Rundkirke: Forskelle mellem versioner

Mange rundkirker og runde kapeller i Europa blev i middelalderen bygget med forbillede i rotunden i Gravkirken i Jerusalem eller i Karl den Stores oktogonale paladskapel i Aachen. I forbindelse med sin plan for byens kirker sendte biskop [[Meinwerk]] i [[Paderborn]] i 1032 munken Wino til Jerusalem for at opmåle Gravkirken. Den lå som ruin på grund af krigsødelæggelser, og Wino fik oplysninger fra de lokale om bygningen. Resultatet blev i 1036 [[Bußdorf]] rundkirke i Paderborn, som blev ombygget til en kirke med korsformet ottekantet grundplan, og senere til en [[basilika]]-lignende kirke med tre tårne. Det specielle ved Bußdorf er, at munken [[Rikval]] løb bort fra klostret og blev biskop i [[Lund (Sverige)|Lund]] 1072-89, mens [[Svend Estridsen]] var konge. Selv om nogen af rundkirkerne i Sverige og på Bornholm er af nyere dato, kan det muligvis være ham, der har haft ideen om rundkirker, der afviger fra Bjernede Kirke på Sjælland, Horne Kirke ved Fåborg, og Thorsager på Djursland.

 

 

I de første århundreder efter Jesu død var der [[olielampe]]r over hans grav og rundt om den en søjlekreds med fire eller seks søjler med et konisk dække (en form for [[baldakin]]). Senere blev der opstillet en søjlekreds i Gravkirken. Midt i den blev der opstillet et [[ædikulum]], et nærmest et overdimensioneret skab.