 1140'erne (jf. Risø); Søborg Slot i 1140'erne , bygget af teglsten; Sorø Klosterkirke i 1160'erne , er bygget af teglsten; Antvorskov kloster 1164 , delvis bygget af teglsten; [[Bjernede kirke ]] 1170 , (kvadrei kvadrer og tegl ); [[St. Bendts ,]] i Ringsted 1170 , (i teglsten ); Thorsager kirke i 1200 , (i teglsten ).
Aldersforskellen viser sig tydeligt, efterhånden som man blev dygtigere til at brænde tegl, der får forskellige farver efter råmaterialet, brændtemperaturen og brændtiden. Søborg kirke er en "farverig" bygning, det samme er St. Bendt i Ringsted og lidt kirken i Bjernede, mens kirken i Thorsager virker mere ensfarvet. Flere af de nævnte kirker er dog restaurerede i nyere tid. Horne kirke er opført af kvadre og kan derfor være opført tidligere end 1140'erne. Ifølge Hugo Frölen kan den være fra 1110, mens Fyns Amt oplyser 1100. Om det var den velhavende hvideslægt, andre adlesmænd eller kongen, der lod Horne kirke bygge, vides ikke.
Borge og kirker blev bygget af teglsten, så snart metoden kom til landet i 1140'erne (evt. lidt senere), eventuelt hjulpet af folk fra Lombardiet, hvis ikke munkene selv havde lært sig teglbrænding. Østerlars er som mange andre danske kirker bygget af kløvede kampesten, hvoraf få er hugget lidt til. Kirken er senere stivet af med syv store støttepiller. I Bjernede ses for neden pænt forarbejdede, rundhuggede marksten, de såkaldte kvadre. De nævnte årstal for teglstensbyggerier skal tages med forbehold. ▼Aldersforskellen viser, at man blev dygtigere til at brænde tegl. Det ses af leret, brændingstemperaturen og brændetiden. Søborg kirke, kirken i [[Bjernede]] og St. Bendts i Ringsted er "farverige" bygninger, mens kirken i Thorsager virker ensfarvet. Flere af kirkerne er restaureret i nyere tid.
I Bjernede ses nederst pænt forarbejdede rundhuggede marksten, kvadrer.
[[Horne]] kirke er opført af kvadrer og kan være opført før 1140'erne. Ifølge [[Hugo Frölen]] kan den være fra 1110. Om det var den velhavende hvideslægt, andre adelsmænd eller kongen, der lod Horne kirke bygge, vides ikke.
▲Borge og kirker blev bygget af teglsten, så snart metoden kom til landetDanmark ca. i 1140'erne (evt. lidt senere), eventuelt hjulpet af folk fra Lombardiet, hvis ikke munkene selv havde lært sig teglbrænding. [[Østerlars ]] er som mange andre danske kirker bygget af kløvede kampesten, hvoraf få er hugget lidt tiltilhugget. Kirken er senere stivet af med syv store støttepiller . I Bjernede ses for neden pænt forarbejdede, rundhuggede marksten, de såkaldte kvadre. De nævnte årstal for teglstensbyggerier skal tages med forbehold.
== Danmark ==
|
